17-01-2017

Centrum-venstre spøgelset spøger igen.

Et spøgelse svæver rundt på redaktionsgangene - og i hovederne på avisskribenterne på indtil flere danske avisredaktioner.

Spøgelset menes set gående levende rundt på Christiansborgs gange og holde til i slottets korridorer: navnet er Centrum-venstre spøgelset.

Der er ikke helt enighed i hvilke gevandter spøgelset går klædt: Nogle hævder, at det sfæriske spøgelse skulle have en rød kåbe på: Andre mener, at det er iklædt en blå kåbe. Atter andre mener, at det luftige spøgelses gevandter skulle være rød-blå, snarere lilla.

Spøgelset dukker op med jævne mellemrum - uden at det med sikkerhed kan fastslås, at der er noget om det. Måske er det bare ren indbildning og fantasi i tider hvor det er småt med egentlige nyheder.

Senest er spøgelset set i dagbladets Informations redaktionslokaler. Det optræder i alt fald i hovedet på journalist Kim Kristensen i dagens udgave (17. januar) af avisen, som praler med at være Danmarks ”mindst ringe”.

Dagbladet Information opfatter sig et ”centrum-venstre”-støttende blad, som gerne støtter en opposition til den siddende borgerlige regering, men har svært ved at få øje på en egentlig opposition til den siddende VKLA-regering.

Kim Kristensen undersøger loyalt over for mod de involverede partier: Det radikale Venstre, partiet Alternativet, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om de skulle udgøre en slagkraftig opposition til den siddende VKLA-regering.

På en række punkter er der ikke fælles fodslag mellem de nævnte partier, som stort ikke har andet til fælles at de p.t. ikke sidder ved magten, men for en tid må finde sig i at stå ude i den parlamentariske kulde.

Kim Kristensen anfører en række politikområder, hvor partierne enten har bundet sig til gamle forlig eller har en diametral politik af de andre.

Men en ting må de da kunne blive enige om: At pege på Socialdemokratiets Mette Frederiksen som oppositionens statsministerkandidat ved næste valg?

Radikale Venstres Morten Østergaard mener lige som sin forgænger Margrete Vestager, at partiet får mest ud af at danne regering sammen med Socialdemokratiet.

Margrete Vestagers parlamentariske strategi viste sig at være rigtig ved dannelsen af den forrige S-SF-RV-regering, hvor hun skaffede sit parti al den indflydelse hin kunne ønske sig. Hvorfor ændre strategi, når den en gang har vist at give pote?

Alternativets Uffe Ulbæk vil nødig kaldes hverken blå eller rød, men grøn er hans farve. Grøn som vårens hæk.

Efter en fortid som rød i det for længst afdøde Venstresocialisterne og som blå i en tid i Det radikale Venstre (for hvem han var kulturminister i en kort periode) foretrækker han nu den grønne farve.

Grøn er heller ikke fremmed for SF og Enhedslisten. Begge formationer betegner sig gerne som værende ’grønne’. Foruden ’røde’ selvfølgeligt.

Mette Frederiksens Socialdemokrati medvirker ikke i denne farveleg, men må formodes at holde mest af den røde farve, hvis man skal tage partiets forhistorie og traditioner alvorligt. Men det skal man måske heller ikke?

Mette Frederiksen - som blandt mange menige socialdemokrater formodedes at stå til ”venstre” for begge sine højre-socialdemokratiske forgængere Poul Nyrup Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt, har som minister i Thorning-Schmidts regering og efterfølgende som forkvinde for Socialdemokratiet vist sig ikke at være venstre-socialdemokrat.

Frederiksen kappes nu med sin ny bon kammerat, Dansk Folkepartis Thulesen-Dahl om at være mest fremmedfjendsk. Det siges at give vælgere og mange stemmer på tinge.

Så det er så som så med en slagkraftig opposition til Løkke Rasmussens på mange måder vaklende regering, som dog er blevet forstærket af regeringsdeltagelse fra Det konservative Folkeparti og Liberal Alliance.

Umiddelbart er der lange udsigter til et regeringsskifte og ikke optakt til nogen forbrødring mellem oppositionens ”centrum-venstre”-partier.

Ikke desto mindre genoplives spøgelset med jævne mellemrum, når ”progressive” journalister på dagbladene Information og Politiken med mellemrum genopliver Centrum-venstre spøgelset som bud på et frisk pust i dansk politik.  

Men det bliver det fremmanede spøgelse ikke mere levende af.

Skulle vi ikke en gang for alle aflive det omvandrende spøgelse, lægge det i graven og betegne det som det, det er: et fata morgana som har det bedst med at forsvinde op i den blå luft.

Tiden er inde til at lede efter andre løsninger.            

 

Kilde:

Kim Kristensen: Intet fælles projekt i rød blok. Dagbladet Information, 17. januar 2017.