16-01-2017

H.C. Hansen som politisk forbillede?

Spidsartiklen på forsiden af Kristeligt Dagblad 16. januar 2017 bærer overskriften: ”Derfor omfavnes H.C. Hansen fra højre og venstre”.

Mon ikke det er tidstypisk, at de få som overhovedet definerer sig politisk har fundet sammen i en historisk midterfigur som den for længst afdøde socialdemokratiske politiker H.C. Hansen?

Denne ikke særligt farverige og langt fra karismatiske levebrødspolitiker, som startede sin politiske karriere som antikommunist i den socialdemokratiske ungdomsbevægelse DSU i 1930-erne og som endte sine dage døende af kræft som socialdemokratisk statsminister i 1960.

Alle lige fra liberalistiske bloggere (Eva og Rune Selsing) til Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard og Søren Espersen til Socialdemokratiets Henrik Sass Larsen og den nytilkomne socialdemokrat Mattias Tesfaye har den hedengangne socialdemokrat H.C. Hansen som politisk forbillede.

Hvordan lader det sig gøre? Kan en afdød og ikke særlig karismatisk socialdemokrat som H.C. Hansen virkelig samle de politiske fløje omkring sig?

Har han gjort sig fortjent til denne kærlige omfavnelse af alle dele af det politiske spektrum?

Hvad får dem til at flokkes om en politisk karrieremager og levebrødspolitiker som H.C. Hansen?

Er det hans indædte antikommunisme, som han udfoldede lige fra 1937 i det socialdemokratiske og antikommunistiske Hovedorganisationernes Informations -og Propagandaafdeling (HIPO, oprettet i 1935 af hans forgænger som statsminister Hans Hedtoft)?

Er det hans virke som mellemled mellem 2. verdenskrigs danske modstandsbevægelse (Frihedsrådet) og de dybt kompromitterede ”samarbejdspolitikere”, som ville ”redde” den danske nation fra ”norske tilstande” under den tyske besættelse i 2. verdenskrig?

Er det hans nære samarbejde med statsminister Vilhelm Buhl som om nogen tegnede den danske samarbejdspolitik med Nazi-Tyskland efter 2. verdenskrig - og hans aktive deltagelse i det antikommunistiske Arbejderbevægelsens Informationscentral (AIC) i efter 2. verdenskrig?

Eller er det måske hans helt igennem udemokratiske og antiparlamentariske udelukkelse af Folketingets Udenrigspolitiske Nævn, som han ifølge den danske Grundlov skulle have orienteret før han sagde ja til anlæggelse af amerikanske baser på Grønland i 1957?

Havde han fået lov at leve længere end til 1960 og var det foregået på et senere tidspunkt (med mere kritiske medier) var han ikke sluppet godt fra det - uden at blive stillet for en Rigsret for brud på Grundloven.

H.C. Hansen inkarnerer for mig alt det dårlige der kan siges om det kongelige danske Socialdemokrati.
H.C. Hansen var en småborgerlig socialdemokratisk politiker som stod den borgerlige højrefløj nær. Måske er det derfor, at den politiske højrefløj så ømt tager ham til deres hjerter?

Jeg gør det i alt fald ikke.

Højrefløjs-socialdemokraten H. C. Hansen bør ikke udpeges som forbillede af nogen socialist, men fordømmes som den klasseforræder han var - forræder af den klasse, som han påstod at repræsentere - arbejderklassen.

Hans nutidige fans vil anføre, at han var med til at berede velfærdsstaten og alle dens goder for den danske arbejderklasse i form af f.eks. almen folkepension, afskaffelse af den gamle og usunde boligmasse i byerne osv. Nuvel.

Han og Socialdemokratiet nød senere - fra 1957 - godt af den længste højkonjunktur efter 2. verdenskrig, som varede frem til 1973 og som bød på mange gode velfærdsgoder - også for arbejderklassen og dens børn.

Det skal ikke glemmes.

Men det kan uden ingen omstændigheder opveje hans indædte kamp mod alt til venstre Socialdemokratiet og hans uforbeholdne støtte til den Nordatlantiske Traktatorganisation (NATO) i 1949.

Hvordan mon han ville have forholdt sig til NATOs støtte til USA’s krig i Indokina i 1960-erne og 1970-erne?

Hvordan ville han have forholdt sig til den FN-støttede invasion og efterfølgende krig i Afghanistan fra 2001- og til den ikke FN-støttede invasion og krig i Irak fra 2003?

Ville han ikke som Labours britiske Tony Blair begejstret have sluttet op om disse morderiske og blodige krige -nøjagtigt som det meste af den politiske højrefløj i Danmark, som nu omfavner ham?

 

Kilder:

Henrik Hoffmann-Hansen: Derfor omfavnes H.C. Hansen fra højre til venstre. Kristeligt dagblad, 16. januar 2017.

www.historie-online.dk,

www.denstoredanske.dk  

 

Litteratur om H.C. Hansen:  

Claus Bjørn: H.C. Hansen. Fremad. 2004.  

Bo Lidegaard: H. C. Hansens liv og tid. Gyldendal. 2006.