15-11-2016

Menighedens hyrdinde.

I år fejrer den danske luthersk-evangeliske folkekirke 500-året for den af Martin Luther indledte Reformation.

Året fejres som en stor begivenhed for hele den kristne del af verden.

Religion og religiøse handlinger synes at have fået en sand renæssance efter mange årtiers sekularisme i den vestlige verden.

De lærde skændes om arven fra Martin Luther. Nogle mener sågar, at velfærdstaten skulle være et produkt af kristendommen.

Lad de lærde bare skændes om de mere luftige sager. Vi andre holder os nede ved jorden. Det ”tjener os jo som bekendt bedst ved jorden at blive”, som Grundtvig hævdede.  

I Kristeligt Dagblad kan man 14. november læse en interessant historie fra det virkelige liv.

En kvindelig præst står anklaget for dokumentfalsk og økonomisk bedrageri.

Præster har en lang teologisk uddannelse, hvor de ekserceres i både latin og græsk for at kunne udlægge de bibelske tekster i Nyt og Gammelt Testamente.  

De må formodes at have hovedet fuld af lærdom og at kunne udlægge en hvilken som helst tekst på bedste måde.

Men en teologisk uddannelse borger vel ikke nødvendigvis for en høj moralsk standard?

Hvordan står det til med præstestandens moral i Danmark? Formodentlig er den ganske høj i forhold til resten af befolkningen.

Nu er der jo som bekendt ’brådne kar’ i alle lejre og ingen går fri - heller ikke præster i den danske folkekirke.

Det hører vel til sjældenhederne, at præster i den danske folkekirke bliver grebet i dokumentfalsk og bedrageri.

Ikke desto mindre kan Kristeligt Dagblad berette, at en kvindelig præst står tiltalt for at have begået dokumentfalsk og økonomisk bedrageri.

Hvad har den formastelige præst gjort sig skyld i?

Hun har udvist en ikke særlig kristelig adfærd og hendes handlinger kan absolut ikke siges at leve op til hendes præsteløfte om at ville tjene sin Gud, Herren - og stille sig til tjeneste for sin menighed.

Den kvindelige præst har begået en af kristendommens 7 dødssynder. Hun har for egen vindings skyld udvist grådighed - ud over en vis grænse.

Hun har, lyder anklagen, overført penge fra en ældre dames konto, som hun var udpeget som værge for og overført dem til sin egen konto.

Beløbet angives til 6,8 millioner kroner plus 2,4 millioner til køb af genstande til eget brug.

Ikke nok med det. Vor ydmyge tjenerinde i folkekirken har endvidere gjort sig skyldig i dokumentfalsk ved at indskrive den ældre dames navn i sin egen dåbsattest, så det skulle se ud som om, at hun var vor kvindelige præsts biologiske mor.

På denne kunne hun (bedre) retfærdiggøre sin pengeoverførsel til sin egen konto.

Hendes dokumentfalskneri og økonomiske bedrageri blev først opdaget ved et rutinemæssigt tilsyn fra provstiet, ifølge biskop i Roskilde Stift Peter Fischer-Møller.

Anklagemyndigheden vil som vidne føre en 92-årig plejehjemsbeboer, som til trods for sin høje alder vil være i stand til at bekræfte, at tiltaltes mor ikke var den afdøde kvinde.  

Som sagt findes der ’brådne kar’ i alle lejre og vi skal ikke benytte lejligheden til at falde over ’brådne kar’ i den danske folkekirke.

Men man må vel have lov at håbe, at det ikke står helt så galt til hos resten af præstestanden i den danske folkekirke.

Men måske kunne det give være anledning til at rejse spørgsmålet, om denne lille episode skulle være et symptom på noget større og mere udbredt i vort senmoderne og kapitalistiske samfund.

Man behøver blot tænke på den grådighed, som vi så udfolde sig i den finansielle sektor i årene op til det finansielle krak i 2008.

Har vi ikke blot at gøre med en moralsk krise, men en altomfattende økonomisk, politisk og social krise, som rammer og påvirker store dele af samfundet?      

  

Kilde

Camilla Arnsberg: Tidligere præst anklages for millionsvindel med kirkebogen. Kristeligt Dagblad, 14. november 2016.