19-02-2017

Fortiden kaster lange skygger over Putins Rusland.

I præsident Vladimir Putins Rusland skal man passe på, hvad man siger højt.

Man kan ikke bare bralre ud med hvad som helst.

I Stalin-tiden havde ”væggene ører” og alle Sovjetborgere blev af Stalins hemmelige politi NKVD opfordret til at indberette alle mistænkelige udsagn fremsat inden for hjemmets fire vægge.

Helt så slemt er det ikke i Putins post-sovjetiske Rusland. Her skal man bare holde sine meninger bag lukkede døre - og ikke udbasunere dem i det offentlige rum.

Hvis man gør det, risikerer man at blive anholdt og sigtet for at have overtrådt paragraf 212 stykke 1 i landets ny straffelov.

Det fik Ildar Dadin som den første at mærke 15. januar 2015.

Paragraf 212, stykke 1 forbyder gentagne offentlige protester, som ikke udtrykkeligt er godkendt af myndighederne.

Ildar Dadin havde gentagne gange protesteret mod valgsvindel og Putins invasion af Krim-halvøen, som tilhørte den uafhængige stat Ukraine.

Denne gang blev han arresteret og bragt til flere forskellige fængsler og dernæst overført til flere forskellige fangelejre i Rusland. Sidst er han rapporteret siddende i en fangelejr i Sibirien - 1000 af kilometre fra hans familie.  

Ildar Dadins advokat har offentliggjort et brev, som Dadin har dikteret til ham, hvor han beskriver de horrible forhold, hvor han udsættes for tortur og trusler om at blive slået ihjel:

”On September 11, 2016, the colony head Kossiev came to me with three employees. Together, they started beating me. Over the course of that day, I was beaten a total of four times, by ten to twelve people at once. They would kick me. After the third beating, they lowered my head into a toilet right there in the holding cell. Then came the next day: On September 12, 2016, employees cuffed my hands behind my back and hung me by the handcuffs. Being suspended in this manner brought about terrible pain in the wrists, twisted out my elbows, and caused horrible back pain. I was suspended like that for half an hour. Then they took off my underwear and said they would bring another prisoner to rape me unless I stopped my hunger strike. At this point, I was brought to Kossiev’s office, where he said to me in the presence of other staff, “You have been beaten very little. If I give the order, you will be beaten much worse. If you try to complain, they will kill you and bury you under the fence.” Thereafter, they beat me regularly, several times a day. Regular beatings, bullying, humiliation, insults, intolerable detention conditions — this is happening with the other prisoners as well. …

At Penal Colony No. 7, Ildar Dadin was told in no uncertain terms that, if he aired his complaints, he would be killed. He aired them anyway. And he said to his wife, “I ask you to publish this letter, because there is a real ‘information blockade’ in this place and I see no other opportunities to break through it.”

http://www.nationalreview.com/article/443603/prisoner-putin-case-ildar-dadin-and-what-it-means-russia

 

Denis Karagodin.

Denis Karagodin er en yngre russer, som har gjort sig bemærket ved at grave ned i sin oldefars grumme skæbne unders Stalins massedrabmillioner af uskyldige Sovjetborgere i 1930’erne.  

Denis Karagodins oldefar var en af disse.

Karagodins familie havde efter Stalins død i 1953 - og ”rehabiliteringerne” af ofrene for Stalins massedrab - forsøgt at finde frem til deres forfaders skæbne, som tilsyneladende var endt i en af Gulag-øhavets mange straffekolonier.

Forsøgene var forgæves og først i 1955 fik familien af datidens hemmelige politik NKVD besked om, at faderen var død.

Oldebarnet Denis var godt træt af ikke at kunne få at vide, hvad der var blevet af hans oldefar - og besluttede i 2012 at gå til den lokale afdeling af det russiske efterretningsvæsen FSB på klingen og kræve adgang til NKVD’s arkiver.  

Gennem 4 år lagde han pres på det lokale FSB og fik dem til at udlevere alle dokumenter vedr. oldefar Stepanovichs forsvinden.

Dokumenterne viste, at oldefar Stepanovich blev arresteret 1. december 1937 på grundlag af en fiktiv anklage om spionage mod Sovjetstaten.

3 navngivne NKVD-officerer var nævnt i sagen.

FSB udleverede Stepanovichs dødsattest, hvoraf det fremgik, at han blev henrettet ved nakkeskud af NKVD.

Denis var ikke indstillet på, at sandheden om hans oldefars sørgelige endeligt skulle bevares som en familiehemmelighed - og fik lavet en blog på nettet, hvor han offentliggjorde sine indsamlede dokumenter om sin om sin oldefars liv.

Det fremgik af disse, at dødsdommen ikke bare var et lokalt anliggende, men - som alle andre henrettelser i datidens Sovjetstat - var godkendt fra øverste hold i Sovjetstaten.

 

Retssag mod forbrydelser begået under Stalins masseterror i 1930erne?   

Denis gik nu et skridt videre og meddelte, at han ikke mente, at der kunne være tale om en forældelsesfrist for de begåede forbrydelser, men syntes, at det var passende at de skyldige NKVD-officerer blev stillet for en domstol.

Hans friske og modige initiativ blev hilst velkommen af dele af det russiske samfund, mens man rynkede på næsen i andre dele.

Præsident Putin og hans tilhængere ser næppe positivt på hans anmodning.

Putin er netop i gang med en omskrivning af Ruslands historie, hvor nationens helte, herunder J.V. Stalin fremhæves for deres store indsats for fædrelandets overlevelse under 2. verdenskrig.

 

Et plaster på såret.

Som et lille plaster på såret modtog Denis Karagodin et brev fra et oldebarn til en af de tre NKVD-officerer, som havde medvirket til henrettelsen af hans oldefar.

Heri blev en hånd rakt til forsoning mellem offerets og bødlens oldebarn.  

Her følger et uddrag af korrespondancen:   

 “I haven’t slept for several days. I simply can't. I studied all the materials and , at remembering what I could. My mind understands that I am not guilty for what happened. But I cannot convey in words the feelings that I am experiencing.

"Thank you for the enormous work you have done for the sake of these difficult truths,"

Yulya continues. "It gives us hope that society will finally come to its senses thanks to people like you. Thank you once again, and forgive me!  

Nothing in our society will ever change if we do not know the entire truth," Yulya wrote. "And this is difficult now because once again the Stalinists have come to the fore, monuments to Stalin [are being erected]. I can't get it into my head that anyone could think of that."
Karagodin wrote back to Yulya immediately, thanking her for her "very sincere and penetrating letter."
"Live with a calm soul,"
Karagodin wrote to her, "and, most importantly, a clear conscience. Neither I nor any of my relatives or friends will ever accuse you of anything. You are a beautiful person -- I want you to know that. I am sincerely grateful to you. I am glad that now I know there is one more beautiful person in my life -- you."

Måske kan dette betragtes som en lille sejr i kampen for at nå frem til den historiske sandhed om Stalin-tiden?  

 

Kilder:

Ivan Kurilla: I Rusland findes fremtiden ikke. Dagbladet Information, 18. februar 2017.  

http://rbth.com/politics_and_society/2016/11/24/stalins-terror-should-the-names-of-nkvd-executioners-be-made-public_650767

http://www.rferl.org/a/stalin-great-terror-search-for-great-grandfather-executioners-reconciliation-russia/28131158.html

http://siberiantimes.com/other/others/features/f0272-my-grandfather-executed-your-great-grandfather-history-spills-into-present/

http://www.nationalreview.com/article/443603/prisoner-putin-case-ildar-dadin-and-what-it-means-russia