18-04-2017

Kristelig Dagblads manglende objektivitet.

Ikke overraskende bryder Kristeligt Dagblads korrespondent Bjarne Ørum i Storbritannien sig ikke om britiske Labours venstreorienterede formand Jeremy Corbyn.

Hans artikel ”Kriseramt Labour spiller fallit” tegner et fuldstændigt misvisende billede af opgøret i Labour mellem partiets to fløje.

Britiske Labour er splittet mellem to sandsynligvis uforenelige fløje, som har vidt forskellige opfattelser af hvad Labour som parti bør stå for.

Labour har siden begyndelsen af 1980-erne været anført af partiets højrefløj under Neil Kinnock, Tony Blair, Gordon Brown og Ed Milliband.

I september 20015 vandt den venstreorienterede kandidat Jeremy Corbyn formandsvalget i kraft af stemmer fra medlemstilgang fra en masse ny medlemmer.

Disse mange ny medlemmer vejrede morgenluft efter partiets mange år som et socialliberalt midterparti under højrefløjens ledelse.

Corbyn ville genskabe Labour som et arbejderparti og gøre op med højrefløjens socialliberale kurs. Labour skulle være medlemmernes parti og ikke kun et socialliberalt midterparti, hvis væsentligste aktivitet var rettet mod parlamentet.

Corbyn vil i længden ikke være i stand til at holde sammen på et Labour, da der er tale om to vidt forskellige visioner for Labour.

Borgerlige kommentatorer som Bjarne Ørum tager højrefløjens parti, når han tager partiets forhenværende leder Neil Kinnock til hjælp for sit synspunkt, om at Labour spiller fallit under Corbyns ledelse.

Neil Kinnock udtaler: ”Jeg sagde fra starten, at Jeremy Corbyn ikke kan løfte opgaven. Nu tror jeg, at han også selv har indset det. Han har været medlem af parlamentet i 34 år og må have en følelse af selvransagelse.  Både han selv og de som arbejdermed ham, ved, at han ikke kan udfylde jobbet.”    

Højrefløjens målestok er partiets stilling i meningsmålinger og ikke om partiet fører politik for den dårligst stillede del af den britiske befolkning.

Højrefløjen ser det som sin fornemste opgave at vinde næste parlamentsvalg ved at skabe sig et flertal i den britiske vælgerbefolkning og ikke at føre socialistisk arbejderpolitik.

 

Det er for så vidt ikke overraskende, at en borgerlig avis som Kristelig Dagblad ikke støtter et venstreorienteret Labour under Corbyns ledelse, men hellere vil have den borgerlige og socialliberale højrefløj til magten i Labour.

Det bliver straks mere problematisk, når alle danske medier indtager samme partiske holdning til fløjkampen i britiske Labour. Dermed får læserne et stærkt fortegnet og forvrænget billede af de politiske forhold i Storbritannien.

Der skal meget til at opveje denne systematiske skævhed i danske mediers nyhedsformidling og jeg gør mig ikke håb om at kunne rette op på denne skævhed med min lille og begrænsede blog.   

Den generelle tendens i medieverdenen at alle blot gentager den samme litani og samtidigt hævder, at de ikke tager parti for nogen bestemt holdning, når de objektivt refererer om udenrigspolitisk forhold.

Ovennævnte artikel er et eklatant eksempel på det modsatte og mange flere kunne anføres. Tro ikke, at danske læsere får en alsidig og nuanceret nyhedsformidling gennem de gængse medier. Det er en tyk løgn.   

PS: Hvis nogen vil overbevise sig om Tony Blairs politiske virke som mangeårig formand for højrefløjens ”New Labour” indtil 2007 og hans efterfølgende forretningsmæssige og politiske virksomhed efter at hans politiske karriere ophørte i 2007, skal man læse Beckett, Hencke og Kochan: Blair Inc. The Man behind the Mask. John Blake. 2015.            

Kilde

Bjarne Ørum: Kriseramt Labour spiller fallit. Kristelig Dagblad, 18. april 2017.