14-02-2017

Er klokken slået for det amerikanske demokrati?

Det har længe undret mig, når borgerlige kommentatorer med pegepinden i hånden formaner os andre om, at vi ikke i tide og utide skal fremmane Weimar-spøgelset fra 1930’erne.

Weimar-republikkens undergang er ellers det mest eklatante eksempel på hvorledes et borgerligt demokrati i løbet af blot 15 år viste sig ikke at være levedygtigt.   

Tyskland havde ellers mange forudsætninger for at blive et levedygtigt borgerligt demokrati med en republikansk forfatning, som store dele af den tyske befolkning stod bag.

Hvad er borgerlige kommentarer bange for, siden man ikke må anføre Weimar-republikken som eksempel hvordan det borgerlige demokrati hurtigt kan krakelere?

Lukker de nu som dengang øjnene for, de farer som lurer bag demokratiets flotte overflade?

Lukker de øjnene for de klart totalitære tendenser, som findes overalt i verden?

Lukker de øjnene for autokratiske herskere i så forskellige lande som Trumps USA, Putins Rusland og ungarske Orban i EU?

Tør de ikke se sig selv i øjnene, fordi også de har opdaget, at det borgerlige demokrati ikke er så skridsikkert, som de kunne ønske sig?

Den amerikanske historiker Timothy Snyder udgør en undtagelse. Timothy Snyder kender om nogen til nazisternes forbrydelser i Østeuropa.

Snyders bog ”Bloodlands” blev i 2011 udgivet på dansk. Bogen beskriver ned i mindste detaljer nazisternes umenneskelige forbrydelser mod ikke-ariere i Østeuropa i årene 1939-1945.  (Timothy Snyder: Bloodlands. Europa mellem Hitler og Stalin. Jyllandsposten Forlag. 2011).

I et interview til dagbladet Information, tager Snyder tage bladet fra munden og fremdrager erfaringerne fra den sammenbrudte Weimar-republik. Snyder har skrevet en artikel i det amerikanske magasin Slate, hvor han sammenligner Trumps vej til magten med Adolf Hitlers i Tyskland i 1930’erne.

Snyder siger om USA: ”Vi amerikanere mener, at vi er en ekstraordinær nation, der står uden for historien. Amerikanere har en indgroet tro på, at ’vi har frihed, fordi vi elsker frihed og vi elsker frihed, fordi vi er frie’. Men lader vi os selv blive indfanget af den cirkelslutning, bliver vi ikke i stand at se, at vi står i et dilemma, som har historiske fortilfælde.”

Snyder forsætter: ”Min pointe var at gøre mine medborgere opmærksomme på, at intelligente mennesker før har lidt nederlag. Vi kan lære meget af at forstå, hvorfor tyskerne i 1930’erne ikke var i stand til at forhindre tyranniet og det tab af rettigheder, som satte ind i deres samfund.”

 

Historiske paralleller.

Snyder bliver spurgt om, alt er det samme som den gang og svarer, at det på visse punkter er værre: ”Ikke alt er det samme. Man kan endda sige, at udgangspunktet er værre for amerikanske medier, fordi mediemagten er så koncentreret i USA. I Tyskland var der før regimets Gleichschaltung - ensretning - en langt større mangfoldighed i den trykte presse….

Vores største fordel er, at vi ved, hvad der skete i 1930’erne. Folk den gang havde ikke et tilsvarende skræmmebillede at holde udviklingen op imod”.

 

Manglende historisk viden og bevidsthed.

Historikeren Snyder fortæller, at han i forbindelse med sin bog ”Bloodlands” turnerede rundt i USA og der gang på gang oplevede: ”…at mange ikke vidste eller også havde glemt, at der terror under Stalin. Det overraskede mig, for under den Kolde Krig var Sovjetunionens grusomheder et tilbagevendende samtaleemne. Den gang tænkte jeg: Hvis vi kan glemme disse millioner af døde, hvad kan vi så også glemme? Selv om amerikanerne i dag selvfølgelig kender til Holocaust, havde de kun en begrænset forståelse af konteksten. Og parallellerne bliver overset. Hvis nogen taler om fascister i dag, spørger folk: Bærer de hagekors? Har de dræbt seks millioner jøder. Svaret er naturligvis nej, og så kommer vi ikke længere. Fordi historien blev erklæret overstået for 25 år siden, er der vokset en hel generation op, der mangler disse referencepunkter.”

Spørgeren undrer sig over om denne tabte viden var der før i dag og Snyder svarer:
I USA var der før en større almen viden. Allerede i 1930’erne var der ekskommunister, i 1940’erne fik vi flygtninge fra Centraleuropa, og i 1950’erne var koldkrigs-liberale optagede af at analysere, hvilke udfordringer fascisme og kommunisme stillede demokratiet over for. Politisk teori var vigtig dengang, men sådan er det ikke længere. Unge amerikanere er først for ganske nylig begyndt at interessere sig for disse spørgsmål igen. Her er vi primært nødt til at beskæftige os med 1930’erne, for det er også hvad kredsen i det Hvide Hus gør.”

 

Grund til at beskæftige sig med Tyskland 1930’erne.  

Så ifølge den borgerlige historiker Snyder er der god grund til at beskæftige sig med 1930’erne.

Snyder går meget langt i sin parallelisering af Hitlers Tredje Rige og de tilstande som amerikanske Trump muligvis kunne fonde på at skabe. Snyder siger:

Vi må forholde os til, om dæmoniseringen af muslimer i dag er begyndt at ligne dæmoniseringen af jøderne. Trumps dekreter og politiske udmeldinger ligner her en provokation. Det er nærliggende at forestille sig, at de skal tjene til at fremprovokere en begivenhed i stil med en ung jødisk mands mord på en den tyske diplomat Ernst vom Rath i Paris 7. november 1938. Dette attentat greb det nazistiske regime som påskud for at indlede pogromer. Lighederne er uhyggelige.”

Snyder mener, at Trump bevidst tilstræber katastrofer á la Hitlers påsatte Rigsdagsbrand 1934 for at kunne slå til mod sine modstandere.

 

Trumps og Putins kommunikationsstrategier.

En anden af Trumps foretrukne strategier, at at oversvømme offentligheden med ”dårlige nyheder”, som modtagerne til sidst giver op og giver fortabt.

Jeg kunne tilføje endnu en ting: Prøv at lytte til Trumps pressechefs Sean Spicers pressemøder. Spicer serverer sine meddelelser i et up-beat tempo, som er umuligt for selv erfarne nyhedsrapportere at følge med i.

Formodentlig som led i en bevidst kommunikationsstrategi, som skaber utryghed og forvirring i offentligheden. Det kan ikke kaldes decideret misinformation, men snarere et overload af information, som medierne ikke formår at gennemtygge og videreformidle. Men virkningen er tydelig. Det skaber utryghed og forvirring omkring Trump-administrationens politik.   

Lidt den samme nyhedsstrategi, som Putins Russia Today bruger. Oversvøm offentligheden med information, det virker overvældende og nyhedsformidlerne vil miste overblikket og blive ude af stand til at hitte rede i de mange (for det meste ubrugelige) informationer.

 

Vagt i gevær.

Der er, som Snyder påpeger, mange grunde til at råbe vagt i gevær.

Først den historiske del.

I intet andet land end netop Weimar-Tyskland stod arbejderbevægelsen stærkere end i Tyskland.

I løbet af ingen tid knuste Hitler og hans nazister den største og stærkeste arbejderbevægelse i verden. Glem aldrig dette.

Den aktuelle grund til bekymring, er den mangel på historisk viden og historisk bevidsthed, som ifølge Snyder er indtrådt efter 1989, hvor den amerikanske politolog Francis Fukuyama dømte historien ude og erklærede, at det borgerlige demokrati og markedsøkonomi endegyldigt havde sejret.

Der er på denne baggrund grund til at nære bekymring for fremtiden. Snyder fyrer sin sidste salve til offentligheden med følgende kraftige advarsel: ”Vi har højst et år til at forsvare USA’s demokrati”.

Er det at ”male Fanden på væggen”? Det er ikke min opfattelse.

 

Kilde:

Matthias Kolb: ”Jeg er bange for, at de fleste amerikanere ikke forstår alvoren”. Dagbladet Information, 14. februar 2017.