03-05-2017

Ikke den enkelte medarbejder er skyld i den finansielle krise, men systemet.

Tænk hvis pengeinstitutterne igen begyndte at koncentrere sig om deres hovedopgave: at formidle kapital til kunderne, virksomheder som privatpersoner.

Så kunne vi måske blive fri for de evindeligt tilbagevendende bankkrak og finansielle kriser.

Hvorfor koncentrerer pengeinstitutterne sig ikke om det, som de var bedst til: pengeudlån og kapitalformidling?

Man kan næppe bebrejde den enkelte medarbejder i pengeinstitutterne for den finansielle krises opståen i 2008.

Pengeinstitutternes volumensyge og profitjag synes snarere at ligge i deres DNA. Pengeinstitutterne er født med at ville vokse sig større og større, at ”vækste” som de selv kalder det.  

Men når profitjag og volumensyge i den finansielle sektor slår over i grådighed - og kaster pengeinstitutterne ud i alt for risikable investeringer og udlån til insolvente kunder, må instanser uden for den finansielle sektor træde til i tide og advare pengeinstitutterne om at de er på afveje.

Dertil har vi det såkaldte ”Bagmandspoliti”, som undersøger økonomisk kriminalitet og det statslige ”oprydningsselskab” Finansiel Stabilitet.

 

Roskilde Bank.

For 10 år siden krakkede Roskilde Bank, som den første i en lang række af efterfølgende bankkrak. En toneangivende virksomhed i lokalsamfundet forsvandt med ét som dug for solen.

Banken havde et godt ry i lokalsamfundet og mange lokale virksomheder, entreprenører og privatpersoner havde tillid til, at Roskilde Bank ville forvalte deres indlån og aktier på en god måde.

Direktionen og bestyrelserne i Roskilde Bank blev som i så mange andre pengeinstitutter grebet af profitjag og volumensyge og lånte alt for mange ud til alt for mange ”usikre” kunder.

Roskilde Bank var velkonsolideret indtil bestyrelse og direktion blev grebet af volumensyge - og af udsigt til egen indtjening via aktiekøb ved kursstigning.

Roskilde Bank glemte sin udlånsetik og lånte nu ud til hvem som helst med udsigt til spekulationsgevinster i byggesektoren. Kendte boligspekulanter fik nu millionlån til at investere i et byggeboom, som alle vidste ikke ville vare evigt.

Bankens bestyrelse og ikke mindst direktion kunne ikke undgå at se, hvor det bar hen - og at skuden var ved at kæntre. Alligevel fuppede banken sine aktionærer og tilbød dem at købe ekstra aktier til en favorabel kurs.

 

Hvem kan gøres ansvarlig for Roskilde Banks krak?

Skal nogen gøres ansvarlig for dette eklatante brud på god forretningsetik? Kan vi gøre enkeltpersoner ansvarlige for  dette grådighedens orgie?

Hvis vi spørger de ansvarlige personer i Roskilde Bank, som sad i ledende stillinger i direktion og bestyrelse, er svaret klart nej.

Alle som én føler de sig ikke spor ansvarlige for bankens krak og efterfølgende fallit. De skadelidte aktionærer og småsparere føler sig - med rette - forurettede.

Kan der rejses et erstatningsansvar på baggrund af deres uetiske forretningsmæssige adfærd?

Ja, grupper af aktionærer og indlånere har rejst civile søgsmål mod ledende medarbejdere i Roskilde Bank. Men hvor skal ansvaret placeres?

Hvem i banken har ikke kendt til de risikable investeringer?

Chefen i kreditudvalget som sagde god for de enkelte udlån må have kendt til disse. Hvad med den funktionæransatte underdirektør som formelt ikke var en del af ledelsen, men som funktionær ikke kan drages til ansvar, da han ikke er ansat af bestyrelsen som den øvrige direktion?

Alle ledende medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer i Roskilde Bank forsøger at undslå sig for ikke at blive gjort erstatningsansvarlig for millioner - måske milliarder.

 

Bebrejd ikke den enkelte medarbejder, men systemet.

Nogle vil være tilfredse med, at de ansvarlige vil blive idømt en erstatning, så de skadelidte vil kunne få kompensation for deres økonomiske tab.   

Lad os ikke klandre den enkelte ansvarlige medarbejder i banken, men erkende at bankens krak var en ”systemfejl”.

Volumensyge og profitjag er indbygget i den finansielle sektor og af og til - i opsvingsperioder - udarter det til pengegrisk grådighed hos ledende medarbejdere, som rammer småsparere og uheldige aktionærer.

Hvis man vil undgå dette i fremtiden, skal man tænke i helt andre - og samfundsomstyrtende - baner.

 

Kilde:

Steen Østbjerg: Burde underdirektør have haft nobelprisen? Dagbladet Roskilde, 2. maj 2017.