28-04-2018

OK 18 - fagbureaukraternes uduelige "musketéred".

I disse dage afsluttes overenskomstforhandlingerne om OK 2018 mellem arbejdsgiverne på det offentlige område og de offentligt ansatte.  

Forløbet har været langstrakt og parterne kunne ikke enes, men måtte forlægge forhandlingerne til Forligsinstitutionen.

Med Forligsmandens (som er en kvinde) medvirken er parterne nået frem til et slutresultat, som nu skal ud til afstemning i de respektive fagforeninger.

Medlemmerne skal tage stilling til, om de synes, at forhandlingsresultatet er tilfredsstillende.

Forhandlingsresultatet efterlader en del usikkerhed om konsekvenserne af de indgåede aftaler og rejser en række spørgsmål, som medlemmerne må stille sig.

 

Hvad blev der af fagbossernes proklamererede ”musketéred”?

Skulle den forstås bogstaveligt eller var den blot en smart formulering fra FOA’s Dennis Kristensens side?

Parolen om en ”musketéred” skulle efter sigende have været brugt til at lempe Lærernes Centralorganisation (LC) til at komme ud over det dødvande, som var opstået efter regeringsindgrebet i 2015, som dikterede folkeskolelærerne en overenskomst uden højeste tjenestetid.

Dennis Kristensen valgte på et tidligt tidspunkt at bryde sin musketéred og indlede forhandlinger med Danske Regioner.

Den afgående forbundsformand mente dermed at kunne bryde det dødvande, som forhandlingerne i Forligsinstitutionen var havnet i - og bryde en breche i arbejdsgivernes urokkelige mur.

Han lod derved LC i stikken, som nu var henvist til selv at skaffe sig et godt forhandlingsresultat på det kommunale område med Kommunernes Landsforening (KL).

 

Ingen overenskomstfastsat arbejdstidsbestemmelser til lærerne.

Det lykkedes ikke chefforhandler på det kommunale område og formand for LC Anders Bondo Christensen at få den arbejdstidsaftale, som var kernepunktet i den proklamerede ”musketéred” mellem fagbosserne.

Anders Bondo Christensen blev spist af med en aftale om en kommission, som skal se på lærernes arbejdsforhold og komme med forslag til en arbejdstidsaftale, som kan vedtages ved næste OK 2021.

Det lugter unægtelig af en lang næse til Anders Bondo Christensen og lærerne.

Som bekendt er 1 fugl i hånden bedre end 10 på taget. Det gælder også i dette tilfælde.

Et andet spørgsmål - som rejser sig - er følgende:

Hvorfor lykkedes det ikke Dansk Sygeplejeråd (DSR) at få indskrevet en betalt spisepause i deres overenskomst i betragtning af manglen på sygeplejersker og underbemanding på mange sygehuse og afdelinger?

Og hvorfor hoppede Dansk Socialrådgiverforening med på Dennis Kristensens vogn, da han gik enegang på det regionale område? Burde socialrådgiverne ikke også have været solidariske med de offentligt ansatte lærere?

Og hvilke indrømmelser har Akademikernes Centralorganisation (AC) givet for at få indskrevet spisepausen i overenskomsterne?

Tilsyneladende en mindre lønfremgang end den afsatte lønfremgang for de øvrige grupper.

Endnu en gang har fagbureaukraterne i toppen af de offentlige fagforeninger og forbund svigtet deres medlemmer og er til trods for et relativt stort medlemspres gået på kompromis på nogle af de helt centrale punkter i forhandlingsoplægget.

Som altid har fagbureaukraterne travlt med at ”tale for deres syge moster”, når de skal forsvare deres indgåede forhandlingsresultat.

De menige medlemmer af fagforeningerne bør ikke lytte til deres forsøg på at retfærdiggøre deres magre forhandlingsresultater, men bør foretage en nøgtern overvejelse af fordele og ulemper ved de respektive overenskomster.

Det er ikke nok - som Anders Bondo Christensen - at forlade sig på at få nedsat en undersøgelseskommission, hvis resultat han ikke kender - og som han kun delvis får indflydelse på.      

Min anbefaling er klar: Nej til fagbossernes OK 2018!