16-01-2017

Emanuel Macron - en moderne politiker.

Politikere er stort set ens nu om dage. Uanset om de er franske eller danske.

Tag nu f.eks. franske Emanuel Macron. Macron stiller op til det franske præsidentvalg 2017 som kandidat for… sig selv og hans selvskabte ”En Marche”, bedst oversat som ”På Vej” - eller ”I Gang” - i alt fald noget i bevægelse.

Bevægelse i retning af hvad? Ja på vej væk fra det franske Socialistparti, som har lige så lidt lighed med et Socialdemokrati som det Radikale Venstre i Danmark - eller et hvilket som helst andet social-liberalt parti.

Det franske Socialistparti kan ikke føre sine historiske rødder tilbage til SFIO, den franske sektion af 2. (socialdemokratiske) Internationale, men er skabt i nyere tid af den borgerlig-radikale Francois Mitterand i begyndelsen af 1970-erne.

Mitterand flirtede i 1970-erne med socialismen og stillede op som venstrefløjens foretrukne kandidat støtte af det franske kommunistparti (PCF).

Ingen medlemmer af det franske Socialistparti flirter længere med socialismen, men bekender sig til en eller anden form for socialliberalisme, dvs. er tilhængere af et borgerligt demokrati.

Hele 6 kandidater med rod i Socialistpartiet stiller op som partiets præsidentkandidat, inklusive nuværende premierminister Manuel Valls.

Ingen af disse vil sandsynligvis vinde valget og det indså partiets finansminister Emanuel Macron på et tidligt tidspunkt og forlod Socialistpartiet for at gå enegang og forsøge at vinde det valg, som ingen andre i partiet kunne.

Præsident Francois Hollande (Parti Socialiste) ønskede ham held og lykke. Partiets andre 6 kandidater skumlede og kiggede skævt til ”forræderen” Macron.

Dagbladet Information skriver om Emanuel Macrons politiske ståsted: ”Selv påstår han at ville opløse den sædvanlige venstre-højretækning. Han har aldrig været folkevalgt, det forestående præsidentvalg bliver hans demokratiske ilddåb... ’En Marche’ udgør en spørgende bevægelse, der vil hente programmet fra folket selv”.

Skal det forstås sådan, at Macron tilrettelægger sin politik efter folkets uangribelige mening? Og i så fald hvori består den?

Jeg troede det var politikeres fornemste opgave at vise vejen frem og komme med løsningsforslag på alverdens problemer.

Ikke for kandidaten Macron, som åbenbart er en slags politisk kamæleon, som åbenbart er i stand til at tilpasse sig en hvilken som helst retning, som folkets røst dikterer.

Det mest spektakulære ved Macron er hans privatliv.

Han forelskede sig tidligt i sit unge liv (nu 39 år) i sin dramalærerinde Brigitte Auzier, som han har holdt sammen til trods for en aldersforskel på 24 år og som giftede sig i 2007.

Det vidner da om en vis stabilitet - i det mindste.

Det kan nuværende præsident Francois Hollande ikke ligefrem prale med. Han er i nu i gang med sit andet forhold efter at have forladt sin mangeårige samleverske, - som er minister i Manuel Valls nuværende regering - miljøminister Segolene Royal.

Macron er som mange franske politikere en belæst herre. Han kom ikke ind på det prestigefyldte Ecole Normale Superieure, som er humanismens højborg.

Macron lod sig ikke slå ud og satte sig ned og skrev i stedet to romaner. Til trods for at han ikke fik en uddannelse i filosofi, lykkedes det ham i 2 år alligevel at blive assistent for den berømte filosof Poul Ricæur.

Herefter blev optaget på det lige så prestigefyldte Ecole Nationale d’Administration (ENA), en statskundskabsuddannelse, som giver kandidaterne adgang til stort alle job i den franske stats centraladministration.

Den er den mest almindelige vej til et topjob og til en politisk karriere på højeste niveau i Frankrig. Kandidaterne forpligter til at betale uddannelsesomkostningerne tilbage til den franske stat 10 år efter afsluttet uddannelse.

Macron aftjente ikke sin uddannelsesmæssige værnepligt og forlod centraladministrationen i 2008 for et job hos bankierfirmaet Rotschild.  Efter 2 års ansættelse blev han tilbudt et partnerskab i bankiervirksomheden og var i 2012 med til som partner i Rothschild at lave en handel mellem fødevarevirksomheden Nestlé og medicinalfirmaet Pfizer.

Macron var med ét stenrig og skulle være i stand til at finansiere sin egen præsidentkampagne.

Socialistpartiet var nu blevet en hæmsko for hans politiske mål - og han gik sin egen vej. ’En Marche’.

Macrons mentor Jacques Attali (som i mange år fungerede som rådgiver for Francos Mitterand) har ikke længere tillid til sin protegé Macron. Han betragter ham nu som en ”Fugl Føniks”, en fugl i den græske mytologi som brænder sig op og genopstår af sin aske.

Macron risikerer at komme så tæt på solen, så hans vinger smelter og han vil falde ned som en død fugl.

Jeg levner således ikke Emanuel Macron en chance mod højrefløjens foretrukne kandidat Francois Fillon eller den højreekstreme nationalist Marine Le Pen, som kappes om at være mest fremmedfjendsk.

 

Kilde:

Tine Byrckel: Meteoren, der tager sig ud som den perfekte præsidentkandidat. Dagbladet Information. 16. januar 2017.