09-11-2016

Trump - et hasarderet valg.

Et flertal af amerikanske vælgere har i nat dansk tid valgt at satse på en politisk opkomling som republikanske Donald Trump frem for en gammel og garvet levebrødspolitiker som demokratiske Hillary Rodham Clinton.

Imod de flestes forventning og til alles overraskelse valgte et flertal af amerikanske vælgere at sætte deres lod på den ”usikre” kandidat Donald Trump og ikke på det ”sikre” valg Hillary Rodham Clinton.

Stik imod hvad mange kommentatorer og de fleste meningsmålinger viste helt op til valgdagen løb opkomlingen, bissen og bøllen Donald Trump af med sejren.

Han burde efter de fleste kommentatorers opfattelse ikke have haft en chance imod sin demokratiske modkandidat ex-præsidentfrue, ex-senator Hillary Rodham Clinton.

Trump er den politisk uerfarne, som aldrig har indtaget politiske poster af nogen art.

Hillary har en lang politisk karriere bag sig.

Det skulle vise sig at være en fordel for Trump, og ikke - som man skulle tro - for Hillary.

Et flertal af amerikanske vælgere var parate til at satse på det ”usikre” kort Donald Trump frem for det ”sikre” kort Hillary Rodham Clinton.

Næsten lige som hasardspillerne i Trumps fallerede kasinoer i Las Vegas viste de sig parate til at satse hele deres formue.

Hvorfor valgte et flertal af de amerikanske vælgere ikke at sætte deres indsats på en sikker gevinst som Hillary Clinton?

Hun har jo de erfaringer som Trump helt mangler? Trump er jo en amatør i politik målt med Hillarys målestok.

Hillary har erfaringer som værende hustru til eks-præsident Bill Clinton. Hun har været medlem af det amerikanske Senat - valgt i staten New York.

Hun var tæt på at slå sin demokratiske modkandidat Barack Obama i kampen om at blive det Demokratiske Partis præsidentkandidat i 2008.

Hendes nederlag til den yngre Barack Obama var en alvorlig streg i regningen i hendes vej til toppen af amerikansk politi.

Hun måtte nøjes med posten som udenrigsminister i Obamas regering, hvilket ikke helt svarede til hendes politiske ambitioner.

Posten som udenrigsminister er ikke tillagt stor indflydelse, da præsidenten stort set enerådigt fastlægger landets udenrigspolitik.     

Obama forbarmede sig og klinkede skårene i det Demokratiske Parti ved at udnævne hende til sin udenrigsminister og havde dermed passiviseret hende for en tid.

En ting står tilbage i manges hukommelse om Hillarys tid som udenrigsminister og den talte ikke til hendes fordel - og blev flittigt brugt mod hende af den republikanske modkandidat, Donald Trump.    

Obamas administration lod sig i 2011 af den franske præsident Nicolas Sarkozy lokke til en militær intervention i Libyen, hvor Libyens enehersker oberst Ghadaffi - i strid med FN’s resolution - blev afsat.

Efterfølgende blev landet opløst i rivaliserende militser, som bekæmpede hinanden indbyrdes og landet endte i kaos.

Jihadistiske militser angreb den amerikanske ambassade og 4 højtstående amerikanske diplomater omkom i flammerne i den amerikanske ambassade i hovedstaden Tripoli.

Hillary viste sig som en større ”høg” end Barack Obama i amerikansk udenrigspolitik.  

For flertallet repræsenterede Hillary Rodham Clinton ikke det ”sikre” valg, men snarere det modsatte.

En stemme på fru Clinton var en stemme på ”mere af det samme”, dvs. status quo og det var langt fra tilfredsstillende for et flertal af vælgere.

Mange amerikanere ønsker et tilbundsgående opgør med den eksisterende politiske kultur. Et opgør med de tætte forbindelser mellem det politiske system og forretningsverdenen i Wall Street.

Men Donald Trump repræsenterer ikke et opgør med ”big business”. Men er snarere et produkt af den mere ”rådne” del af big business i USA.

Han praler af sit lange liv i forretningsverdenen og af sine internationale handelsforbindelser.

Sagen er, at Trump er en mislykket ejendomsspekulant og byggeentreprenør, som er gået ned med adskillige byggefirmaer.

Hans kreditorer i bankerne mente, at Trump-imperiet var for stort til at gå fallit og lod nåde gå for ret - og han kunne således trække sig ud af sine fallerede selskaber uden et personligt tab.

Men Trump har med stort held brugt sit talent for markedsføring og publicity til at forføre flertallet af vælgerne til at give sig fuldmagt til at regere over - indtil videre - verdens største og stærkeste økonomiske magt.

Lad os se, hvor langt Trumps politiske ”talent” rækker.