18-05-2018

Den borgerlige stats "skraldemænd".

Urobetjent Flemming Sloth Andersen har på ny bragt det voldelige sammenstød mellem politi og demonstranter, som fandt sted på Nørrebro i København 18. maj 1993 frem i medierne.  

Sammenstødet mellem politi og demonstranter på Nørrebro fandt sted som en udløber af en lovlig anmeldt demonstration.

Baggrunden for demonstrationen var, at et flertal ved en folkeafstemning havde forkastet en ny traktat for den Europæiske Union.

En række partiledere som var tilhængere af Maastricht-traktaten havde efterfølgende sat sig sammen for at udforme 4 forbehold, som skulle bevirke, at et flertal ved en ny folkeafstemning ville stemme for Maastricht-traktaten.

Modstandere af Maastricht-traktaten mente stadig ikke, at de 4 forbehold var tilstrækkeligt til at ville acceptere Maastricht-traktat - og ønskede på demokratisk vis at give udtryk for dette.

Demonstrationen udviklede sig efterfølgende til voldelige sammenstød mellem demonstranter og de politibetjente, som var udkommanderet til at følge demonstrationens afvikling.

Blandt de udkommanderede politibetjente var også nogle civilklædte ”urobetjente” organiseret i et særligt korps.

Flemming Sloth Andersen var en af disse civilklædte ”urobetjente”.

På et tidspunkt hvor betjentene var trængt i defensiven - og følte sig truet af demonstranterne, udstedte politiets indsatsleder en skydeordre til betjentene.

De trak deres tjenestepistoler og affyrede … varselsskud hed det i en efterfølgende rapport fra Københavns Politi.

Efterfølgende båndoptagelser afslørede dog, at betjentene ikke blot affyrede varselsskud hen over mængden af demonstranter, som foreskrevet i politireglementet, men at en eller anden i tumulten havde råbt: ” Skyd efter benene!”

Københavns Politis ledelse benægtede dog, at de indsatte betjente havde fået ordre til andet end at affyre varselsskud for at skræmme demonstranterne tilbage i egne rækker og forsøgte sig med en søforklaring om at det kunne være en demonstrant, som havde råbt de famøse ord.

Episoden på Nørrebro 18. maj 1993 har efterfølgende været genstand for adskillige undersøgelser både internt i Københavns Politi og af relevante offentlige myndigheder.

Ingen af disse undersøgelser er dog kommet frem til noget resultat om den afgivne skydeordre.

Blev der - eller blev der ikke givet ordre til at skyde direkte ind i mængden af demonstrerende?

Hvis ja, er det en overtrædelse af politiets eget skydereglement og således strafbart for de ansvarlige.

I en Tv-dokumentarudsendelse på DR2 18.maj 2018 fortalte Flemming Sloth Andersen, at han lige siden hændelserne på Nørrebro i 1993 har haft det dårligt med at være vidende om, at han og hans kollegaer skød og sårede 11 demonstranter.

Flemming Sloth Andersen gav udtryk for sin utilfredshed med, at politiets ledelse (Københavns Politi) ikke har indrømmet, at der ikke blot blev afgivet varselsskud mod demonstranterne, men at indsatslederen havde givet ordre til at skyde ind i mængden af demonstranter.

Flemming Sloth Andersen kunne oplyse, at der efter midnat 18. maj fandt en samtale sted på Politigården i København mellem indsatslederen, Flemming Slot Andersen og repræsentanter for København Politi (heriblandt politidirektør Poul Eefsen og vicedirektør Annemette Møller).

På dette møde oplyste indsatslederen og Flemming Sloth Andersen politiledelsen om, at de havde afgivet skud mod demonstranterne.

Politiledelsen stillede sig noget uforstående overfor dette og spurgte, om det havde været nødvendigt.

På dette tidspunkt kan politiledelsen ikke have været vidende om, at skuddene i muligt fald kunne have været dødbringende.

Hvis politiets skud mod demonstranterne havde haft dødelig udgang, ville Københavns Politi blive stillet til ansvar for drabene.  

Domstole ville skulle afgøre, om der var tale om en overskridelse af politiets ”skydereglement”.

Ledelsen af Københavns Politi var ikke parat til at påtage sig et ansvar for de afgivne skud.   

Politiledelsen havde al mulig grund til på et efterfølgende pressemøde at hævde, at betjentene kun havde affyret skræmmende varselskud.

Påstanden var imidlertid svær at fastholde, da det viste sig, at 11 demonstranter var blevet ramt af de affyrede skud.

Politiledelsens falske melodi lød nu, at der kun var affyret varselsskud og at korpsets eget skydereglement derfor var blevet overholdt.   

Ingen er efterfølgende af nogen retslig myndighed blevet draget til ansvar for de afgivne skud og de skydende betjente er forblevet straffri for deres overskridelse af politiets eget ”skydereglement”.    

Urobetjenten Flemming Sloth Andersen følte sig svigtet af sin politiledelse og har efterfølgende lidt af svære kvaler og efterfølgende PSTD.

Hvis lignende hændelser skal undgås i fremtiden, bør Flemming Sloth Andersen og hans nu forhenværende kollegaer i politiet nok tænke anderledes næste gang de konfronteres med demonstrerende borgere - og ikke være bange for at blive trængt tilbage af demonstranter.

Dette behøver ikke være et prestigetab for politibetjente at blive drevet tilbage af fremtrængende demonstranter.    

 

Kilde:

”Skydeordren, der blev væk”. DR2. 18. maj 1993.