10-11-2016

Fascisme er et grimt ord.

Fascisme er et grimt ord, som bestemt ikke ligger godt i munden.

Men det er på tide at genintroducere begrebet, som vist nok næsten er gået i glemmebogen.

Der er bevægelser og tendenser i samtiden, som gør det nødvendigt at gøre sig bekendt med begrebet.

Ordet fascisme kommer af det latinske fasces, som betyder et knippel, som jo kan bruges til at tæske andre med.

Dette har fascister da også gjort op gennem historien. Vi behøver blot nævne Italiens Mussolini, som erobrede magten under de kaotiske forhold i Europa efter 1. verdenskrig i Italien i 1922 og bevarede den lige indtil 1943.

Østrigsk fødte Adolf Hitler kom til magten i det lige så kaotiske Weimar-Tyskland i 1933.

Både Italien og Tyskland var kulturelt højtstående samfund, som ikke formåede at skabe et levedygtigt og stabilt demokrati.

Når et kapitalistisk samfund kommer i en alvorlig økonomisk, politisk og social krise, vil den herskende klasse begynde at se sig om efter andre muligheder en et borgerligt demokrati.

Den herskende klasse vil begynde at indskrænke demokratiet og borgernes demokratiske rettigheder.

Borgerskabet vil begynde at fire på sine højt besungne frihedsrettigheder, som det op gennem historien har hyldet.

Ytringsfrihed stilles overfor ”national sikkerhed” og truslen om ”terror” vil blive brugt som argument for at indskrænke borgernes ytringsfrihed.

Langsom men sikkert vil disse rettigheder én efter én blive formindsket og til sidst helt inddraget. Demokratiet vil langsomt og gradvist blive udhulet og til sidst helt undergravet.

De selvbevidste demokrater vil ikke selv være klar over, at de er i færd med at grave deres egen grav.

Det er i sig selv et paradoks, at de der taler højst om demokrati og frihedsrettigheder, er de første til at medvirke til at undergrave selvsamme rettigheder for borgerne.

Når og hvis fascisme bliver en realitet i vor tid, vil det ikke ske på samme måde som med den historiske fascisme.

Vi vil sandsynligvis ikke se strækmarcherende og heilende nazister med højre arm strakt i vejret eller sortklædte fascister med skrårem og lange støvler, som åbent hylder vold og praler med deres voldshandlinger.

Vor tids fascisme vil være langt mindre rå og brutal i sin fremfærd. Langt pænere i sin fremtoning og i sin adfærd.

Den ”pæne” udgave af fascismen antager mange former, men er oftest forklædt som noget helt andet.

’Tampen brænder’, som man siger. Og nu nærmer vi os tampen. For nu skal jeg til at bruge ’f-ordet’, som ikke lyder pænt og som ligger dårligt i munden. Det er svært at få over sine læber, men siges skal det.

Hvor ser vi fascismen stikke sit ”grimme” fjæs frem i dag? Mange vil vige tilbage for brug af ’f-ordet’, fordi de ikke kan se lighedspunkterne mellem dagens fascistiske tegn og tendenser og den historiske fascisme.

Indrømmet, det kan være svært at se, hvis ikke man kigger ordentligt efter.

Men overvej om ikke der er tegn på fascistiske tendenser i Erdogans Tyrkiet.

Vilkårlige arrestationer af borgere, som anklages for opdigtede forbrydelser, ophævelse af parlamentsmedlemmers parlamentariske immunitet, arrestation og fængsling af folkevalgte (kurdiske) borgmestre.

Fyring af tusindvis af offentlig ansatte på et grundlag som er yderst tvivlsomt og problematisk.

Kort sagt statslig repression som lige så godt kunne finde sted under et fascistisk diktatur.

Men Erdogan er jo ikke erklæret fascist! Næh, men det er måske heri forskellen består. Dagens fascister skilter ikke med deres fascisme, men er som ”ulve i fåreklæder”.

De poserer og paraderer som sande ”demokrater”, eller sande ”patrioter”, men er i virkeligheden ingen af delene.

Er USA’s kommende præsident Trump en overbevist demokrat? Jeg tror det næppe.

Vil han omstyrte det eksisterende amerikanske demokrati? Det kan efter min mening ikke udelukkes. Men det er heller ikke sikkert, at han vil.

Straks værre er det i Frankrig. I 2017 skal der være præsidentvalg i Frankrig. Her kandiderer Front Nationals Marine Le Pen.

Situationen vil være den samme i Frankrig i 2017 som i USA i 2016.

Der er ikke just nogen lige frem oplagte og særligt fremragende modkandidater til Marine Le Pen.

Ingen af højrefløjens eller af venstrefløjens opstillede kandidater er særligt troværdige eller plausible alternativer til Front Nationals Marine Le Pen.

Højrefløjens mest sandsynlige favorit er enten an afgået præsident (Nicolas Sarkozy) eller en kompromitteret borgmester fra Bordeaux.    

Venstrefløjen er lige splittet som højrefløjen og indtil flere af præsident Francois Hollandes tidligere ministre har meldt deres kandidatur.   

Så det er ikke usandsynligt, at Frankrig vil få en præsident i 2017, som hedder Marine Le Pen og som kommer fra en bevægelse, som gennem årtier har flirtet med fascisme - og hvis stifter hedder Jean Marie Le Pen, som har en fortid som torturbøddel under Frankrigs kolonikrig mod Algeriet i årene fra 1954-1962.

 Så får Frankrig en … f-ord … som præsident.