11-02-2017

10 teser i anledning af 100-året for Oktoberrevolutionen i Rusland 1917.

1. Det var berettiget, at de russiske bolsjevikker i oktober 1917 - som arbejderklassens og fattigbønderne fortrop - opfordrede til opstand mod Kerenskys reaktionære regering, som havde allieret sig mest de mest reaktionære og kontrarevolutionære kræfter i det russiske samfund.

2. Det var berettiget, at indlede en opstand i oktober 1917 på et tidspunkt, hvor alternativet stod mellem en socialistisk magtovertagelse og et reaktionært militært kup.

3. Det var berettiget, at bolsjevikkerne ikke afventede indkaldelse af en Konstituerende Forsamling - og ikke afventede afholdelse af en Al-russisk rådskongres for arbejdere og soldater - førend de greb magten.

4. Det var berettiget af bolsjevikkerne at gribe den historisk enestående mulighed, som viste sig i efteråret 1917 i Rusland - til trods for alle odds imod opbygning af et socialistisk samfund i Rusland.

5. Det var berettiget, når bolsjevikkerne overfor mensjevikker og socialrevolutionære hævdede, at valget IKKE stod mellem et borgerligt demokrati og et reaktionært militærstyre; MEN mellem et reaktionært militærstyre og en socialistisk revolution.

6. Det er ikke rigtigt - som borgerlige og ”demokratisk socialistiske” historikere hævder - at bolsjevikkernes magtovertagelse på forhånd var dømt til at mislykkes, eftersom Rusland var et agrarsamfund med en underudviklet industri - og en alt for lille og ubetydelig arbejderklasse.

7. I bagklogskabens klare lys konstruerer borgerlige og ”demokratisk socialistiske” historikere fejlagtigt en lige linje fra den tidlige Sovjetstat i starten af 1920’erne og til Stalins Rusland i 1930’erne.

8. Der er INGEN lighed - hverken i teori eller praksis - mellem Lenins og Trotskys forsøg på at opbygge et socialistisk samfund i Sovjet-statens første år - og Stalins deformation (fuldstændige forvrængning) af Sovjet-statens institutioner og af marxismen som ideologi.

9. Stalins gangsteragtige terrorvælde i 1930’erne og fysiske udryddelse af den bolsjevikiske elite og ikke mindst millioner af uskyldige Sovjetborgere har INTET med socialisme at gøre - og bør ikke betragtes som sådan.

10. Det stalinistiske bureaukrati tiltog sig - på uretmæssig vis - magten i Sovjet-staten og opgav hurtigt enhver tanke om en verdensrevolution, som kunne have reddet Sovjet-staten fra en udvikling i kontrarevolutionær retning.  

Stalinismen bør anskues som en kontrarevolutionær kræft i arbejderbevægelse - og burde som sådan have været bekæmpet af revolutionære marxister