30-05-2018

Dækker den spanske premierminister Mariano Rajoy over sit partis korruption?

Spanske politikere har tilsyneladende svært ved at vænne sig til demokratiske forhold.

Efter mange års diktatur (1939-1975) under general Franco skulle man forvente, at borgerlige demokrater stod på spring til at realisere et borgerligt demokrati.

Det har vist sig sværere end forventet.

De to store partier i spansk politik Partido Popular (PP) og det spanske Socialistparti (PSOE) har ikke formået at skabe et stabilt og levedygtigt borgerligt demokrati.

Senest er Partido Popular (PP) i retssager blevet afsløret som gennemkorrupt.

 

Gürtel-affæren.

Affæren har fået navn efter Francisco Correa, som via sit firma Orange Market var den person, som skabte kontakterne til mange virksomheder, som ønskede at få del i udbuddet af offentlige kontrakter.

Hvis virksomhederne ønskede at komme i betragtning til offentligt udbud, måtte de indbetale et beløb til en hemmelig fond, som administreredes af partiets kasserer Luis Bárcenas.

Bárcenas har under afhøringer indrømmet, at han som partiets kasserer førte regnskab med indbetalingerne til den hemmelig fond.

Regnskaberne har været forelagt den spanske domstol Audiencia Nacional og Bárcenas har indrømmet sin skyld.

Bárcenas har endvidere udtalt, at han mener, at partiets ledere som partiformænd og generalsekretærer har været vidende om den hemmelige fond.

En af partiets generalsekretærer var Mariano Rajoy. Rajoy har under afhøringer erklæret sig uskyldig og uvidende om bestikkelserne.

 

Dommen.      

Retten (Audiencia Nacional) har nu talt og idømt Luis Bárcenas 33 års fængsel for at have unddraget den spanske stat for 11,5 mio. euro og for at have taget imod bestikkelse for 1,23 mio. euro.

Mange i PP har tilsyneladende nydt godt af den hemmelige fond, men indtil videre er Rajoy gået fri.

Mariano Rajoys mindretalsregering hænger nu i en tynd tråd og oppositionen lugter blod.    

 

Oppositionen vil nu forsøge at vippe ham af pinden, hvis den kan finde sammen om et mistillidsvotum.  

Hvis oppositionen skal kunne samle et flertal mod Rajoy er det ikke nok, at PSOE og PODEMOS går sammen.

De skal have støtte fra medlemmer af Cortes fra de catalanske og baskiske partier.

Det bliver ikke nemt, da PSOE ikke har et godt forhold til hverken de catalanske eller baskiske nationalister.

Baskerne har formodentligt ikke glemt, hvorledes socialdemokraten Felipe Gonzales i slutningen af 1980’erne bekæmpede den baskiske organisation ETA med ulovlige midler (og hvor flere højtstående politikere og embedsmænd fra PSOE blev idømt fængselsstraffe).  

PSOE støttede heller ikke de catalanske ”separatisters” kamp for større selvstændighed i foråret 2018, men viste sig som et ”centralistisk” parti.  

 

Kilder:

https://elpais.com/elpais/2018/05/30/inenglish/1527663486_544113.html

https://elpais.com/elpais/2018/05/24/inenglish/1527154734_539755.html