08-11-2017

Roskilde Bank: Når moralen sidder i pengepungen.

Moral skulle gerne være det kompas, som styrer ens handlinger.

Lige det synes ikke at have plaget de personer i Roskilde Bank, som var skyld i bankens fallit i 2008.

Hvis ikke den personlige moral var i top hos de pågældende, hvad så med - det i de kredse mere velklingende - ”godt købmandskab”?

Det var der øjensynligt heller ikke tale om. Banken formøblede hele sin egenkapital - og var til sidst finansielt insolvent.

Er de skyldige i Roskilde Bank da ryggesløse (uden moral) forbrydere? Næppe.

De er formodentlig hverken værre eller bedre end alle os andre dødelige.

Hvad gør dem så særligt interessante? De er interessante, fordi de handler i en verden, som de knapt selv forstår.

 

Money makes the world go around.

De anklagede i Roskilde Bank-sagen har - ifølge dem selv - ikke gjort noget forkert. ’

De har jo bare handlet på systemets præmisser. De har drevet bankvirksomhed på de vilkår, som nu engang hersker i et kapitalistisk samfund.

De har stået for formidling af kapital til investorer og iværksættere, som alle ifølge banken havde gode ideer til storslåede (ejendoms)projekter.

Gammelkendte byggespekulanter kunne uden tilsyneladende videre undersøgelse få bevilliget uhyre store lån til deres fantasifulde byggeprojekter.

Fonden bag byens kendte Roskilde Festival kunne så let som ingenting få bevilliget et stort millionbeløb i lån, skønt fonden ikke havde en chance for at betale pengene tilbage. Osv.

Jamen har de mennesker da slet ikke (dårlig) samvittighed? Formodentlig ikke.

De gjorde jo bare det, som forventedes af dem i et kapitalistisk samfund. Lånte penge ud til klienter, som med stor overtalelseskraft fortalte banken, at de havde behov for dem.

Direktion (og bestyrelse) sagde god for utallige lån til virksomheder og privatpersoner, som aldrig burde have haft lov til at låne så meget som en 5-øre.

De ansvarlige i Roskilde Bank (og andre banker) udvist ikke ”godt købmandskab” eller ”rettidigt omhu” med sine uhæmmede udlån.

 

Ulovligt eller ej?

Har de derfor gjort sig skyldige i noget ”ulovligt”. Formodentligt ikke, hvis vi skal tage Landsrettens frifindelse af dem alvorligt.

Har de snydt, narret og bedraget tusindvis af uskyldige kontohavere og aktionærer i Roskilde Bank? Et rungende ja må være det rette svar.

Nærværende skribent har ikke aktiver i sagen. Jeg er hverken kontohaver eller aktionær i Roskilde Bank.

Blot en almindelig samfundsborger, som undrer sig over den farce, som har udspillet sig fra Roskilde Banks krak - og frem til nu. Hvor Østre Landsret har frifundet de anklagede i Roskilde Bank.

Kurator i konkursboet Finansiel Stabilitet har anklaget 11 personer med tilknytning til Roskilde Bank for at have overtrådt banklovens bestemmelser.

35.000 dokumenter er fremlagt i sagen, som nu tilsyneladende er slut - 10 år efter. Ifølge dommeren i Østre Landsret var det ikke nok til at bevise, at Roskilde Banks dispositioner var ”ulovlige”.

I et kapitalistisk samfund er det ikke ”ulovligt” at tage risici på andres vegne (kontohavere og aktionærer). Det er en del af spillet.

Nogle gange lykkes det, andre gange ikke. Sådan er systemet - og mange synes at acceptere det.

Tilbage sidder nogle tusinde forhenværende kunder med en forsvunden pensionsopsparing eller aktionærer med værdiløse aktier i Roskilde Bank. De kan kigge langt efter deres pensionsopsparing og deres aktieudbytte.

Hvis dette kan kaldes forargelse, er jeg forarget over den ”letsindighed”, som dommeren i Østre Landsret ikke fandt ”letsindig” nok til at betragte den som kriminel.    

I mine øjne - og med min simple moral - er de ansvarlige i Roskilde Banks ”letsindige” adfærd ikke bare dybt kriminel, men i sig selv et symptom på, er der noget rav ruskende galt i den herskende samfundsmodel, som mange hylder.

Tilsyneladende er de ansvarlige i Roskilde Bank blevet grebet af ”volumensyge” i en tid med almindelig økonomisk fremgang.

Devisen synes at have været: vækst for enhver pris.

Forhåbentlig vil krakket i Roskilde Bank (og de følgende krak) kunne tjene som en advarsel til alle om ikke at tro de økonomiske spåmænd, som ikke har forstået, at kapitalismen ustandseligt bevæger sig op og ned i konjunkturbestemte cyklus’ er.

Kapitalismen er ikke krisefri - og selvom det i kortere perioder kan se ud som den er krisefri - bliver den det aldrig.

Lad jer ikke narre af superoptimistiske bankøkonomers forudsigelser, om at næste opsving er på vej. De får deres høje gage for at forudsige, at det næste opsving er lige om hjørnet.

Det sikreste sted at anbringe sine penge er ikke i risikable investeringer og projekter.

Lej hellere en bankboks - og læg dine surt opsparede penge der.

     

Kilde:

Kristian Jørgensen og Christina Ledertoug: Frifindelse med kritik af både sagsøgte og sagsøger. Dagbladet Roskilde. 7. november 2017.