04-11-2016

En afghaners skæbne.

Afghaneren Haji Ghalib kæmpede i 1980’erne med de afghanske mujahedin’er mod de sovjetiske besættelsesstyrker.

Afghanske kommunister havde grebet magten i Afghanistan i begyndelsen af 1970’erne og havde indledt jordreformer, som ikke passede ind i det konservative og dybt religiøse afghanske samfund.

Primitivt udstyrede afghanske rebeller, mujahediner havde indledt et væbnet oprør mod kommunisternes ugudelige styre.

I en vis forstand blev der i Afghanistan udkæmpet en ”stedfortræderkrig” mellem USA, som støttede de afghanske mujahediner og USSR som ydede ”broderlig” hjælp til en fraktion i det afghanske kommunistparti i form af tanks og helikoptere udstyret med maskingeværer.

USA leverede panserværnsraketter til mujahedinerne, som kun var udstyret med primitive geværer.

USSR led et ydmygende nederlag i Afghanistan til muhajedinerne, som blev støttet af USA og Pakistan og måtte i 1989 trække sig ud.

Herefter var Afghanistan overladt til gruppe af krigsherrer med hver deres milits. Resultatet var borgerkrig og kaotiske tilstande i Afghanistan.

I 1996 indtog en ny bevægelse Taleban Kabul og satte sig på magten indtil 2001, hvor en FN-sanktioneret invasion gjorde det af med Taleban-styret.

Under Taleban-styret var Haji Ghalib flygtet til Pakistan og vendte efter invasionen i 2001 tilbage til Afghanistan.

Af uransagelige veje blev Haji Ghalib i 2003 angivet af en lokal rival som Taleban-sympatisør og arresteret af amerikanerne.

Han blev ført til en base i Jalalabad, hvor han blev udsat for tortur. Derefter blev han sendt til luftbasen Bagram nord for Kabul, hvor han i månedsvis blev forhørt om sit tilhørsforhold til Taliban.

Haji Ghalib havde ikke noget at tilstå, da han intet havde at gøre med Taliban. Alligevel blev han efter 5 måneders forhør sat på et fly til den amerikanske militærbase Guantanamo på Cuba.

USA indgik for snart 100 år siden et langtidslejemål med det daværende styre på Cuba og har beholdt dette indtil i dag.

Det amerikanske militær bruger det til at opbevare ”krigsfanger”, som det ikke ønsker dømt efter den civile ret, men stillet for militære særdomstole - eller blot holdt hen i det uvisse på ubestemt tid.

Amerikanerne havde tilsyneladende ingen fældende beviser på ham og efter 4,5 års fængsel blev han løsladt.

Haji Ghilab er i dag 53 år og beskriver sine år i Guantanamo således: ”Jeg mistede 5 år af mit liv. Men jeg bebrejder ikke amerikanerne. De vidste ikke noget om afghanere og vores kultur. De valgte de forkerte til at rådgive sig.”

Men Ghalibs lidelser var ikke slut. Tilbage i Afghanistan startede han sammen med sin bror et byggefirma, som fik kontrakter med amerikanerne, asfaltering af veje.

Taliban så ikke med velvilje på personer, som samarbejdede med besættelsesmagten USA og truede med at slå Ghalibs familie ihjel.

I 2011 blev hans bror skudt på vej hjem fra moskeen. Det var imidlertid ikke nok for Taliban, som ønskede at udrydde hele Haji Ghalibs familie. Så da familien 40 dage efter brorens død samledes ved hans gravsted, havde Taliban plantet en bombe ved gravpladsen og 18 af Haji Ghalibs familiemedlemmer blev dræbt. Heraf 2 af Haji Ghalibs koner, 4 døtre, 1 søn og 6 små nevøer og 1 barnebarn.

Haji Ghalib var ikke til stede ved familiens sørgehøjtidelighed og undslap attentatet.

I dag har Haji Ghilab etableret en ny familie med kone og to små børn. Som guvernør kæmper han i dag mod den ny fare i Afghanistan, Islamisk Stat.

Islamisk Stat gjorde sig for første gang bemærket i Afghanistan i 2015, da forhenværende afghanske og pakistanske talebanere sværgede troskab mod Islamisk Stats sorte fane. Man anslår at antallet af IS-krigere i Afghanistan er mellem 1000-3000.

En af Islamisk Stats kommandører er Abdul Rahim Muslim, som Haji Ghalib delte celle med i Guantanamo.

Haji Ghalib fortæller, at Abdul under sit fængselsophold på Guantanamo blev radikaliseret. Han sluttede sig som langt størsteparten af de tidligere Guantanamo-fanger til den væbnede kamp mod den afghanske regering og Vesten.

Abdul Rahim Muslim har senere forladt IS, da han mener, at IS i Afghanistan er i lommen på Pakistan og er derfor nu en slags ”free-lance” jihadist, hellig kriger.

Den lokale politichef er ikke så interesseret i de teologiske forskelle mellem IS’s wahabisme og Talebans hanafistiske retsskole. For ham er det et fedt. De er alle sammen terrorister.

I år har Islamisk Stat taget ansvaret for to voldsomme angreb i Kabul og sidst i oktober 2016 dræbte IS 30 civile gidsler i Ghor-provinsen i Afghanistan. Gruppen har hovedbase i 4 distrikter i Nangarhar.

Islamisk Stat og Taliban er stødt sammen i Afghanistan, hvor Taliban vandt.

USA har siden årets begyndelse foretaget 700 bombetogter over Afghanistan, hvoraf de 175 over Nangahar, oplyser brigadegeneral Charles Cleveland.

Det amerikanske påstår frejdigt, at det så at sige aldrig rammer civile med deres droneangreb, hvilet viser sig ikke altid at være korrekt.

Desværre kan ingen love Haji Ghalib udsigt til fred i den nærmeste fremtid.

Han kunne ellers godt have fortjent det med sit omtumlede liv.

   

Kilde:

Sune Engel Rasmussen: Sorgen som brændstof. Weekend-avisen, 28. oktober 2016.