19-11-2017

Politiske pauseklovner.

Op til politiske valg burde folkevalgte politikere optræde ansvarligt og seriøst - og ikke som politiske pauseklovne.  

I valgkampen til kommuner og regioner kan man undre sig over, hvem der sætter dagsordenen for den politiske debat.

Er det mon politikerne selv - eller monstro de bagvedstående ”grå eminencer” embedsmændene?  

Ser man på den førte valgkamp til kommuner og regioner kunne noget tyde på, at der eksisterer et vist interessefællesskab mellem de opstillede politikere og deres kommende samarbejdspartnere, embedsmændene.  

Har vælgerne slet ingen indflydelse?

Tilsyneladende ikke at dømme efter de emner, som nogle har udvalgt som valgets temaer.

Hvem styrer egentlig kommuner og regioner mellem valgene? Er det ikke snarere embedsmændene end politikerne?

Tilsyneladende har de valgte politikere og embedsmændene en fælles interesse i ikke at bringe de dårlige sager til torvs?

Det er forbløffende i hvor høj grad det er lykkedes de opstillede politikere at undgå at bringe kommunernes og regionernes ”uheldige” sager i spil i valgkampen.

Måske er det sket i et samarbejde mellem de valgte politikere og embedsmændene?

Har embedsmænd og politikere ikke en fælles interesse i at få kommunen eller regionen til at fremstå i det gunstigste lys i vælgernes øjne?

Begge parter er jo ansat i samme koncern, om jeg så må sige.

Er vi efterhånden ikke der henne, hvor vi med sindsro kan betegne kommuner og regioner som offentlige koncerner?

De største kommuner og regioner er megastore og har efter kommunalreformen fået et antal medarbejdere, som i antal kan matche de største private virksomheder i Danmark.

Er der ikke et vist interessesammenfald mellem politikere og de bagvedstående embedsmænd i at ”brande” deres fælles virksomhed i det bedste lys?

Kan arbejdsdelingen mellem politikere og embedsmænd i kommuner og regioner ikke godt sammenlignes med en bestyrelses og en direktions opgave i en privat virksomhed.

Bestyrelsen skal ifølge loven se til, at direktionen i dagligdagen bestyrelsens overordnede anvisninger.

Embedsmændene varetager den daglige drift. Politikerne skal i bedste fald sørge for, at embedsmændene holder sig inden for rammerne af det politisk vedtagne.

Ideelt burde det være sådan, men er det næppe i virkeligheden.

Måske har vi her forklaringen på, at ubehagelige emner for kommuner og regioner ikke kommer frem i valgkampen.

Lad os tage Region Sjælland som eksempel:

Her har der ikke i valgkampen været levnet plads til kontroversielle emner som f.eks. regionens påtvungne omskoling af sygehjælpere til andet og mere end sygehjælpere.    

De opstillede kandidater var tilsyneladende enige om, at denne for regionen ikke særligt positive historie ikke skulle bringes op i valgkampen.

En anden historie som heller ikke skulle bringes op i valgkampen i Region Sjælland er spørgsmålet om de mange dødsfald som følge af hjertepropper i Regions Sjællands område.

19. november 2017 kan dagbladet Jyllands-Posten bringe en historie om, at regionen har valgt at bemande sine akutte ambulancer med omskolede reddere i stedet for hjertespecialister.

Resultatet er, at regionens hjertepatienter har en højere dødelighed end andre regioner, fordi patienter med akutte blodpropper ikke kan behandles i regionen, men må transporteres til nærmeste hjertecenter i naboregionen, Region Hovedstadens Rigshospital.

Det stiller selvsagt patienter med akutte blodpropper betydeligt ringere end i andre regioner, patienter som befinder sig i livsfare - og med risiko for varige mén.

Og sådan kunne man nævne andre eksempler på emner, som ikke er blevet bragt op i valgkampen i Region Sjælland.

Når disse og andre emner ikke er blevet bragt op i valgkampen kan det hænge sammen med, at der hersker en udstrakt grad af politisk konsensus mellem de store partier om ikke at ville fremdrage sager, som kan bidrage til regionens dårlige image, ”bad branding”.  

Udstrakt konsensus blandt politikerne fremmer ikke ligefrem diskussionslysten hos borgerne.

Men heri adskiller Region Sjælland sig ikke fra det politiske liv andre steder i Danmark.

Når folketingets partier hvert år forhandler finanslov er partierne forbløffende enige om langt de fleste udgiftsposter på finansloven.

Kun en mindre del af de offentlige udgifter er de uenige om. Dem bruger de så al tid på at skændes om under stor opmærksomhed fra medierne.

Stort ståhej for ingenting, fristes man til at sige.

Langt hen af vejen er valg til de parlamentariske forsamlinger reduceret til et dårligt opført og kedeligt show, som færre og færre finder interessant.

Måske skulle politikerne bestræbe sig på, at indtage nogle klare politiske holdninger i stedet for at forlade sig på den kedsommelige konsensuspolitik, som føres i mange kommuner, regioner og i Folketinget.

 

Kilde:

Thea Krogh Sørensen og morten Pihl: Carsten Sunke fik hjertestop og blev kørt i modsat retning af specialisterne. Jyllandsposten,19. november 2017.