11-10-2017

Den politiske kandestøber.

21. november er der udskrevet kommunalvalg i Danmark. Her har de valgberettigede borgere ret til at stemme på de opstillede kandidater.

I praksis opstiller partierne enkeltvis, men indgår som oftest valgforbund med andre partier for at få mest ud af deres stemmetal.

Ved at pulje valgforbundets stemmer opnås antageligvis flere stemmer end hvis partierne opstillede enkeltvis.

Lad os tage et aktuelt eksempel: Roskilde kommune.

Her har partierne Socialdemokratiet (liste A), Enhedslisten (liste Ø) og Alternativet (liste Å) indgået valgforbund med hinanden.  

Det vil sige, at de 3 partiers stemmer lægges sammen ved stemmefordelingen i forhold til de andre valgforbund, som er indgået af de andre partier, som stiller op til kommunalvalget.

Det radikale Venstre (liste B), Det konservative Folkeparti (liste C) og Socialistisk Folkeparti (liste F) har nemlig også indgået et valgforbund, som skal gavne de tre små partier ved kommunalvalget 21. november.

Endelig har også Liberal Alliance (liste I), Dansk Folkeparti (liste O) og partiet Venstre (liste V) indgået valgforbund.

Vælgerne sætter deres kryds ved et af de opstillede partier, men kan altså ikke umiddelbart se konsekvensen af deres stemmeafgivning.

 

Hvis vi ser på stemmefordelingen blandt partierne ved sidste kommunalvalg i 2013 i Roskilde kommune og tager hensyn til de indgåede valgforbund ved kommunalvalget 2017 - fik valgforbundet AØÅ tilsammen ca. 23.000 stemmer (22.892).

Socialdemokratiet og Enhedslisten fik tilsammen 16 mandater (nok til at udgøre et absolut flertal ud af kommunalbestyrelsens 31 medlemmer)    

Her må vi straks gøre opmærksom på, at Alternativet ikke var repræsenteret ved kommunalvalget i 2013.

Da Alternativet ikke var repræsenteret ved sidste kommunalvalg udgør de stemmer, som tilfalder Alternativet ved årets kommunalvalg en betydelig usikkerhedsfaktor i regnestykket.

Valgforbundet BCF fik ved kommunalvalget i 2013 ca. 7.000 stemmer (7.215) og fik til sammen kun 3 mandater (1 til hvert parti). Denne gang har de tre små partier fundet sammen i et valgforbund, som gerne skulle give dem mere end 3 mandater.

Det andet valgforbund som opnåede mange stemmer består af IOV, som tilsammen fik ca. 17.000 stemmer (17.096).

Ved kommunalvalget i 2013 blev afgivet i alt ca. 48.000 stemmer (48.090) og byrådet i Roskilde kommune består af 31 medlemmer.

Hvis ellers fordelingen af mandater foregik proportionalt ville mandatfordelingen være let at udregne.

Og hvis ellers antallet af afgivne stemmer var ens i 2017 og i 2013 og vælgerne i øvrigt stemte på samme måde som i 2013 - og Alternativet ikke stillede op i 2017, ville resultatet være forholdsvist nemt at forudsige.

Så ville valgforbundet AØÅ få 23/48-dele af 31 mandater = 15 mandater (1 mindre end i 2013).

Valgforbundet BCF ville få 7/48-dele af 31 mandater = 5 mandater (2 flere end i 2013)

Valgforbundet IOV ville få 17/48-dele af 31 mandater = 12 mandater (samme antal).

Men dels bliver mandaterne ikke fordelt proportionalt, dels stemmer vælgerne formodentligt ikke på de samme partier som i 2013 - og et nyt parti, Alternativet er kommet til, hvilket kan forrykke stemmeforholdet mellem partierne.

 

Ved indgåelse af valgforbund vil vælgeren ikke præcist kunne vide hvorledes hans stemme bliver brugt.

Da stemmeafgivningen foregår anonymt og stemmesedlen er ikke er øremærket, kan vælgeren heller ikke præcis vide, om hans stemme på det foretrukne parti går til at stemme en kandidat fra det valgte parti ind - eller om hans stemme indgår som en del af valgforbundets samlede stemmer.

En stemme på f.eks. Socialistisk Folkeparti kan i teorien af valgforbundet blive brugt til at stemme en kandidat fra enten liste B eller C ind. Alt afhængig af hvilket af de tre partier i valgforbundet, der får det højeste antal stemmer.

Dette er set ud fra et vælgersynspunkt højst uheldigt, da der gerne skulle være forskel på de tre ideologisk forskellige partier i valgforbundet.

Valgforbund tilstræber at øge partiernes mandater. Men når alle partier indgår valgforbund må nogle blive sorteper, da antallet af kommunalbestyrelsesmedlemmer er det samme.

Hvis et af partierne i valgforbundet opnår et ekstra mandat, vil det altid ske på bekostning af et af de andre partier i valgforbundet.

Det kan aldrig blive en win-win situation for alle parter. Et af partierne i valgforbundet må ende som taber.

Det værst tænkelige for et lille parti med kun et mandat vil være, at det ikke får sit ene mandat, som i stedet går til det lidt større parti i valgforbundet. Der kan altså kun være marginalt små fordele forbundet med et valgforbund.

Det er min påstand, at indgåelse af valgforbund i selve valgprocessen ikke afspejler et reelt tilhørsforhold mellem partierne, men udelukkende bruges i et forsøg på at maksimere partiets antal af stemmer.

Ved indgåelse af valgforbund udviskes de ideologiske forskelle mellem partierne og det politiske liv afideologiseres og afpolitiseres af partierne selv.

Dette vil efter min opfattelse kun bidrage til den politikerlede, som synes at brede sig i stadig større dele af befolkningen.

Interessen for at deltage i kommunalvalg må således formodes at være faldende i de kommende år med en deraf følgende faldende stemmeprocent. Måske især blandt yngre vælgere.

Indgåelse af valgforbund virker så meget desto mærkeligere, når partierne efter valget konstituerer sig på tværs af de indgåede valgforbund.

Når mandaterne er fordelt kaster politikerne på ny kortene op i luften - og en ny runde kan begynde.

Der indgås nu forlig på tværs af politiske og ideologiske skel - og allehånde konstellationer er tænkelige.

Er der noget at sige til, at vælgerne er forvirrede og i stigende grad tager afstand fra det politiske spil for galleriet?

      

Kilde:

http://kmdvalg.dk/kv/2013/k84979265.htm      

  

        

.  

  

 

  

        

.