04-06-2018

Ytringsfrihedens frygtsomme forkæmpere.

I anledning af Grundlovsdag 5. juni offentliggør Kristeligt Dagblad en kronik af to medlemmer af det Radikal Venstre Ida Auken og Martin Lidegaard -  begge to forhenværende ministre i Helle Thorning-Schmidts regering.

I dagens anledning udtrykker de to radikale politikere bekymring for, at - ikke nærmere navngivne - skumle ”udenlandske kræfter” skal få indflydelse på det kommende folketingsvalg i Danmark.

 

Historisk tilbageblik.

Grundloven afløste det uindskrænkede monarki og godsejervældet med en borgerlig demokratisk forfatning.

Fra 1949 til 1901 kæmpede tilhængere af den uindskrænkede Grundlov og reaktionære modstandere af Grundlovens demokratiske frihedsrettigheder en langtrukken kamp.

Først i 1901 lykkedes det tilhængerne af et parlamentarisk valgsystem at fravriste partiet Højre magten over Rigsdagens to kamre (Folketing og Landsting).

Storbøndernes parti Venstre, husmændenes det Radikale Venstre og arbejdernes Socialdemokrati kunne nu dele regeringsmagten mellem sig.

Det Radikale Venstre har således en stor andel i det borgerlige danske demokratis tilblivelse og levedygtighed.

 

I dag kommer truslen mod det borgerlige demokrati angiveligt et helt andet sted fra   end fra kongemagt og godsejeraristokrati.

De to frygtsomme riddere Auken og Lidegaard peger på den fare som ligger i at ”udefrakommende” kræfter skal få indflydelse på den demokratiske beslutningsproces.

De henviser til, at ”lyssky” elementer - formodentlig russiske hackere - op til præsidentvalget i USA skaffede sig adgang til interne e-mails i det Demokratiske Parti.

Hvad er det som vore to kække riddere af Ytringsfriheden vil beskytte os imod?

De ønsker at beskytte vælgere mod at få at vide, at ledelsen i det Demokratiske Parti åbenlyst foretrak Hillary Clinton frem for Bernie Sanders.

E-mails-ene havde en klar og uforfalsket afsender og modtager - og kunne således ikke hævdes være falske. Ledelsen ønskede med sine e-mails at tilsværte Bernie Sanders, da den ikke brød sig om hans politik.

Fortjente disse interne e-mails ikke dagens lys? Var de ikke i offentlighedens og de Demokratiske vælgeres interesse?

Auken og Lidegaard nævner også valgene i Norge og Frankrig som eksempler på udefrakommende og utidig indblanding i andre landes demokratiske valghandling.

Lad os tage præsidentvalget i Frankrig. I anden runde kappedes Emanuel Macron og Marine Le Pen.

Fru Le Pen havde inden valget flirtet med Ruslands Putin og udtalt sig positivt om Putins Rusland (lidt på samme måde som Marie Krarup, Dansk Folkeparti).

Da Marine Le Pen i sidste del af valgkampen var på hælene, tyede hun til ”ufine” metoder og beskyldte Macron for at have placeret en del af sin formue på konti i oversøiske skattely.

Hun fremførte sin påstand i den sidste afgørende Tv-duel med Macron, men slap dårligt fra det, da det var åbenlyst pure opspind.

Fru Le Pen tabte klart valget til Macron og hendes brug af falske oplysninger virkede som en boomerang.  

Hun vandt ikke stemmer på sin åbenlyst falske påstand, men tabte stemmer.

”Fake news” viste sig at have den modsatte effekt. Den franske offentlighed og flertallet af franske vælgere lod sig ikke snyde.          

Jeg forbigår det norske eksempel, da jeg ikke kender det.

 

Skyd ikke på budbringeren!

Aukens og Lidegaards frygt for udefrakommende trusler mod valghandlinger i Danmark er efter min mening stærkt overdrevet.  

Hackere vil næppe være i stand til at hacke sig adgang til brugbare oplysninger om valgproceduren, som kan forstyrre valgprocessen.

Stemmeafgivning og stemmeoptælling foregår (endnu) manuelt. Stemmeoptællingen foregår under tilsyn af valgforordnede udpeget af partierne og det er vanskeligt at snyde.     

Derimod vil der være (udenlandske) medier, som vil kunne producere falske informationer, som i teorien vil kunne påvirke vælgernes holdninger og således valgresultatet.

Men her må vi stole på befolkningens angivelige høje politiske bevidsthedsniveau og generelle viden om politik.

Det nytter ikke at skælde ud på udenlandske mediers bevidste brug af misinformation og ”fake news”.

Misinformation og spredning af falske budskaber har altid været en del af den offentlige debat.

Hvem husker ikke den Kolde Krigs amerikansk finansierede medier som Radio Free Europe og Voice of America og deres spredning af misinformation?

Nu har Putins Rusland rustet sig til propagandakrig mod Vesten via Russia Today (RT) og Sputnik.

Det stiller bare endnu større krav til vælgernes agtpågivenhed overfor mediernes nyhedsformidling, til deres almindelige viden om politik og ikke mindst kildekritiske sans.

Det forekommer mig, at det borgerlige demokratis egne forkæmpere (her Auken og Lidegaard) ikke har særlig megen tiltro til systemets egen kraft og styrke, men lader sig friste til at gribe til indskrænkninger i borgernes ytringsfrihed.

Den ytringsfrihed som jo er et af kernepunkterne i den danske Grundlov af 5. juni 1849.

  

 

Kilde.

Ida Auken og Martin Lidegaard: Vi politikere må gå sammen imod cyberangreb. Kristeligt Dagblad, 4. juni 2018.