07-12-2016

Frankrig - venstrefløjens mange præsidentkandidater

Præsidentvalg i Frankrig 2017.

Hvem skal være den næste præsident i Frankrig fra 2017?

Højrefløjens Francois Fillon eller venstrefløjens…?

Mens højrefløjen i Frankrig har valgt sin kandidat til præsidentvalget i 2017, har venstrefløjen endnu ikke fundet sin foretrukne kandidat.

På samme måde som højrefløjen afholder sit ”primærvalg” blandt højrefløjens opstillede kandidater, gør venstrefløjen det samme.

Det skorter ikke på kandidater på venstrefløjen, som har meldt deres kandidatur.  

Inden for Socialistpartiet (Parti Socialiste) er der alene 6 kandidater, som har meldt sig på banen.

Med den socialistiske præsident Francois Hollandes meddelelse om, at han ikke vil genopstille til præsidentvalget i 2017, var vejen banet for alle andre ambitiøse politikere i partiet.

Hollandes popularitet var efterhånden faldet til noget nær nulpunktet og han vurderede rigtigt, at han ikke ville have en chance for at slå en hvilken som helst fra højrefløjen.

Måske så Francois Hollande for sig, at han ville lide et forsmædeligt nederlag på samme måde som hans forgænger Lionel Jospin fra Socialistpartiet gjorde i første runde af præsidentvalget til Front Nationals Jean Marie Le Pen, som fik næst flest stemmer. Det skulle nødigt gentage sig.

Efter Francois Hollandes frivillige abdikation som siddende præsident var vejet banet for hans premierminister Manuel Valls, som nu er en af partiets 6 kandidater.

Tre af de fem andre kandidater i Socialistpartiet har alle en fortid som ministre i regeringer anført af Manuel Valls: de to forhenværende økonoministre Arnaud de Montebourg og Emanuel Macron og forhenværende beskæftigelsesminister Benoit Hamon.

Macron positionerer sig som en kandidat på midten af fransk politik, som vil være i stand til at samle hele nationen. Det er han imidlertid ikke ene om. (”Apres le retrait de Hollande, qui est candidat á gauche?” Liberation, 1. december 2016).

Udover Macron, Montebourg og Hamon opstiller to andre fra Socialistpartiets venstrefløj: Gerard Filoche og Marie Noelle Lieneman som tillægges få chancer for at blive valgt ved primærvalget i partiet.

Af kandidater udenfor Socialistpartiet opstiller Jean Luc Melenchon på sin egen platform Le Parti de Gauche. Melenchon har også en fortid som undervisningsminister i Lionel Jospins regering 2000-2002.

Mens der kun er nuanceforskelle i den politik, som de tre interne kandidater i Socialistpartiet vil føre til forskel fra den Manuel Valls har ført, adskiller Melenchon sig ved sin EU-kritiske holdning og sin modstand mod ”nedskæringspolitikken” overalt i EU.

Melenchon fik ved sidste præsidentvalg 11 % af stemmerne og støttes også denne gang af resterne af det en gang meget større franske kommunistparti (PCF).

Yderst på venstrefløjen opstiller de to trotskistiske kandidater: Nathalie Artaud for Lutte Ouvriére og Philippe Poutou for Nouveau Parti Anti-capitaliste.

Også en række økologister opstiller, men vil formodentlig ikke komme til at spille nogen rolle.

Venstrefløjens kandidat skal konkurrere mod højrefløjens ultra-konservative Francois Fillon, som har en baggrund som minister under præsident Nicolas Sarkozy og som slog denne i højrefløjens primærvalg.

Fillon var den mindst korrupte af højrefløjens tre spidskandidater. De to andre var den forhenværende præsident Nicolas Sarkozy og den korruptionsdømte borgmester fra Bordeaux Alain Juppé.      

Højreekstremisten Marine Le Pen er ”dark horse” og byder sig til på den yderste højrefløj med sin fremmedfjendtlige retorik. Hun kan vise sig at gøre indhug på de borgerlige stemmer i 1. runde, men vil formodentlig tabe til den ultra-konservative Fillon, som har annonceret, at han vil nedlægge en halv millioner stillinger i det offentlige og gennemføre drastiske arbejdsmarkedsreformer.

Den franske fagbevægelse har førhen vist, at den ikke har tænkt sig at finde sig passivt i arbejdsmarkedsreformer, som peger i den gale retning med forringelser af løn -og arbejdsvilkår.  

Frankrig går med sikkerhed et varmt 2017 i møde med en masse social uro på arbejdsmarkedet og i den offentlige sektor.  

 

Kilder.

"Apres le retrait de Hollande qui est le candidat á gauche?" Liberation, 1. december 2016.

Pierre Haski: Hvem kan redde Frankrigs venstrefløj efter Hollandes afgang? Dagbladet Information, 7. december 2016.