04-05-2018

Baskiske ETA opløser sig selv efter 60 år.

ETA blev dannet i 1959, som en ydergående baskisk løsrivelsesbevægelse, som ønskede et selvstændigt Baskerland, løsrevet fra den etablerede spanske stat.

ETA blev dannet under general Francos militære diktatur, som først ophørte i 1975.

ETA var fra starten lige så meget præget af baskisk nationalisme som af socialisme.

I begyndelsen af 1970’erne blev ETA splittet i en moderat og en mere militaristisk del.

ETA førte kampen på to måder. Organisationen stillede op til det baskiske parlament og førte en militær kamp mod repræsentanter for den spanske ”besættelsesmagt”.

ETA opnåede aldrig større opbakning end fra ca. 20 % af den baskiske befolkning ved valgene.

Resten af baskerne stemte overvejende på det borgerlige PNV eller på et af de spanske partier repræsenteret i Baskerlandet.

ETA’s militære fløj førte væbnet kamp mod den spanske ”besættelsesmagt”. Organisationen benyttede metoder som er gængse for by-guerillaer i Europa og Latinamerika.

Metoderne indebar kidnapning, bortførelse og opkrævning af løsesummer af de bortførte.

ETA begik endvidere bankrøverier og opkrævede ”revolutionskat” (beskyttelsespenge) af virksomhedsejere til finansiering af gruppens aktiviteter.

Baskerlandet fik som andre provinser (Catalonien og Navarra) i den spanske stat en vis form for autonomi med eget parlament og politikorps.

ETA ville ikke nøjes med centralmagtens begrænsede autonomi, men ønskede baskisk talende franske og baskiske provinser løsrevet som en del af et selvstændigt Baskerland.

60 år efter ETA’s dannelse opløser organisationen - og det er på tide at gøre status over hvad organisationen opnåede og af hvilke kampmidler, den brugte for at opnå sit mål.

Vi må nøgternt konstatere, at selvom ETA fik sat Baskerlandet på dagsordenen i 1970’erne under Franco - ikke formåede at komme nærmere sit mål om et ”frit, uafhængigt og socialistisk Baskerland”.

De kampmidler, som ETA betjente sig af, var heller ikke vellykkede og gav ikke det ønskede resultat.

Det stod ikke den baskiske befolkning klart, hvornår terroren var rettet mod repræsentanter for den spanske centralmagt og hvornår den var rettet mod civilbefolkningen.    

Den lykkedes den spanske centralmagt at bekæmpe ETA som en ”terrororganisation” ved at drive klapjagt på og fængsle ETA’s militante aktivister og idømme langvarige fængselsstraffe.

Det lykkedes ikke ETA ved sine mange attentater på ”civile” og ”militære” mål at ryste den spanske centralmagt eller det etablerede baskiske samfund.

Der er grundlag for en forsoning mellem parterne på samme måde som det er sket i Nordirland mellem katolikker og protestanter.

Modsætningsforholdet mellem ETA og dens politiske modstandere (ikke mindst ofrene for organisationens terror mod civile) er for stort og der er udgydt for meget blod til at en forsonings-proces kan komme på tale.   

Selvom ETA har valgt at opløse sig selv, er hadet og bitterheden mod ETA stadig stor.

300 medlemmer af organisationens medlemmer sidder stadig fængslet i franske og spanske fængsler - og de ledende spanske politikere i Partido Popular (PP) og det spanske Socialistparti (PSOE) lader ikke til at være indstillet på forhandlinger med resterne af ETA.

 

Kilde:

Kasper Kloch: Farvel til våbnene. Weekendavisen, 4. maj 2018.