05-11-2017

Afghanske krigsherrer tilbage.

Ukrudt forgår ikke så let. Dette gælder også - i det gennem årtier - krigshærgede Afghanistan.  

I 1980’erne førte USA og Sovjetunionen krig i Afghanistan. Sovjet ydede ”broderlig hjælp” til et skrantende afghansk kommunistparti, som i 1974 havde taget magten ved et kup.

Låst fast i en absurd koldkrigslogik, hvor mottoet var: ”Min fjendes fjende er min ven” støttede den amerikanske imperialisme og dens allierede islamistiske krigere i Afghanistan.

To af disse krigsherrer Abdul Rashid Dostum og Gulbuddin Hekmatyar er nu igen dukket op på scenen i Afghanistan og vil efter alt at dømme igen komme til at spille en rolle i afghansk politik.

En af de islamiske krigere, som i 1980’erne modtog støtte fra USA, var Gulbuddin Hektamyar.

Skønt Hektamyars milits under borgerkrigen i Afghanistan sendte raketter ned over Kabul, var han dog ikke i stand til at slå Taleban, som i 1996 overtog magten i Afghanistan.

Den amerikanske præsident George W. Bush brugte angrebet på de to tårne i New York i september 2001 som påskud for at indlede sit korstog mod det han kaldte ”ondskabens akse”.

En storstilet amerikansk invasion af Afghanistan skulle sætte en stopper for Osama bin Ladens terroraktioner.

Osama bin Ladens træningslejre i Afghanistan skulle udryddes og Talebans terror- regime afsættes.

Invasionen skete i forventning om, at Afghanistan skulle gøres til et vaskeægte borgerligt demokrati og en velfungerende retsstat.

I stedet blev Afghanistan forvandlet til et rent helvede på jord. Den afghanske befolkning fik ikke fred og ro efter årtiers krig. Talebans terrorregime blev ikke afløst af hverken et borgerligt demokrati eller en retsstat.

I stedet måtte den afghanske befolkning finde sig i titusinder af døde og sårede, som følge af fortsat borgerkrig.

Taleban blev hverken uskadeliggjort eller militært nedkæmpet, men har tværtimod i de sidste år vokset sig stærkere og stærkere. Sidst er Islamist Stat begyndt at vise sig og slå til med attentater - bl.a. i Kabul.

”Koalitionen af villige parter” har efterladt et krigshærget og hjælpeløst Afghanistan, et tomrum som nu kan udfyldes af hjemvendte krigsherrer som Dostum og Hektamyar.

I det magtpolitiske tomrum som ”koalitionen af villige parter” har efterladt sig søger Hekmatyar nu at få indflydelse på afghansk politik.

Hekmatyar færdes nu mere eller mindre frit omkring i Kabul.

Han har i forhandlinger med den afghanske regering opnået immunitet, dvs. fritagelse for fordums forbrydelser, en betalt bolig i Kabul, omgives sikkerhedsvagter og tilsyneladende har det internationale samfund frifundet ham for hans krigsforbrydelser.

En anden rehabiliteret mujahedin-leder fra 1980’erne er Abdul Rasul Sayyaf.

Den danske ambassadør i Kabul og tidligere EU-ambassadør Franz-Michael Mellbin sagde i 2015 efter et møde med Sayyaf:

Jeg finder altid Mr. Sayyafs synspunkter og perspektiver interessante og glæder mig til at forsætte vores relationer.”

Sune Engel Rasmussen skriver i Weekendavisen, at Abu Sayyaf var mentor for Khalik Sheik Mohammed, som var arkitekten bag attentatet på de to tårne i New York 11. september 2001.

Hvor skrøbelig et fundament den afghanske stat hviler på, viser vicepræsident Abdul Rashid Dostum.

Vice-præsident Dostum har søgt midlertidigt ophold i Tyrkiet, hvorfra han fører propagandakrig mod sin egen regering.

Inden Dostum fortrak til Tyrkiet lavede den afghanske regering en aftale med den tyrkiske præsident Erdogan om ”tålt” ophold.

Dostum havde inden da holdt sig skjult i midten af Kabul omgivet af folk fra sin egen milits, beskyldt for allehånde forbrydelser gennem årene.

 

Folketingsflertallets medskyld.

Et flertal i det danske Folketing støttede invasionen i Afghanistan i 2003 - og har indtil videre undgået enhver for tiltale for sin støtte til de krigsforbrydelser, som er foregået i Afghanistan.

Et folketingsflertal har - indtil videre - modsat sig en undersøgelseskommission, som skal kigge på begrundelsen til invasionen.

Det er på tide, at et folketingsflertal gør op med sin egen fortid - og erklærer sin støtte til nuværende og tidligere krigsherrer for forkastelig.

Støtte til afghanske krigsherrer er ikke nogen løsning på Afghanistans mange fundamentale problemer, bør ikke være en del af det danske diplomati og bør ikke bakkes op af dansk udenrigspolitik.

 

Kilde.

Sune Engel Rasmussen: Slagteren af Kabul vender tilbage. Weekendavisen 3. november 2017.