05-11-2016

I Tyrkiet er ulven kommet!

Længe havde USA, NATO og EU stor tillid til, at tyrkiske AKP ville skabe en islamisk mønsterstat i det halvt europæiske, halvt asiatiske Tyrkiet.

Erdogans AKP og Tyrkiet kunne blive et forbillede for andre islamiske samfund i Mellemøsten.

Erdogans AKP blev anset som en særdeles fornuftigt nationalkonservativt islamistisk alternativ, som kunne blive et modstykke til andre islamiske lande som det islamistiske Saudi-Arabien og det teokratiske Iran, som styredes af henholdsvis et reaktionært islamistisk kongedømme og et islamistisk præsteskab.

Men et eller andet gik galt. Det gik ikke som eksperterne og analytikerne spåede og Erdogans Tyrkiet blev ikke det islamiske mønstersamfund, som eksperterne og analytikerne havde håbet på.

Nu ville reaktionære regimer som det i Saudi-Arabien og Iran få at se hvorledes man kunne indrette en islamistisk stat, som ikke ville skræmme Vesten bort.

Verden ændrede sig og Erdogan skiftede holdning og ændrede signaler.

I stedet for at realisere sin islamiske, nationalkonservative mønsterstat med vestligt tilsnit vendte han sig i stigende grad væk fra Vesten og så mod Øst.

Hvad der helt nøjagtigt er Erdogans vision er uklart, måske ikke mindst for ham selv.

Han synes på det sidste grebet af et vist snæversyn og magtbegær - opfører sig i stigende som en autokratisk diktator af værste skuffe.

Borte er de idealistiske forestillinger om hans islamisk konservative nationalisme, som skulle udmønte sig i en islamisk mønsterstat, som kunne tjene som model i resten af Mellemøsten.

Disse idealistiske forestillinger har vist ikke at holde stik. Erdogan er godt på vej til at skabe en skrækvision af et islamistisk diktatur på linje med andre mellemøstlige diktaturer.

Man har på fornemmelsen, at Erdogan hele tiden har vidst, hvor han ville hen med Tyrkiet.

Formelt ville han et borgerligt demokrati i Tyrkiet. Var der nogen, som kunne tæmme det enerådige tyrkiske militær, var det Erdogan.

Kemal Atatürks moderne Tyrkiet var sekulært - dog uden at være anti-islamisk, men generalerne havde skrevet sig ind i Tyrkiets forfatning og havde gjort sig selv til en undværlig af det moderne Tyrkiet.

Militæret var garant for at genskabe social ro, hvis forskellige befolkningsgrupper skulle komme i totterne på hinanden. Militæret var altid klar til at gribe ind, arrestere de folkevalgte politikere og også af og til henrette nogle.

Vesten bebrejdede Tyrkiet dets udemokratiske forfatning og krævede militæret skrevet ud af forfatningen. Tyrkiet skulle ikke styres af uformelle magtstrukturer bag facaden: militærets top, efterretningsvæsenet og de indflydelsesrige logere.

Vesten så i Erdogan manden som kunne og ville gøre op med de bagvedliggende uformelle magtstrukturer.

Men Erdogan ville mere end det. Han ville ikke blot stække militærets magt, men angiveligt skabe et nyt og stort Tyrkiet, som ikke er afhængigt af hverken USA, NATO eller EU.

Tyrkiet skal spille en rolle som regional stormagt i det mellemøstlige område på lige fod med Iran, Saudi-Arabien og Israel.

Dertil behøver Erdogan ro på bagsmækken, dvs. indre ro og stabilitet i Tyrkiet.

Erdogan har aldrig defineret sig i forhold til vestlige værdier eller ideologier - og kan derfor heller ikke forstås ud fra disse.

Han viser sig nu som en mellemøstlig autokrat, som ikke ønsker et demokratisk Tyrkiet, styret af et folkevalgt parlament og med demokratisk valgte repræsentanter.

Han ønsker en præsidentiel styreform med enevældig magt til ham selv.

Han bruger metoder som er en enevældig hersker værdig. Han er i færd med at skabe et totalitært samfund som på mange måder ligner verdenshistoriens mange andre totalitære styrer.

Kald det fascisme, autoritær styreform eller islamisk totalitarisme. Demokratisk og progressivt er det i alt fald ikke.

En frygtens og angstens klima breder sig i dagens Tyrkiet med alle det totalitære samfunds fremtrædelsesformer: vilkårlige arrestationer, fængslinger af uskyldige, vilkårlige fyringer og udrensning af offentligt ansatte, forbud mod partier og bevægelser, lukning af aviser, radiostationer og Tv-kanaler.

Der løber en koldt ned af ryggen og giver associationer til totalitære regimer på andre tidspunkter af historie - og andre steder end i Tyrkiet.

  

Kilde. 

Lasse Ellegaard: Erdogan burer folkevalgte kurdere inde. Dagbladet Information, 5. november 2016.