05-02-2017

Fænomenet Donald Trump.

Mens de fleste kommentatorer er nogenlunde sikre på, hvordan de politiske systemer i Rusland og Kina fungerer og mener at have et tilstrækkeligt kendskab til landenes præsidenter, er det anderledes med USA’s præsident Donald Trump.   

Hvem er han i grunden - og hvad står han for politisk?

Det eneste kommentatorerne hidtil har været enige om, er at Donald Trump ikke er en helt almindelig amerikansk politiker - og gør et stort nummer ud af at vise, at han ikke er som alle andre amerikanske politikere.

Trump har en anden indfaldsvinkel til politik end de fleste andre amerikanske ”mainstream” politikere.

Hvis kommentatorerne kan blive enige om, at han ikke er helt almindelig, hvordan er han så ikke helt almindelig?

Enkelte kommentatorer har i Trump set en kommende fascist eller har bemærket sig fascistoide træk hos ham.

Men er han virkelig en Hitler eller en Mussolini?

Hitler og Mussolini havde massebevægelser bag sig.

Har Trump det?

The Tea Party Movement kan vist ikke gore det ud for en godt organiseret massebevægelse, men snarere en løs organiseret protestbevægelse på den yderste højrefløj i det Republikanske parti.

Har Trump andre ligheder med fascistiske bevægelser, som dem i Europa i 1920’erne og 1930’erne?

Hans retorik kan godt minde lidt om Hitler og Mussolinis. Pompøs, bombastisk og løgnagtig.

Lige som Mussolini og Hitler har Trump ”star quality”.

Han taler som en ægte folketribun lige ud af posen - og tænker ikke i retoriske baner og veltalenhed.

Han fremstiller sig selv som den stærke mand, der har svar på alle folkets problemer - og som vil frelse nationen.

Mussolini pustede sig op og pralede med, at han ville genskabe det antikke Romerrige, men nåede kun til Abessinien i Afrika (og led forsmædelige nederlag under 2. verdenskrig i Albanien og Grækenland).

Hitler pustede sig ligeledes op, og hævdede at ville skabe et 3. Rige, som skulle vare i 1000 år.

Trump har indtil videre kun talt om at bygge en mur på grænsen mellem Mexico og USA. Hvad der ikke er særligt ekspansionistisk.

Hitler udløste 2. verdenskrig ved at gå ind i det tjekkoslovakiske Sudeterland (hvor der levede et tysk mindretal) i 1939 og ”tilsluttede” Østrig allerede i 1938.

Hvad der for en overfladisk betragtning kunne gøre Trump til fascist, er den måde hvorpå han under sine valgkampmøder opfordrede sine bodyguards til - gerne med vold - at fjerne sine politiske modstandere, som generede ham under hans tale.  

 

Vil Trump kaste USA ud i krige?  

Nogle af Trumps rådgivere er godt i gang med at gøre ayatollahernes Iran til USAs fjende igen, fordi Iran har tilladt at prøveaffyre et (atombærende) raketmissil.

Flere af Trumps rådgivere har en fortid i det amerikanske militær og synes at være tilhængere af at USA skal befinde sig i en ”permanent krig” med sine fjender.

Som i den Kolde Krigs dage befinder disse sig åbenbart bedst i en permanent krigstilstand, hvilket jo kræver et fjendebillede.

Et sådant tjener ayatollahernes Iran som.

Under præsident Jimmy Carter kaldte storayatollah Khomeini USA for den ”Store Satan” og Israel den lille Satan. Måske er det det fjendebillede, som nogle af Trumps rådgivere ønsker at vende tilbage til.

Trump og hans sikkerhedspolitiske rådgiver Andrew Flynn (som har en fortid i Forsvarets efterretningstjeneste (DIS) har tilsyneladende valgt side i kampen mellem Iran og Saudi-Arabien i Mellemøsten.

USA støtter Saudi-Arabien med bombardementer fra fly og droner i Yemen, hvor Saudierne kæmper mod shiitiske houthier om magten.

Sikkerhedsrådgiver Flynn går ikke af vejen for ”collateral damage”, at droner kaster bomber, som har til hensigt at ramme formodede ”terrorister” (læs houthi-rebeller).

”Collateral damage” kan vanskeligt undgås i krig, hævder Flynn.

Flynn går heller ikke af vejen for raffinerede torturmetoder, hvis det viser sig nødvendigt, men praler af at have lukket de værste fængsler, hvor der blev praktiseret tortur.

Så vi kan vist konkludere, at Trump repræsenterer den mest krigeriske del af den amerikanske højrefløj - og at våbenindustrien ser med milde øjne på Trump som præsident.

Men Trump er svær at blive klog, så vi må afvente historiens gang for at se i hvilken retning han bevæger sig.

I første omgang virker han som en moderne amerikansk udgave af den lille korsikanske korporal, som efter den kuldsejlede franske revolution i 1789 tiltog sig magten hen over hovederne på de politiske magthavere - og ledte franske soldater ud i utallige krige på det europæiske kontinent - den senere Napoleon Bonaparte.   

Snarere end at kalde Trump for fascist, vil jeg foreslå, at vi kalder ham en moderne amerikansk udgave af Napoleon Bonaparte.

Men kun tiden vil vise, om jeg gætter rigtigt.