17-02-2017

Mogens Glistrup og Donald Trump.

Husker nogen det ramaskrig det vakte, da advokat Mogens Glistrup ved det såkaldte ”jordskredsvalg” i efteråret 1973 med ét kom i Folketinget med 28 mandater (ud af 179)?

De etablerede politikere var bestyrtede - og vidste ikke deres levende råd. Aldrig havde man set magen i dansk politik - og ingen havde set det komme.

Glistrup red på en protestbølge af utilfredshed og vrede mod velfærdsstaten hos mange i de liberale erhverv og hos ”førstegangsarbejdere”, som havde forladt landet - og var rejst ind til byerne i takt med mekaniseringen af landbruget.

Glistrups tilhængere mente, at velfærdsstaten havde bredt sig ud over alle bredder. Dels var den blevet for kostbar, dels var den bare for stor i omfang.  

Glistrup sagde, at han ville reformere hele det politiske system.

Folketinget skulle bestå af kun 100 medlemmer, hvis stemme i Folketinget skulle være proportional med antallet af stemmer, som vælgerne havde givet deres kandidat.

Forsvaret skulle nedlægges og erstattes af en telefonsvarer. Hvis russerne ringede, skulle den blot svare, at vi overgav os.

Der skulle luges gevaldigt ud i antallet af offentligt ansatte ”penneslikkere” og ”skrivebordsgeneraler”, som var helt overflødige.

Kun ét offentligt kontor - som skulle udbetale offentlige ydelser - skulle bevares osv.

Offentligheden troede ikke sine egne øjne og ører.

En bornholmsk advokat med ”ondt i skatten” som offentligt indrømmede, at han var ”nulskatteyder”, havde man hørt magen.

Det danske Establisment havde ikke lyttet til folkets røst eller til de spirer af protest, som trivedes langt fra Christiansborg Slot.

Finansminister Poul Møller (kons.) fik en blodprop og måtte trække sig ud af politik.

Venstres formand Poul Hartling følte sig for fin til at ville danne regering på basis af Fremskridtspartiets 28 mandater i Folketinget - og dannede derfor den mindste mindretalsregering nogensinde i dansk politi med kun 22 mandater.

60 ud af 179 mandater blev udskifter med repræsentanter for en række ny partier (Centrumsdemokraterne, Kristeligt Folkeparti, Danmarks Kommunistiske Parti, Retsforbundet).

Det politiske billede var fuldstændigt ændret - og det danske Establisment var forundret.

 

Donald Trump.

Nogenlunde det samme ramaskrig vakte det i USA, at et flertal af valgmænd i november 2016 pegede på Donald Trump som amerikansk præsident.

På samme måde som Mogens Glistrup var et ubeskrevet blad i 1973, var Trump det, da han af et flertal af republikanere ved primærvalget pegede på ham som det Republikanske partis præsidentkandidat.

The Establisment satte nu deres lid til den fallerede demokratiske kandidat Hillary Clinton. Lige meget hjalp det. ”Folket” ville noget andet - og nyt.

Ligesom stemmerne på Glistrup var et brud med ”gammelpartierne” var Trump et brud med the Establisment i USA. Det er i hvert hvad han påstår.

Glistrup var en fremmed fugl i dansk politik og lærte aldrig rigtigt at gebærde sig i det indforståede Christiansborg-miljø med sine særlige parlamentariske spilleregler.

Trump har heller ikke har erfaring med politik, men kommer - på samme måde som Glistrup gjorde - fra forretningslivet.

Folketingets flertal betragtede Glistrup som en ”paria”, som på uretmæssig vis havde sneget i Folketinget på et vælgerbedrag.

Trump bliver af det politiske og mediale Establisment betragtet som en ’elefant i en porcelænsbutik’.

Trump har ikke tænkt sig at spille efter reglerne, men bryder dem gang på gang.

Trump vil ikke stille sig til rådighed for en ”fri presse” og underkaste sig deres ”kritiske” spørgsmål.

Trump er ikke bare en fæl højrepopulistisk demagog, som stikker den ene løgn efter den anden.

Han er ikke bare en lystløgner som de fleste andre højrepopulister, men bryder sig pokker om at skelne mellem sandt og falsk.

Hans moral er ligeså flosset som en mafiaboss’ - og han styrer sit team i det Hvide Hus som var det en bande mafiagangstere.  

Hvis han har brug for gode råd, indhenter han dem fra sine ’consigliere’, ellers følger han bare sin intuition. Forråder nogen ham, rydder han dem af vejen.

Forvent ikke overholdelse af de demokratiske spilleregler fra hans side.

Forvent ikke imødekommenhed eller ønske om en åben dialog med medierne fra hans side.

Kan vi tillade os at håbe på, at det går Trump på samme måde som Glistrup? Næppe.

Mange af Glistrups tanker har i mellemtiden bredt ud over det politiske landskab og findes næsten i alle partier.

Men det vist for naivt at tro, at det amerikanske politiske system skulle være i stand til at ”moderere” Trump og gøre ham til en afstumpet udgave af ham selv.