08-11-2017

Kommunale bureaukrater.

I de sidste 8 år er de folkevalgte kommunalpolitikernes vederlag er steget 64%.

Som eksempler på vederlag til kommunalpolitikere kan Ritzau oplyse, at det faste vederlag for en borgmester udgør 89.314 kr. årligt.

Vederlagene til udvalgsposter fordeles ud fra en lønpulje i den pågældende kommune.

I Lyngby-Tårbæk kommune får en udvalgsformand f.eks. 193.732 kr. om året.

I Tønder 152.298 kr. årligt. Udvalgsmedlemmer 25.298 pr. post.

I Nordfyns kommune får en formand/kvinde for Social -og Sundhedsudvalget 220.243 kr. årligt. Et udvalgsmedlem 28.191.       

Er det rimeligt?

Skal folkevalgte politikere have vederlag for deres - i princippet frivillige - indsats for folkestyret?

Ja, vil mange mene. De ofrer jo megen tid på deres politiske aktivitet i folkestyres tjeneste.

De vederlag som folkevalgte politikere modtager skal vel opfattes som en slags kompensation for ”tabt arbejdsfortjeneste”, kompensation for hvad de ellers kunne have tjent som enten offentlig eller privat ansat.

Men hvor meget skal de så ”aflønnes” med i form af vederlag?

Her begynder diskussionen og enigheden.

Er det f.eks. rimeligt, at borgmestre i flere kommuner oppebærer en løn på mere end 1 million kroner?

Hvilket sammenligningsgrundlag skal vi bruge for en borgmester. Skal vi f.eks. sammenligne med en koncernchef i en privat virksomhed med lige så mange ansatte?

Er det ikke den samme diskussion der opstår, når vi diskuterer hvor stor en årsløn en forvaltningschef eller kommunaldirektør i en kommune skal have?

 

Åremålsansatte embedsmænd.

Skal han lønnes på samme niveau som en administrerende direktør i en mellemstor dansk virksomhed?

Offentlig ansatte embedsmænds løn -og arbejdsvilkår har på det seneste været debatteret i medierne.

I takt med afskaffelsen af tjenestemandsansatte ledere i det offentlige, indførte de offentlige arbejdsgivere, stat, de daværende amter og kommuner åremålsansættelser.

I 1980’erne fandt de offentlige arbejdsgivere ud at, tjenestemandsansatte var for dyre i drift.

Dels skulle de have livslang pension, dels var de svære at slippe af med, hvis arbejdsgiveren ønskede det.

Livslange ansættelser var på vej af arbejdsmarkedet og tjenestemændene blev erstattet åremålsansatte.

De offentlige arbejdsgivere mente, at de bedre kunne styre lønudgifterne (2/3-dele af de samlede offentlige udgifter) i det offentlige med tidsbegrænsede ansættelser - uden pension.

Nu sad DJØF’ere (Dansk Jurist -og Økonomforbund) på begge sider af forhandlingsbordet og forhandlede lønkontrakter.

Resultatet blev dyre åremålsansættelser til overflod. Næsten alle ledere i regioner og kommuner blev nu åremålsansatte til høje lønninger. Nogle fik oven i købet ekstra bonus, hvis de nåede deres mål, fastsat i kontrakten.

Flere akademikere blev ansat i lederstillinger i det offentlige - og nød godt af de givtige ansættelseskontrakter.

I et tæt samspil med deres arbejdsgivere, politikerne lykkedes det ovenikøbet enkelte åremålsansatte at blive genansat i deres egne stillinger, uden at de blev slået op, som de jo retteligen burde have været.

Offentligt ansatte ledere fejrede - i et tæt parløb med de folkevalgte politikere -  triumfer og skatteborgerne så til i afmægtighed at deres skattekroner til gik til politikernes vederlag og til embedsmændenes høje lønninger.

Alliancen mellem de vederlagsglade politikere og de højtlønnede bureaukrater har sikkert ikke bidraget til at dæmpe borgernes dykkende tillid til deres folkevalgte politikere - og må før eller senere forventes at give sig udslag i en lavere valgdeltagelse.

På baggrund heraf lyder det hult, når enkelte - især borgerlige - politikere slår sig op på at ville afskaffe overflødige mellemledere på offentlige institutioner.

Mon ikke der vil være større folkelig forståelse for, at det er bedre at bruge flere af de offentlige ressourcer på såkaldt ”varme hænder” i de offentlige institutioner end på at rekruttere offentlige forvaltningschefer til skyhøje lønninger og til at forhøje de folkevalgte politikeres vederlag?

Vidste du i øvrigt, at 2/3 dele af alt hvad du betaler i skat går til din region og din hjemkommune?