22-12-2017

Arbejderbevægelsens "hellige treenighed".

Med LO-toppens salg af det fagforeningsejede forsikringsselskab Alka til det privatejede Tryg, er der nu kun Arbejdernes Landsbank tilbage af den reformistiske bevægelses mange kooperative virksomheder.

Ganske vist overlever kooperationen i form af små selvstændige håndværksvirksomheder, så tanken er ikke helt død.

En gang var bevægelsens kooperativt ejede selskaber en del af en treenighed bestående af parti, fagbevægelse og kooperativer.

Parti og fagbevægelse opstod historisk som tvillinger og fungerede som hinandens forlængelse.

Partiet skulle sikre arbejderklassens politiske indflydelse; faglig organisering skulle sikre arbejderne god løn -og arbejdsforhold på arbejdsmarkedet.

De kooperative virksomheder skulle vise arbejderne, at en anden form for organisering af ejendomsforholdene var mulig. Kollektiv ejendomsform over privat ejendom af produktionsmidlerne.

Men nutidens socialdemokrater i parti og i fagbevægelsens top er ikke længere reformister, som ønsker at reformere de bestående kapitalistiske produktionsforhold, men har i tanke og handling indordnet sig det eksisterende kapitalistiske samfund.

Tanken om et - i bund og grund andet samfund - ligger dem fjernt.

Forbundsformand for FOA (Fag og Arbejde) Dennis Kristensen udtaler:

Visionen om fra vugge til grav, som prægede kooperationen i starten, er visnet bort efterhånden. Hele grundvisionen om, at man kunne skabe et alternativ, er væk.”

Salget af bevægelsens eget forsikringsselskab Alka har ikke været forelagt de menige medlemmer af Landsorganisationen (LO), men er taget i en snæver kreds af LO’s toppampere.

LO har som organisation aldrig været særligt demokratisk opbygget og ej heller kendt at have for et udstrakt medlemsdemokrati.

Heller ingen andre end nogle få toppampere er blevet indviet i beslutningen om at sælge Alka til Tryg forsikring, hvilket har indbragt 8,2 mia.

Begrundelsen for den udemokratiske beslutning bliver af LO’s toppampere begrundet med, at forsikringsvirksomhed ikke hører til fagbevægelsens ”kerneydelser”.

Nye toner fra LO’s toppampere, som ellers ikke i nyere tid har været blege for at tilbyde allehånde ekstra ydelser til fagforeningsmedlemmer i form af   tillægsforsikringsordninger til arbejdsløshedsunderstøttelse, pensionsopsparing m.v.

Omstændighederne omkring salget af Alka til Tryg er omfattet af reglerne for børsnoterede virksomheder og kan som følge heraf ikke forelægges førend salget er effektueret.  

Dette bliver af forbundsformand for FOA Dennis Kristensen (Fag og Arbejde) anført som argument for, at beslutningen ikke blev lagt ud til diskussion og afstemning i LO’s medlemsorganisationer.

Hvis børsreglerne stod i vejen for en medlemsdebat i LO’s medlemsorganisationer, kunne LO’s toppampere i det mindste inden beslutningen have taget initiativ til en principiel debat om salg af Alka blandt LO’s medlemmer.

Dette har LO’s toppampere tilsyneladende ikke fundet tilrådeligt.

LO’s toppampere har endnu en gang vist hvor lidt demokratiske de er - siddende på toppen af en hierarkisk opbygget organisation.

Ledelsesstilen er top-down og strider mod bevægelsens oprindelige intentioner om demokrati og medindflydelse.

LO’s menige medlemmer er heller ikke i denne sag blevet taget med på råd og bør ikke passivt finde sig i toppampernes vilkårlige beslutninger på medlemmernes vegne.

I stedet bør de kræve en afbureaukratisering og demokratisering af deres faglige organisationer.

 

Kilde:

Sebastian Gjerding: Med salget af Alka dropper fagbevægelsen en af sine bærende visioner og det er en katastrofal beslutning, lyder kritikken.

Dagbladet Information, 18. december 2017.