08-05-2017

Den galliske hane galer stadig.

Den galliske hane er ifølge legenden både dristig, vagtsom og årvågen.

Den galer, når noget farligt er på færde. Søndag 7. maj galede hanen over det meste af Frankrig.

Frankrigs næste præsident bliver ikke den højre populistiske Marine Le Pen, men den moderate liberalist Emmanuel Macron.

Sejrede Macrons intellekt over Marine Le Pens følelser? Til en vis grad ja.

65 % af vælgerne foretrak Macrons rationelle tilgang til politik og forkastede Marine Le Pens emotionelle tilgang.

Var det så den rationelle politiks sejr over følelsernes tyranni i politik? Næppe.

Vi har ikke hørt det sidste ord fra Marine Le Pen endnu. Front National er langt fra slået.

Macron vandt præsidentvalget og kan dermed indtage den betydningsfulde post som præsident i den franske republik. Men han mangler endnu at sikre sig opbakning fra et komfortabelt flertal i den franske Nationalforsamling ved valgene i juni.

Her er hans udgangspunkt ikke særligt stærkt. Macrons bevægelse ’En Marche’ er helt ny og uprøvet - og skal først stables på benene.

Marine le Pen har en bevægelse bag sig, som ganske vist ikke er solidt samlet bag hende, men som i alt fald i sit udgangspunkt er mere driftssikker end Macrons splinterny ’En Marche’.

Macron skal som præsident helst have et parlamentarisk flertal bag sig i Nationalforsamlingen, som kan bakke ham op i hans beslutninger.

Marine le Pen kan være tilfreds med overhovedet at blive repræsenteret. Front National har i øjeblikket kun 2 delegerede i Nationalforsamlingen.

Valgene til Nationalforsamlingen nulstiller hele den præsidentielle valgproces - og det politiske slagsmål begynder forfra.

Hvorledes vil de to store politiske formationer Republikanerne og Socialistpartiet forholde sig til valgene? Vil vælgerne i vrede løbe bort fra de to store gamle politiske formationer - og over i armene på Macrons ’En Marche’?

Hvorledes vil Front National tackle resultatet af præsidentvalget?

Glæde sig over det hidtil største stemmetal for bevægelsen ved et parlamentarisk valg - eller være sure over at have tabt til en neoliberalist som Macron?

Vil Front National - i frustration over at det ikke lykkedes at vinde præsidentposten - vende tilbage til sin gamle højreekstremisme?

Rigtigt meget forbliver usikkert i fransk - som i europæisk politik.

Mange franske vælgere er stærkt utilfredse med det politiske liv og de eksisterende politiske partier og føler ikke at disse repræsenterer dem ordentligt.

Mange af Macrons vælgere har ikke valgt ham, fordi de synes, at han er den ideelle kandidat - men har snarere foretrukket ham som ”det mindste af to onder”. Højre populisten Marine Le Pen var trods alt værre.

Kan vi tolke den overvældende sejr til Macron som udtryk for, at mange franske vælgere i sidste øjeblik gennemskuede Marine Le Pens billigt købte højre populisme - og hendes vulgære fremtræden i den sidste duel med Macron på fransk TV?

Måske var det Marine Le Pens manglende evne til - på TV i en direkte konfrontation med sin modkandidat - at fremlægge et troværdigt alternativ til Macrons neoliberale politik, som gjorde udslaget.

Marine Le Pens og Front Nationals politik fremstod uklart efter hendes mange indlæg - og såede tvivl om hendes politik.

Er Front National kun delvis modstander af EU? Eller er der en mulighed for at forhandle sig frem til en overgangsordning?

Er Front National virkelig modstander af den ”fælles valuta” i EU? Eller mener Front National, at Frankrig i en overgangsperiode kan have to valutaer -franc og Euro?

Er svaret på kapitalismens tilbagevendende økonomiske kriser virkelig økonomisk protektionisme som i 1930’erne?

For mange tvivlsspørgsmål og for mange uklare svar og pseudo-løsninger. Det vinder man i længden ikke valg på. Heller ikke parlamentsvalget i juni 2017.

Men glem ikke Front National og Marine Le Pen!

Som en såret løvinde slikker hun sine sår - og vær sikker på, at Front National vender frygteligt tilbage ved valgene til den franske Nationalforsamling i juni 2017.