06-04-2018

OK 2018 bør ikke blive fagbureaukraternes konflikt.

Overenskomstspillet.

En gang hvert 4. år udspiller sig noget af et særsyn, som har stået på lige siden LO og DA for mange år siden fandt hinanden i Septemberforliget 1899.

Dette forlig danner den dag i dag grundlag for de forhandlinger som føres mellem de to parter.

Arbejdsgiverne anerkendte fagbevægelsen som forhandlingsberettiget modpart og vice versa. Begge parter indvilligede i at indgå kollektive overenskomster, som gjaldt for begge parter.

Baggrunden for at forliget blev indgået var, at man ønskede færre vilde strejker, som forstyrrede den rolige afvikling af produktionen.

Ved indgåelse af kollektive overenskomster gav fagbevægelsen afkald på strejkeretten i overenskomstperioden (fredspligt).

Der opbyggedes et fagretsligt system med voldgifter og arbejdsret, som skulle regulere uløste konflikter mellem parterne i tilfælde af uenighed om tolkning af overenskomsternes indhold.

Samarbejdet mellem arbejdsgivere og arbejdstagere blev udbygget med valg af tillidsrepræsentanter på arbejdstagerside og med medarbejdervalgte repræsentanter i samarbejdsudvalg.

Hvis det skulle gå helt galt i forhandlingerne mellem parterne, trådte Forligsmandsinstitutionen til og udredte trådene.

Forhandlingerne på arbejdsmarkedet er således blevet institutionaliseret gennem årene og denne institutionalisering præger i høj grad dagens overenskomstforhandlinger.

Krav fremsættes og udveksles mellem parterne og spillet kan begynde.

Det har i mange år været kutyme at lade lønudviklingen på det offentlige arbejdsmarked følge lønudviklingen på det private arbejdsmarked, dog uden at blive lønførende. 

Fagbevægelsens forhandlere indgik ved sidste OK en aftale om en begrænset lønstigning i forhold til det private arbejdsmarked.

Hvis lønstigningen på det private arbejdsmarked stiger mindre, siger aftalen af offentligt ansatte arbejdstagere bør holde igen med lønstigninger.

Uenigheden mellem parterne på det offentlige arbejdsmarked består tilsyneladende i:

Hvor stor en nominel lønfremgang skal de offentlige arbejdsgivere bevilge lønmodtagerne?

Skal betalt frokostpause forsat være en del af lønnen - eller skal lønmodtagerne arbejde ekstra ud over frokostpausen.

Og det måske mest afgørende. Skal folkeskolelærerne forsat afvikle flere undervisningstimer indenfor samme arbejdsuge - uden lønkompensation og med forringet undervisningskvalitet til følge?

Lønmodtagernes forhandlere er selv skyld i slagsmålet om hvor stor en nominel lønstigning lønmodtagerne skal have. De kunne bare have undladt at indgå et forlig om løntilbageholdenhed (i forhold til lønudviklingen på det private arbejdsmarked) ved sidste OK 13.

INGEN KOMMENDE FORLIG OM LØNUDVIKLING.

Lønmodtagernes forhandlere bør holde fast i, at betalt frokostpause forsat bør en del af overenskomsterne. I de overenskomster, hvor frokostpauser ikke er medregnet i lønnen, bør den skrives ind i overenskomsten. Kutyme er ikke nok.

ALLE OVERENSKOMSTER BØR INDEHOLDE KRAV OM BETALT FROKODSTPAUSE.

 

Slaget skal slås om lærernes arbejdstid. Her må alle fagforeninger stå fast på den ”musketéred”, som efter sigende skulle være indgået mellem forhandlerne. Hvis ikke musketéreden holdes, falder det hele til jorden.

STÅ FAST PÅ ” MUSKETÈREDEN”.

Skulle det skulle komme til en forligsmandsskitse, bør fagbosserne ikke acceptere, at forligskvinden sammenkæder afstemningen af forskellige overenskomster under samme hat.   

INGEN SAMMENKÆDNING AF AFSTEMNINGSRESULTATER.

Hvis ikke disse krav ikke indfries, bør der stemmes nej til en forligsskitse fra forligskvinden.

Hvis forhandlerne på lønmodtagerside accepterer et forringet OK-resultat, bør de stilles til regnskab af medlemmerne.

Hvis de går med til mindre end skitseret ovenfor, må OK 2018 betegnes som ”fagbureaukraternes konflikt”, hvor fagbevægelsens medlemmer endnu en gang er blevet brugt som brikker i et spil, som udelukkende tjener til at konsolidere fagbureaukraternes egen position i fagbevægelsen som fagbureaukrater.

BEKÆMP - UNDER ALLE OMSTÆNDIGHEDER - FAGBUREAUKRATERNES UNØDIGE KOMPROMISVILJE.