31-01-2017

Marine Le Pen - "dark horse" i det franske præsidentvalg.

Frankrig er en republik. I en republik er den udøvende magt delt mellem en præsident og en premierminister.

I Frankrig vælges præsidenten hver femte år. I slutningen af marts og i begyndelsen af april 2017 skal den næste præsident af to omgange - 1. og 2. valgrunde - vælges ved en direkte folkeafstemning.

Kandidaterne til valget er allerede linet op. Både højrefløjen og venstrefløjen har ved såkaldte ”primærvalg” valgt hver deres foretrukne kandidat.

Først valgte højrefløjens vælgere ex-premierminister Francois Fillon som sin kandidat.

Nu har Socialistpartiet på venstrefløjen valgt sin kandidat. Til manges overraskelse foretrak næsten 60 % af Socialistpartiets vælgere at stemme på Benoit Hamon.

Benoit Hamon stillede op mod den siddende socialistiske premierminister Manuel Valls, som et flertal vragede, da Valls var alt for tynget af sin regerings alt for socialliberale politik: en arbejdsreform, som ensidigt tilgodeså arbejdsgiverne, en generel nedskæringspolitik, som underlagde den franske økonomi EU’s krav om ”konvergens”, dvs. en stram finanspolitik med offentlige nedskæringer, som ikke hidtil har forbedret den franske økonomi.  

Manuel Valls regerede pr. dekret og indførte undtagelsestilstand i Frankrig efter flere attentater, senest på den franske nationaldag 14. juli 2016.

Benoit Hamon har gjort karriere i Socialistpartiet først som ungdomsformand, dernæst som partiets talsmand og senest som minister i daværende premierminister Francois Hollandes regering.

Hamons mærkesager er ”borgerløn” på 5.600 danske kroner pr. måned (750 Euro) til alle (?).

Hamons borgerløn ligger et betydeligt stykke under arbejdsmarkedets mindsteløn og det er ikke klart, om ”borgerlønnen” skal erstatte alle offentlige overførselsindkomster.

Hamon spås ikke mange chancer for at vinde præsidentvalget, da dele af Socialistpartiet ikke har den store lyst til at støtte hans kandidatur (40 % stemte på Valls).

Mange af Valls’ støtter menes hellere at ville støtte Emanuel Macron, som i god tid inden valgkampen startede - hoppede ud af Socialistpartiet og skabte sin egen bevægelse ”En Marche” på et social-liberalt program som ikke adskiller sig væsentligt fra den socialliberale politik, som Valls-regeringen har ført.

På højrefløjen lå indtil sidste uge Francois Fillon sikkert i svinget og kunne se frem til et kapløb mellem sig selv, Macron og den yderste populistiske højrefløjs ”dark horse” Marine Le Pen.

 

Fillon knap så uplettet.

Fillon har imidlertid trådt i spinaten og har haft sin kone Penelope ansat som en slags medhjælper i sin tid som premierminister og nu som ”parlamentarisk assistent”.

Fillon har ifølge det satiriske ugeblad ”Le Canard Enchainé” (den lænkede and) aflønnet sin kone med et klækkeligt honorar.

Fillon blev netop nomineret af et flertal af borgerlige vælgere, da hans værste modkandidat Alain Juppé ikke havde rent mel i posen, da han er dømt for at have misbrugt offentlige midler, da han tilbage i 1980’erne arbejdede sammen med Paris’ borgmester Jacques Chirac.

Nu har Fillon tabt et vigtigt skridt i kampen for at blive præsident. Fillon har til mediernes spørgsmål om aflønningen af sin kone sagt: at hun har været ansat som hans personlige assistent, og at hun har modtaget løn herfor.

Den hidtil ”uplettede” Fillon udtalte, at han ville trække sit kandidatur, hvis det kunne bevises, at han har gjort noget ulovligt.

Det sætter unægtelig den ”uplettede” Fillon i et dårligt skær og levner plads til hans værste rival på den yderste højrefløj Marine Le Pen, som han ellers har gjort sig umage for at udkonkurrere i fremmedfjendtlighed.

Fillon har i valgkampen sagt, at han vil nedbarbere den offentlige sektor med 500.000 stillinger.

Marine Le Pen får nu let spil, da hun nu kan føje Fillon til sin lange liste af korrupte franske politikere, som ifølge hende ikke repræsenterer det franske folk, men kun en lille snæver og korrumperet elite, den ”politiske klasse”.

Marine Le Pen har bestræbt sig på at trække sin bevægelse et stykke væk fra sin far Jean-Marie Le Pens næsten-fascistiske Front National.

Marine Le Pen står til at få stemmer nok til at fortsætte til anden runde af præsidentvalget.

Socialistpartiets skræk er, at det vil gå deres kandidat Benoit Hamon på samme måde, som det gik, da partiet opstillede sin formand (ex-trotskisten) Lionel Jospin til præsidentvalget i 1992.

Her fik Lionel Jospin færre stemmer i første runde end Jean-Marie Le Pen.

I anden runde samlede sig dog en ”republikansk front” mod Le Pen og han tabte til den borgerlige Jacques Chirac.

Socialistpartiet skal nok heller ikke denne gang gøre sig håb om at nå videre til anden runde.

 

Marine Le Pen har brug for præsidentposten som platform.

Til gengæld er der åbnet op for en sejrsmarch for Marine Le Pen. Marine Le Pens bevægelse har brug for præsidentposten for at skabe sig en platform til at fremføre sin højrepopulistiske og fremmedfjendske politik.

Marine Le Pens bevægelse er ikke repræsenteret i den franske Nationalforsamling på grund af den udemokratiske franske valgmåde med forholdstalsvalg. Hvis ingen af kandidaterne får absolut flertal i første runde, går kun kandidater som har opnået mindst 15 % af stemmerne videre til anden runde.

I anden runde er det hidtil lykkedes en ”republikansk front” at skabe flertal for andre kandidater end Marine Le Pens.

Indtil denne udemokratiske valgmåde laves om (og indtil vælgerne stemmer på Marine Le Pens kandidater i tilstrækkeligt omfang) er præsidentposten hendes bevægelses eneste mulighed for at kunne præge fransk politik med sine populistiske synspunkter og politik.

Det ville være et enormt boost for Marine Le Pen - og heller ikke længere helt usandsynligt.

 

Kilder:

Birthe Pedersen: Venstredrejning hos socialisterne kan gavne midterkandidat. Kristeligt Dagblad, 31.januar 2017.    

https://journal.lutte-ouvriere.org/2017/01/25/hamon-et-valls-les-deux-visages-dun-ps-aux-ordres-du-grand-patronat_75511.html