09-01-2018

Dyb parlamentarisk krise i Spanien

Den spanske regeringsleder Manuel Rajoy har det svært.

Dels har han ikke et parlamentarisk flertal bag sig i det spanske parlament, Cortes.

Ingen af de øvrige partier har lyst til at sidde i regering med hans konservative Partido Popular.

Dels har han båret sig utroligt dumt ad ved at underkende den folkeafstemning, som et flertal i det catalanske parlament udskrev i efteråret 2017 - og som gav et knebent flertal for et selvstændigt Catalonien.

Rajoy erklærede, at en catalonsk afstemning om uafhængighed stred mod den spanske forfatning, som i forvejen har tildelt Catalonien en vis selvstændighed - og han fik den spanske Højesteret til at bekræfte dette.

Rajoy blev nu grebet af panik og sendte en horde af politifolk til Catalonien for aktivt at forhindre catalonierne i at stemme sig til uafhængighed.

Det kom til klammeri mellem de spanske polititropper og catalonske vælgere, da de forsøgte at hindre dem i at stemme.

De trykte stemmesedler blev konfiskeret, valglokaler blokeret af polititropper - og det kom til voldsomme sammenstød mellem Rajoys spanske politisoldater og catalonske vælgere.

Valgresultatet afspejlede, at Rajoy havde en vis succes med sin skræmmekampagne mod valgets afholdelse. Kun lidt under halvdelen mødte frem og stemte.

Den halvdel som stemte - stemte for national selvstændighed - og både Rajoy og de catalanske nationalister kunne råbe sejr.

De catalanske nationalister udråbte resultatet som et bevis på, at et tilstrækkeligt stort antal cataloniere ønskede national selvstændighed.

Rajoy nægtede at anerkende valget - og var ligeglad med valgresultatet.

De catalanske nationalister bedyrede nu, at de ville gå i gang med at udmønte resultatet af ”valgsejren”.

Rajoy følte sig udfordret som regeringsleder for hele Spanien og tyede til foranstaltninger, som såede tvivl om hans demokratiske sindelag.

Rajoy appellerede til retssystemet om at slå ned på de oprørske cataloniere.

Flere catalanske politikere blev sat bag tremmer, andre valgte at flygte ud af landet for at undgå retssag og deraf følgende fængselsstraf.

Da de catalanske ledere på baggrund af det magre valgresultat proklamerede uafhængighed, var det som en rød klud blev holdt foran Manuel Rajoy.

Rajoy følte nu grundlaget for den spanske stat skride under sig - og han måtte nu vise sig som en handlekraftig regeringsleder.

Han havde brug for oprejsning efter den langvarige regeringskrise, hvor det ikke var lykkedes ham af danne en flertalsregering.

Som en slags protest mod de uforsonlige cataloniere dekreterede han resolut afholdelse af nyvalg i Catalonien, hvilket af mange tilhængere af catalonsk selvstændighed blev opfattet som en hævnakt fra Rajoys side.

Kun den catalonske regerings egne politikere burde kunne udskrive valg til deres eget parlament.

Rajoy havde nu for alvor optrappet konfrontationen med de catalonske nationalister.

Med dette ukloge træk viste Rajoy sig som politisk uduelig - og ikke som den statsmand han giver sig ud for at være.

Resultatet af nyvalget til det catalanske parlament (Generalitat) blev igen en kneben sejr til catalanske nationalister af forskellig observans.

Rajoy led et dobbelt nederlag. Dels ved at lide nederlag til de catalonske nationalister og dels ved at miste stemmer til det ny socialliberale Ciudadanos.

Man kan vist roligt sige, at Rajoy med sit knap så geniale skaktræk med at udskrive nyvalg i Catalonien har trådt godt og grundigt i spinaten.

Ikke nok så mange folkeafstemninger bringer tilsyneladende Spanien nærmere en løsning på den regeringskrise, som landet befinder sig i.