05-07-2018

Studievalg.

5. juli er sidste frist for at søge om optagelse på de videregående studier.

At dette valg ikke er uden betydning, er jeg om nogen et levende bevis på.

20 år gammel skulle jeg i 1971 vælge videregående uddannelse.

I betragtning af at der dengang var fri adgang til de videregående uddannelser - og jeg således frit vælge og vrage mellem samtlige uddannelser - skulle det ikke være så svært at foretage det ”rigtige” valg i første runde.

Hvis jeg valgte ”forkert”, kunne jeg jo bare vælge om.

Og det gjorde jeg. Mit første år efter min studentereksamen må vist betragtes som et ”fjumreår”.

Mit førstevalg viste sig at være ”forkert”. I god tro valgte jeg kultursociologi på Københavns Universitet.

Faget var nyt og lød spændende.

Men hurtigt fortrød jeg - og fortrak til Institut for Litteraturvidenskab stadig på Københavns Universitet.

1972 indviedes et nyt universitetscenter i Roskilde og her startede jeg i efteråret på humanistisk basisuddannelse.  

Men for mig var det ikke nok at lave analyser af litterære tekster, det var ikke tilstrækkeligt samfundsvidenskabeligt - og jeg lod mig overflytte til den samfundsvidenskabelige basisuddannelse.

Således have jeg efter et ”fjumreår” fundet min ”rette hylde” - og tillod mig ovenikøbet at bruge 8 år på at færdiggøre min universitetsuddannelse.

Den slags slendrian går ikke længere i det danske uddannelsessystem. Her er der ikke længere plads til ”fjumreår” eller studieskift.

Der er sat loft på den maksimale studietid og på antallet af ”klip” i uddannelsesstøtten (SU).

Sådan burde det efter min mening ikke være.