06-04-2018

Den spionsigtede Frode Berg.

Den spionagesigtede norske grænseinspektør Frode Berg har fået sin varetægtsfængsling med 3 måneder frem til 5. maj.

Det russiske efterretningsvæsen FSB mistænker Frode Berg for at have været mellemmand mellem en russiske statsborger ved navn Aleksei Zjitnuk og det norske efterretningsvæsen.

Frode Berg var indtil sin pension grænseinspektør ved den norsk-russiske grænse ved Kirkenes.

Norge og Rusland har som nabolande haft et godt forhold til hinanden ved den fælles grænse ved Kirkenes.

Begge lande har således konsulater i henholdsvis Murmansk og Kirkenes i Nord-Norge.

Frode Berg ligner ikke en typisk vestlig spion, som ønsker Putins Rusland hen hvor pebret gror. Folk i Kirkenes har oven i købet beskyldt ham for at være for Ruslands-venlig.

Han har i årene efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991 arbejdet for at skabe et godt forhold mellem Norge og Rusland. Han har flere gange - i embeds medhør før sin pensionering og efter - besøgt Rusland (Sct. Petersborg og Moskva).

Det er således forbundet med stor mystik, hvorfor han 5. december 2017 blev arresteret på vej ud af sit hotel i Moskva af den russiske efterretningstjeneste FSB.

Berg havde ved sin arrestation to breve i sin lomme, som han havde tiltænkt at give til en ikke navngiven russisk statsborger.

Berg har indtil nu ikke ville fortælle offentligheden, hvilken karakter de to breve havde - og ej heller hvem der havde givet ham dem.

FSB fandt yderligere, at Berg var i besiddelse af 3000 Euro, som han efter sigende skulle aflevere til vedkommende kontaktperson.

Berg siger, at han er blevet misbrugt af nogle andre, men pointerer ikke af hvem.

Han benægter at arbejde for den norske efterretningstjeneste. Bergs russiske advokat vil ikke udelukke, at Berg er blevet lokket til at lade sig bruge af det norske - eller andre vestlige sikkerhedstjenester.

Sagen er fortsat omgærdet af stor mystik.

 

Det gode forhold mellem de to nabolande Norge og Rusland er i de seneste år blevet forringet og flere nordmænd er blevet udvist af Rusland og idømt bøder for at have befundet i områder af Rusland, som kræver særlig tilladelse.

I 2016 blev medarbejder ved det Norske Udenrigspolitisk Institut Julie Wilhelmsen pågrebet i Sjeremetivo lufthavnen i Moskva og udvist.

I oktober 2017 blev Marit Jacobsen, ansat i Barents-sekretariatet i Kirkenes idømt en bøde på 300 norske kroner for at have rejst med skib rundt om Kola-halvøen i Barentshavet nord for Murmansk.

Marit Jacobsen fik 5 års indrejseforbud (som hun dog ikke har overholdt) i Rusland bl.a. for at være rejst ind i den russiske Kaliningrad-enklave.

Hvorvidt disse udvisninger er en optrapning af Putins modoffensiv rettet mod Vestens påståede aggression er ikke godt at vide.

I nord-norske Kirkenes er der dannet en støttegruppe for Frode Bergs frifindelse og løsladelse, da man ikke mener, at han på nogen måde kan være skyldig.

Støttegruppen frygter, at en række vestlige landes udvisning af russiske diplomater som reaktion på giftangrebet på eks-spionen Skrybal og hans datter - som tillægges det russiske efterretningsvæsen FSB - kan modvirke en hurtig behandling af Frode Bergs sag.

 

Arne Treholt.

Uden sammenligning i øvrigt har Norge haft en spionsag, som involverede en højtstående norsk embedsmand, Arne Treholt, som i 1984 blev anklaget for spionage den anden vej rundt -  for at have spioneret for det daværende Sovjetunionen mod Norge.

Denne angivelige spionage fandt sted under den Kolde Krig mellem Sovjetunionen og den vestlige verden.

Den norske stats sag mod Arne Treholt var ligeledes omgærdet af stor mystik. Treholt blev dømt på et meget spinkelt grundlag, kun på indicier om spionage til fordel for Sovjetunionen.

Treholt havde uden at informere sine overordnede i Udenrigsministeriet afholdt hemmelige møder med repræsentanter for KGB, den daværende sovjetiske efterretningstjeneste - og efter anklagemyndighedens påstand udleveret hemmeligt stemplet materiale til KGB-agenter.

Treholt blev idømt 8 års fængsel. Da Treholt slap ud af sit fængsel var USSR blevet til den russiske Føderation - og KGB blevet til FSB.

Treholt opsøgte efter sin løsladelse en af sine KGB-kontakter og forsøgte at starte en forretning op sammen med ham.

Senere slog han ned på Cypern som investeringsrådgivere for nogle af de nyrige russere i Putins Rusland, som ønsker at investere (ofte hvidvaske) sine mange penge i skattely som Cypern.

Det er min klare opfattelse, at den pensionerede grænseinspektør Frode Berg er en helt anden karakter end Arne Treholt.

Men skinnet bedrager som bekendt. Hvem ved?

 

Kilder:

Om Treholt-sagen, læs hans egen selvbiografi:

Arne Treholt: Gråzoner. Norsk Gyldendal. 2004.

Om anklagen mod Frode Berg:

https://www.nrk.no/urix/vg_-frode-berg-siktet-for-a-ha-betalt-norsk-agent-1.13904217

www.nrk.no/finnmark/ikke-overrasket-over-utvisning-av-barentsmedarbeider-1.13940051

www.nrk.no/urix/russiske-aviser_-visumnekt-for-barentsmedarbeider-1.13937413