02-05-2018

Kristeligt Dagblad læser det Kommunistiske Manifest som Fanden læser Biblen.

I anledning af 200-året for Karl Marx’ fødsel har Kristelig Dagblad valgt at bringe en artikel om det Kommunistiske Manifest, som Karl Marx skrev i 1848.

Overskriften på artiklen lyder: ”De største problemer ligger i fundamentet” og står at læse i Kristeligt Dagblad 28. april 2018.

Artiklens forfatter Anders Ellebæk Madsen har en række kritikpunkter af de synspunkterne, som kommer til udtryk i det Kommunistiske Manifest.

1. Manifestets menneskesyn er (i modsætning til kristendommens) umenneskeligt.

2. Manifestet prædiker vold (i modsætning til kristendommen som prædiker ikke-vold).

3. Manifestet opfatter ikke mennesket som ondt i sig selv - og giver derfor heller ikke udtryk for syndsbevidsthed (i modsætning til kristendommen som betragter mennesket som i bund og grund ondt og egoistisk væsen, som derfor har brug for syndsforladelse).

4. Marxismen er i sin tankegang udemokratisk (se bare på de regimer som kalder sig socialistiske) og tilstræber som ideologi en koncentration af magt.

5. Marxismen har et ambivalent (og uforklaret) forhold til udvikling og teknologi.

Artiklen indledes med følgende bemærkninger:

1990’ernes entydige fordømmelse af Karl Marx er ved at forsvinde [?]. Det er blevet trendy at finde det positive ved den tyske tænker. Han havde mange gode pointer, lyder det fra intellektuelle, bare synd, at han blev misbrugt af diktatorer som Josef Stalin og formand Mao.”

Kristeligt Dagblad fører sig frem som et seriøst dagblad, som gerne giver plads for andre synspunkter og holdninger end sine egne.

Dette er ikke tilfældet i denne artikel.

Denne artikel er ikke blot usaglig (til trods for de udvalgte citater i den indsatte faktaboks) men decideret forvrængende i sin gengivelse af Karl Marx’ syn i Manifestet.

Nej, Marx var ikke på nogen måde troende, men forkastede enhver form for religion, som han betragtede som den herskende klasses ”opium for folket”, som skulle tjene til at opretholde dens klasseherredømme.

Derfor tjener det ikke noget formål (heller ikke i et dagblad som Kristeligt Dagblad som bekender sig kristendommen) at behandle Karl Marx som en ikke-troende og dårlig kristen.

Hvis Anders Ellebæk Madsen havde tilstræbt en historisk analyse af Karl Marx’ Kommunistiske Manifest, havde han taget udgangspunkt i at forstå Karl Marx’ egne tanker - i stedet for at give sine læsere et fuldstændigt forvrænget billede af hans tanker, hvilket blot bidrager til den almindelige forvirring og usikkerhed om hans tanker.

Jeg kan kun tolke Anders Ellebæk Madsens artikel som et led i et anti-marxistisk korstog (jf. hans indledende bemærkninger), som skal bidrage til endnu en gang at miskreditere Marx og marxismen.

I modsætning til Anders Ellebæk er det ikke min opfattelse, at Karl Marx (endnu?) skulle være særlig trendy hos intellektuelle - eller for den sags skyld i andre grupper af befolkningen.

Tværtimod er det mit indtryk, at den borgerliggørelse og højredrejning, som har fundet sted i Danmark - og andre dele af Europa - siden midt 1970’erne har betydet, at den almene viden om og kendskab til karl Marx’ værker er forsvindende lille.

Selv på venstrefløjen er mange forbavsende uvidende om Karl Marx og hans grundtanker.

Venstrefløjens partier og den etablerede fagbevægelse gør ikke meget (ja slet intet) for at udbrede kendskabet til Marx og marxisme.

Vi skal helt tilbage til tiden efter 1968 og en kort årrække derefter for at finde et tidspunkt, hvor Marx og marxisme havde et opsving.

Efterhånden som tiden er gået, er viden om og kendskab til Marx og marxisme svundet mere og mere ind.

Anders Ellebæk Madsens artikel i Kristeligt Dagblad er nok snarere et udtryk for den latente angst, som altid lurer under overfladen hos borgerlige ideologer, som frygter at samfundsomstyrtende tanker vinder indpas i brede dele af befolkningen.

Men det er måske også for meget at forvente, at Kristeligt Dagblad skulle medvirke til at rette op på denne ”skævhed” i de borgerlige medier, som jo for det meste kolporterer den herskende klasses synspunkter.

For som Marx sagde: De herskende tanker er den herskende klasses tanker - indtil den arbejdende klasse tager magten, forstås.