28-10-2016

Peter Øvig Knudsens næste bogprojekt.

Jeg kender ikke succesforfatteren Peter Øvig Knudsens næste bogprojekt, men jeg har et forslag til, hvor han kunne få lejlighed til at udfolde sine evner som dokumentarist.  

Øvigs næste bog må naturligvis føje sig til den efterhånden lange række af bestsellere, som han har skrevet om alt lige fra 2. verdenskrigs modstandskæmpere, til nazistiske kollaboratører, over den Kolde Krigs maoistiske kriminelle Blekingegade-bande til hippierne i Thy-lejren i 1971 og sidst om 1980-ernes bz-ere.

Alle særdeles udmærkede og læseværdige bøger, som rager over gennemsnittet af dansk faglitteratur.

 

Forslag til Peter Øvigs ny bog.

Jeg foreslår, at Øvig kaster sit nøgterne blik på den bevægelse han selv - efter sigende - var med i - dog uden at gøre sig selv til midtpunkt i sin fortælling.

Peter Øvig Knudsen var efter eget udsagn medlem af den maoistiske organisation Kommunistisk Arbejderparti (KAP), da han boede i Århus sidst i 1970’erne.

Hvis ikke jeg tager meget fejl, husker jeg personligt Peter Øvig gående rundt med sine maoistiske kammerater i KAP på Roskilde Universitetscenter i 1970’erne.

Som alle andre maoister var Peter Øvig Knudsen også begejstret for Tvind-skolernes vindmølleprojekt i 1970’erne. 

Jeg vil ikke helt udelukke, at min hukommelse spiller mig et puds, men Øvig Knudsen kan jo afkræfte mit udsagn, hvis han ønsker det.

Peter Øvig kan måske ikke siges at være en uvildig iagttager, så dog et kronvidne til den begejstring Maos kulturrevolution vakte hos mange unge maoister på venstrefløjen i 1970’erne.

Hvad var det, de var så begejstrede for?

Rødgardisternes yderst rebelske og bølleagtige optræden overfor de personer, som ”fire-banden” udpegede som ”folkefjender” og som den elskede leder og partiformand Mao Tse-Tung ønskede udrenset af sit kinesiske kommunistparti (KKP)?

Hvorfor gennemskuede de unge (og uerfarne) maoister ikke Maos gigantiske fupnummer og manipulation af masserne?

Hvorfor godtog de Maos løgnehistorie om hans ”Store Spring Fremad” i 1950’erne, som kostede millioner af kinesere livet?

KAP førte sig frem med en tom pseudorevolutionær retorik og gav sig ud for at være langt mere militante og klassekampsberedte end deres ”revisionistiske” rivaler i Danmarks Kommunistiske Parti (DKP).

KAP foretrak den ”anti-revisionistiske” klike af partibureaukrater i Beijing frem for den kun lidt mindre ”revisionistiske” klike af afdankede stalinistiske partipampere i Moskva.

’Nye koste fejer bedst’, som datidens maoister frejdigt ytrede.

Men måske viger Øvig tilbage for dette forsøg på at skrive maoismens historie i Danmark, fordi den er for tæt på hans egen historie. Eller måske viger han tilbage, fordi han var langt væk fra centrum i den maoistiske bevægelse. Øvig tilhørte ikke inderkredsen af danske maoister, dertil var han var ung (født i 1961).  

I betragtning af at han allerede med sin bog om den maoistiske Blekingegade-bande har forsket i en del af den maoistiske bevægelses historie, ville det være en nem sag for ham at skrive om sin egen udgave af maoismen i KAP.

Jeg vil på forhånd advare ham mod, at hans bog af højrefløjen vil blive brugt som skyts i dens kamp for at værne om det bestående samfunds værdier.

Journalist Bent Blüdnikow og professor emeritus Bent Jensen vil være der som små missekatte og kaste sig frådigt over hver en lille stump, som kan bruges i deres antikommunistiske felttog mod venstrefløjens naive stakler.

Jeg vil foreslå, at Øvig Knudsen nedtoner, hvorledes KAP’s politik afspejlede gruppens småborgerlige sammensætning og i stedet henleder opmærksomheden på, at der også fandtes en ”proletarisk” tendens blandt danske maoister. Denne ”proletariske” tendens ledtes af en John Max Petersen, hvis navn for længst er gået i glemmebogen.

Jeg vil give Øvig en lille godbid og meddele ham, at så vidt jeg husker var Enhedslistens folketingsmedlem Finn Sørensen med i John Max Petersens lille maoistiske gruppe. Det er da noget af et scoop, som vil få borgerskabet til at spærre øjnene op og gispe efter vejret.    

Måske kan det lykkes at dreje højrefløjens kobbel af glubske ulve væk fra det småborgerlige KAP ved at henvise til John Max Petersens mere ”proletariske” gruppe?

Øvig skal være forsigtig med at gå højrefløjens ærinde ved at nævne alle de notabiliteter, som trådte deres barnesko i KAP.

Flere af disse er havnet i høje stillinger og gode positioner i det engang så forhadte kapitalistiske danske samfund.

Tænk dig om to gange Øvig, inden du nævner dem og tjek for en ordens skyld deres navne, inden du afslører deres maoistiske fortid. De vil ikke synes om det. Måske er det bedst, at du slet ikke nævner dem, men blot antyder hvem de er og hvilke topposter de i dag indtager i det danske samfund.

Ifald du ikke ønsker at hænge dem ud offentligt, må du konsultere dem og bede om lov til at blive omtalt i din bog.

Medtag kun dem som selv offentligt har røbet deres maoistiske tilhørsforhold, ellers får du vrøvl med dine gamle partikammerater. Det er der jo ikke nogen grund til. Hvem andre end højrefløjen kunne have interesse i det? Og den ønsker du vel ikke at gavne? Du vil sælge bøger, helst bestsellere.

Jf. Peter Øvig Knudsen: BZ - Du har ikke en chance, tag den.

 

Kilde:

Kåre Gade: Peter Øvig deler anmelderkorpset efter politisk anskuelse. Kristeligt Dagblad, 8. oktober 2016.