19-02-2017

Den minimalistiske stat.

En sand udsalgsmani af offentlig virksomhed har grebet skiftende politiske flertal.

Sidst har et flertal i Folketingets finansudvalg godkendt salget af det historiske Statens Serum Institut for en slik af 15 millioner kr. Alene salgsomkostningerne udgjorde 31 millioner. Så også salget blev en underskudsgivende forretning, som belaster den offentlige saldo (statsbudgettet).

Politikernes salg af Statens Serum Institut (SSI) blev forklaret med, at SSI de seneste år har givet et millionunderskud.

SSI blev af den socialdemokratiske sundhedsminister Nick Hækkerup sat til salg i 2014, men viste sig umuligt at sælge.

Et flertal i Folketingets finansudvalg har nu valgt at sælge SSI til en saudi-arabisk investor.

Med samme begrundelse kunne flertallet af politikere lige så godt sætte offentlige ejede virksomheder som Post Nord og DSB til salg.

Heller ikke disse giver overskud - og belaster således de offentlige budgetter.

Og det er jo som bekendt en ulykke.

Offentlige virksomheder har svært ved at klare sig i konkurrencen med private udbydere.

Et flertal af folketingspolitikere mener imidlertid, at det er en god ting at konkurrenceudsætte offentlige virksomheder.

Skarp konkurrence bevirker lavere priser til gavn for forbrugerne, lyder mantraet.

Man kunne så spørge: Hvad skal det ende med - et totaludsalg af alle offentligt ejede virksomheder?

Det bliver konsekvensen, hvis ikke nogle af de folkevalgte politikere sætter en stopper for det.

Eller hvis der ikke rejser sig en bølge af utilfredshed i befolkningen som da den socialdemokratiske finansminister Bjarne Corydon satte DONG til salg og solgte en del af aktierne til den amerikanske investorbank Goldmann Sachs.

Statsejede virksomheder som SAS, DSB og Post Nord vånder sig i smerte over den benhårde konkurrence, som private udbydere udsætter dem for.

SAS kæmper en ulige kamp med lavprisselskaber. DSB med et forældet udstyr og nedslidte skinner. Post Nord med faldende brevmængde og konkurrence på pakkepostudbringning.

Skulle vi ikke også sælge disse tabsgivende forretninger ligesom et flertal af politikere førhen har solgt Tele Danmark, Københavns Lufthavne, KMD osv.?

Husker nogle endnu, at Danmarks liberale parti Venstres Anders Fogh Rasmussen i start-1990’erne skrev en bog, hvor han ridsede sin fremtidsvision op for Danmark.

Staten skulle minimeres, alt overflødigt skulle skære væk. Tilbage stod kun: militær, politik, skatte og noget infrastruktur.

Ideologien var klar: den var ikke blot liberal, men libertær. Danmark skulle være et libertært samfund.

Det er måske den vej, et Folketingsflertal er på vej til at føre - den en gang så berømmede velfærdsstat - Danmark?

Hvordan hænger det samme med, at de samme politikere i andre sammenhænge på højstemt og patetisk taler om at værne om ”danske værdier” og ikke at sætte vor ”nationale suverænitet” over styr?

Var Statens Serum Institut ikke netop et eksempel på, hvad der er værd at bevare på ”danske hænder”?

Et eksempel på varetagelse af den ”danske kulturarv” i form af udvikling af 100 års forskning og produktudvikling?

Men de ”danske værdier” vejer, når det kommer til stykket mindre tugt end hensynet til den offentlige saldo og offentlige virksomheders konkurrenceudsættelse.

De folkevalgte politikeres kræmmermentalitet har endnu en gang sejret over deres verbale udgydelser om ”danske værdier”.

 

Kilde.
Rune Lykkeberg: Klumme, Dagbladet Information. 18. februar 2107.