24-01-2017

Skærmydsler i det tyrkiske parlament.

Et første tegn på - at et samfund er i opløsning - kan være, når medlemmer af den øverste parlamentariske forsamling i et land ophører med at tale til hinanden og i stedet afbryder enhver form for dialog ved at give sig til at råbe skældsord efter hinanden. 

Helt galt står det til, hvis medlemmerne griber til korporlig vold mod hinanden. 

Det sidste er sket i det tyrkiske parlament i de forgangne uger. 

Kun medier uden for Tyrkiet er i stand til at fortælle den sande beretning om, hvordan det kom til slagsmål i det tyrkiske parlament og måske det skal forstås som optakten til parlamentarismens afskaffelse. 

Slagsmålene og de højlydte skænderier i det tyrkiske parlament er måske blot sidste gang, den parlamentariske opposition i Tyrkiet får lov til at ytre sig offentligt? 

Erdogans AKP har gjort alt for at tie enhver form for opposition til sit snarlige enevælde ihjel og lukket i massevis af Tv -og radiokanaler, aviser, tidsskrifter m.v. 

Nu mangler Erdogan bare at knægte oppositionens ytringsfrihed og retten til at komme til orde i den øverste folkevalgte forsamling. 

Erdogan ønsker via en forfatningsændring at bemægtige sig al magt i Tyrkiet. Dertil behøver han opbakning fra mindst 60 % af parlamentets medlemmer. 

Ved sidste valg fik Erdogans AKP 313 mandater og behøver 330 for at nå op på 60 %. Det ultra-nationalistiske MHP har lovet at stille sine 40 mandater til rådighed for Erdogans forfatningsændring.    

Erdogans forslag til forfatningsændring indebærer en hidtil uset magtkoncentration af præsidentens (ham selv) magt. Erdogan forfatningsforslag vil stort set overflødiggøre parlamentets lovgivende magt og styrke præsidentens udøvende magt.

Erdogans forfatning vil give ham langt mere magt end selv den amerikanske præsident.

Han vil ifølge sit forfatningsudkast for det første få ret til at udpege kandidaterne til parlamentet for sit eget parti.  

For det andet vil han enhver tid kunne opløse parlamentet efter behag.

For det tredje vil han - uden om parlamentet - kunne udstede præsidentielle dekreter.

For det fjerde vil han kunne nedlægge veto mod lovforslag fra parlamentet.

Og for det femte vil han få ret til at udnævne dommere og således blive den højeste juridiske magt.

Han vil kort sagt blive enerådig i Tyrkiet.

Erdogans forfatning vil give Erdogan som præsident (og alle efterfølgende præsidenter) almagt som præsident for den tyrkiske Republik.

Erdogans ny forfatning betyder samtidigt en afvikling af de sidste rester af et parlamentarisk demokrati i Tyrkiet.

Måske er det kun forspillet til en sådan udvikling vi har set udspille sig i det tyrkiske parlament i de forgangne uger.

 

Groteske scener i det tyrkiske parlament.

I et sidste forgæves forsøg på, at få MHP’s medlemmer i parlamentet til at forstå de uheldige konsekvenser for parlamentet, hvis MHP støtter Erdogans forslag til ændring af den tyrkiske forfatning lænkede parlamentsmedlemmet Aylin Nazliaka (uafhængig) 19. januar sig fast til det podium, som fører op til talestolen i parlamentet.

Nazliaka sagde - henvendt til MHP’s medlemmer - under debatten:

“Don’t do it, don’t vote. Please mind our future. Don’t let the Parliament established by founder of the Republic of Turkey, Mustafa Kemal be shut down. I’m calling on you MHP MPs, I’m calling on your conscience: How will you look in the faces of your children, wives? Atatürk’s Parliament is being shut down so I’m locking myself here”.    

[http://bianet.org/english/women/182872-violence-in-parliament-chp-s-pavey-hdp-s-buldan-taken-to-hospital]

Da hendes handling var rettet mod AKP og MHP fór en række kvindelige medlemmer af AKP (angiveligt på et vink fra en mandligt medlem af AKP) op fra deres sæder og slog ring om hende (jf foto). 

Medlemmer af de to oppositionspartier CHP og HDP kom hende til hjælp og det kom til klammeri mellem de involverede parlamentsmedlemmer.

Medlemmerne gik hårdt til værks og anvendte korporlig vold over for sine modstandere og adskillige måtte senere køres på skadestuen.

Især et kvindeligt parlamentsmedlem fra AKP, Goksen Enc gjorde sig bemærket under slagsmålet ved at være særlig ivrig.   

Det gik hårdt ud over oppositionens medlemmer.

Medlem af HDP Pervin Buldan blev sparket i brystet og måtte indlægges med smerter i brystet.

Medlem af CHP Safak Pavey blev slået i gulvet, tabte sin arm-protese og måtte indlægges med beskadigede nerver.

Den ”skyldige” Nazliaka klagede ikke over at være blevet mishandlet, men kunne på lydoptagelser fra begivenheden høres højlydt skrige.

Måske skulle man tro, at AKP efterfølgende ville undskylde for enkelte af sine parlamentsmedlemmer - for Tyrkiets omdømme - uheldige opførsel under debatten. Dette skete imidlertid ikke.

Ankaras borgmester Melih Gokcek roste på Tweeder Enc i høje vendinger for hendes ”patriotiske” gerning.

Den konservative journalist Omer Turan kommenterede Nazliakas lænken sig til parlamentets podium med henvisning til hendes formodede seksuelle præference, da han skrev om Nazliaka: ”Parlamentet er ikke stedet hvor man udlever sine personlige fantasier. Brug håndjern og pisk derhjemme. Besmuds ikke parlamentet”.

 Under hele séancen råbte medlemmer fra HDP og CHP på “retfærdighed” og bad parlamentets formand om at gribe ind over for urostifterne. Parlamentets forkvinde sagde, at hun var dybt foruroliget over den mangel på respekt overfor parlamentet, som medlemmerne udviste, men straffede alligevel ikke de involverede.

 

Armensk folkedrab benægtes.

Ved en anden lejlighed var der imidlertid en anden, som blev straffet.

13. januar blev det armenske medlem af HDP Garo Paylan udelukket fra 3 efterfølgende møder i Parlamentet, da han omtalte det ”armenske folkedrab” i 1915.

Paylan gjorde sig skyldig i følgende forbudte tale:

Den gang [inden massakren på armenierne i 1915] udgjorde vi [kristne] 40 % af befolkningen. Kristne var proportionalt repræsenteret i Parlamentet. Det var en kristen, som tog initiativet til en pluralistisk forfatning. Nu udgør vi mindre end 1 promille [af befolkningen]. Der må være sket noget forfærdeligt med os. Jeg kalder det folkemord.”

Visse parlamentsmedlemmer råbte vredt af ham og formanden formanede ham: ”Vær så venlig at tage dine ord i dig, der fandt ikke noget folkemord sted i dette land”.

Til trods for de mange tilråb fra salen forsatte Paylan:

"Så lad os sammen give det et navn. Det armenske folk ved, hvad der skete dem. Jeg ved hvad der skete med mine bedsteforældre”.

 Det blev salen ikke mindre rolig af og Paylan blev beskyldt for at ”skade den tyrkiske nation, at tale den armenske diaspora sprog” og blev mindet om, at han ikke var ”lovgiver for Armenien”.

Herefter stemte alle parlamentets partier med undtagelse af HDP for at suspendere Paylan for de næste 3 møder i Parlamentet - og at stryge hans bemærkninger fra referatet.

Paylan fortalte efterfølgende pressen, at MHP havde truet AKP med ikke at ville stemme for Erdogans forfatningsændring - med mindre Paylan blev straffet.

For mindre end 6 år siden udtalte AKP’s talsmand Yasin Aktay, at AKP hverken ville glemme eller tilgive dem, der stod bag det armenske folkemord.

Benægtelsen af folkedrab er åbenbart vendt tilbage i Tyrkiet.

 

Kilder:

Pinar Tremblay: Turkey’s parliament comes to blows over Erdogan-enabling reforms. Al Monitor, 20. januar 2017.

http://www.al-monitor.com/pulse/originals/2017/01/turkey-parliament-turn-violent-during-presidential-debate.html#ixzz4WbfFjvIM

Mustafa Sonmez: Turkey scrambles to curb economic woes until referendum. Al Monitor, 19. januar 2017.    

 http://www.al-monitor.com/pulse/originals/2017/01/turkey-akp-scrambles-to-curb-economic-woes-until-referandum.html#ixzz4WbpIPVZA