25-10-2017

Brådsgaards knæfald.

Lige så langt tilbage jeg kan huske (siden midt-1960’erne), har der i offentligheden generelt hersket stor forvirring om de politiske og økonomiske forhold i den Kinesiske Folkerepublik.

Forvirringen er tilsyneladende størst blandt de såkaldte eksperter på Kina, sinologer. Det sete afhænger som bekendt af øjet der ser. Og Kina-eksperterne ser tilsyneladende noget meget forskelligt.  

Nogle ser i Kina modellen for et kommende socialistisk samfund, som åbenbart i øjeblikket skulle befinde sig godt på vej til at blive et fuldendt socialistisk samfund.

Således f.eks. Kina-forskeren Kjeld Erik Brådsgaard, Copenhagen Business School. Brådsgaard udtaler til dagbladet Information, 24 oktober 2017:

Kinas kapitalisme er blot en nødvendigt onde, der skaber fundamentet for overgangen til et socialistiske samfund. Kommunismen er stadig den teoretiske ramme, Kina Kommunistiske Parti arbejder ud fra”.  

Brådsgaard korrekser alle der tror, at den Kinesiske Folkerepublik ”er overgået til kapitalismen.”

Brådsgaard minder os om følgende: ”Det er vigtigt at huske på, at Kina ser sig selv som et socialistisk system.”

Og Brødsgaard tilføjer: ”Det er helt forkert, hvis man går og tænker, at Kina nok en dag bliver ligesom os”.

Brådsgaard pointerer, at forudsætningen for at skabe et socialistisk samfund er varerigelighed, hvad Kina endnu ikke har.

Ifølge Brødsgaard taler formand Xi Jinping om to stadier før Folkerepublikken Kina kan kalde sig et socialistisk samfund.

Første stade varer fra 2020 og frem til 2035, ”hvor Kina vil opbygge et moderat velstående samfund”.

Først herefter vil Folkerepublikken i løbet af de næste yderligere 15 år arbejde hårdt på at udvikle Kina til ”et stort, moderne og socialistisk land, der er velstående stærkt, demokratisk, kulturelt avanceret, harmonisk og smukt” sagde formand Xi Jinping på partiets 5-årlige kongres.

Kjeld Erik Brådsgaard supplerer formandens betragtninger og siger: ”Det er et fantastisk eksperiment. Det gik galt i Sovjet. Men det her skalikke gå galt, siger ce i Kina. Det er derfor de styrker partiet. Partiet er kernen i hele foretagendet.”

 

Lad os prøve at tage Kina-eksperten Brådsgaards udtalelser alvorligt.

1. En veludviklet kapitalisme er en forudsætning for at skabe socialisme, hævder Brødsgaard. Dertil er Folkerepublikken endnu ikke nået.

Hvis dette udsagn var rigtigt, ville den russiske revolution oktober 1917 ikke have fundet sted.

Den russiske revolution skete netop i et ikke-kapitalistisk udviklet og økonomisk tilbagestående land som det halvfeudale Rusland.

 

2. At Folkerepublikkens partibureaukrater ser Kina som et socialistisk samfund kan vel næppe gå for at være et argument for, at det er rigtigt.

Som salig Karl Marx sagde skal man ikke spørge personen selv, hvis man vil have sandheden at vide om personen.

 

3. Der er forkert at tro, at Folkerepublikken med tiden vil blive ”ligesom os”, dvs. kapitalistisk og borgerlig demokratisk.

Modspørgsmålet til Brødsgaard må lyde: Hvis ikke Folkerepublikken Kina bliver et kapitalistisk samfund med et borgerligt demokrati, hvilken type samfund bliver Folkerepublikken Kina så?

 

4. Brødsgaard refererer Xi Jinping for at mene, at Kina bør gennemgå to stadier inden det med rette kan kalde sig socialisme - helt frem til 2050.

Man kunne så stille Brødsgaard og partikammeraterne i KKP følgende helt relevante spørgsmål: Hvilken type samfund har Folkerepublikken Kina været fra 1949 og frem til i dag under Xi Jinping?

Den maoistiske doktrin hævder utvetydigt, at Folkerepublikken Kina var socialistisk fra 1949. Ingen slinger i valsen Xi Jinping og Brådsgaard!

Xi Jinping og Brådsgaard har vel ikke tænkt sig at gøre op med arven fra Mao Tse Tung og hans - ifølge de fleste kinesere - geniale tænkning?

Det forekommer at være en uhyrlig påstand for en erklæret efterfølger af den store rorgænger formand Mao at hævde, at Folkerepublikken ikke har været socialistisk fra 1949 og fremefter.

Vi skal ikke mange år tilbage i Folkerepublikkens historie, hvor en sådant udsagn ville have bragt vedkommende i stor fare for - og af partibureaukraterne i KKP at blive udskreget som ”kætter” og som en fæl ”revisionist”.

En sådan person ville på den ene eller anden måde blive straffet af partiets disciplinerende organer.

Vedkommende ville slippe nådigt, hvis han kunne nøjes med en verbal irettesættelse. I værste fald ville han risikere og blive udsat for en smædekampagne og hængt ud til spot og spe i offentligheden.

Sådant rent en passant.

Er Xi Jinpings stadieteori ikke udtryk for et utilgiveligt kætteri for en skolet marxist Xi Jinping, når han hævder, at Folkerepublikken Kina først kan blive socialistisk i 2050?

Med et sådant udsagn tager Xi Jinping jo afstand fra sin leninistiske børnelærdom og hele den maoistiske ortodoksi. Måske skulle nogle sende Xi Jinping på et omskolingskursus i elementær marxisme.

Med sin doktrin om socialisme i Kina i 2050 lægger Xi Jinping sig ud med hele sin marxistiske baggrund.

Hvis ikke Folkerepublikken Kina er moden til socialisme før 2050, var det halvfeudale Rusland det heller ikke i oktober 1917.

Av, det var værre.

Forkaster Xi Jinping nu hele grundlaget for Oktoberrevolutionen 1917 her i 100-året for den russiske Oktoberrevolution?

Skal de kinesiske folkemasser virkelig vente på socialisme indtil 2050?