26-10-2016

Er alle religioner krigeriske?

Burde ikke alle religioner være fredelige eller måske ligefrem fredsskabende?

Prædiker f.eks. kristendommen ikke næstekærlighed og byder den troende ikke ”at slå ihjel”?

Jo, men så entydigt er religionerne budskab heller ikke ifølge professor Mark Juergensmeyer fra University of California.  

Ifølge Juergensmeyer, som i 30 år har forsket i religiøse tekster for at forstå, hvorfor alle religioner åbenbart i sine tekster og i praksis har et ”voldspotentiale”.

Ingen religion kan sige sig fri for at indeholde et vist ”voldspotentiale”. Religionerne trækker gennem historien et ”blodspor efter sig”, hævder Juergensmeyer. Og man må give ham ret.

De første kristne måtte i Romerriget søge tilflugt i under jorden i Roms kassematter, da de som religiøst mindretal blev forfulgt af de romerske herskere.

Middelalderens korstog blev af datidens paver velsignet og de ”kristne krigere” blev lovet syndsforladelse, hvis de deltog i ”pilgrimsfærden” til den ”hellige stad” Jerusalem.

Kristne missionærer ”opdagede” Amerika, Afrika og Asien og udbredte den kristne tro - ofte i blodige sammenstød med den indfødte befolkning.

Religionskrigen i Europa 1618-1648 var ikke kun en religionskrig mellem fyrster med forskellig tro: protestanter mod katolikker, men i høj grad en religiøst betinget krig.

Ja religioner har i sandhed efterladt sig blodige spor op gennem historien og krige har været retfærdiggjort med henvisning til religion.  

Mark Juergensmeyer, professor i globale studier på University of California. Juergensmeyer skrev i 2003 Terror in the Mind of God. The global Rise of religious Violence. 3003.

”I 30 år har Mark Juergensmeyer via sin forskning forsøgt at forstå, hvorfor alle religioner trækker et blodspor efter sig gennem historien. Og studeret denne ”mørke tiltrækningskraft mellem vold og religion”, som han udtrykker det. (…)

Hans konklusion er klar:

Det synes rimeligt at antage, at vold i en vis forstand er indbygget i religion”, skriver han i sin introduktion til forskningsantologien ”Princeton Readings in Religion and Violence”.

Man kan sige det på den måde, at ingen religion pr. definition er voldelig. Men alle religioner bør sætte spørgsmålstegn ved deres religiøse teksters forhold til vold og forbindelsen til faktisk voldsanvendelse”, siger Mark Juergensmeyer i Kristeligt Dagblad, 11. oktober 2016.

Han begyndte sin forskning i 1980’erne med det meget voldsomme oprør blandt sikherne, et religiøst mindretal i Punjab i det nordlige Indien.

Sikherne gennemførte en række drab, ikke mindst mordet på den daværende indiske premierminister Indira Gandhi i 1984, og de stod bag i massevis af tog -og buskapringer, hvor de dræbte passagererne. Jeg ville forstå, hvorfor medlemmer af et trossamfund, hvis hovedbudskab er fred og ikke-vold, pludselig kunne begå voldshandlinger i deres tros navn. Der var økonomiske faktorer, samtidig med at sikherne følte sig kulturelt truet og oprøret faldt til ro, da der kom en politisk løsning på sikhernes protester.”

I de seneste 15-20 år har den politiske situation i Mellemøsten gjort islam særlig eksplosiv. Men i andre dele af verden er det en anden historie. I Myanmar og Sri Lanka er det meste af den religiøse vold knyttet til buddhismen. Hinduer i Gujarat-staten dræbte 3000 muslimer i 2002 og jødiske ekstremister i Israel begår i stigende grad terrorhandlinger.

Antallet af dræbte efter terrorangrebet på World Trade Center i 2001var rekordstort, men dr har været langt flere terrorhandlinger i USA begået af kristne end af muslimer. Husk på bombeattentatet på en offentlig bygning i Oklahoma City i 2002, hvor 168 mennesker blev dræbt. Og i den engelsksprogede twittersfære er der nu flere opfordringer til vold fra kristne end fra muslimer. Ingen religion kan sige sig fri”.

I sin bog ”Terror in the Mind of God” illustrerer Juergensmeyer, hvordan alle religioners hellige tekster, fra hinduismens Bhagavad Gita til det Gamle Testamente og Koranen, beretter om blodige slag, hvor Gud eller hans profet selv er hærfører. ”Gud er en kriger”, siger Anden Mosebog, og selv buddhistiske tekster som Mahavamsa og Dipavamsa fra Sri Lanka er ifølge den amerikanske forsker beretninger om buddhistiske kongers blodige slag.

Den kosmiske kamp mellem det gode og det onde er netop et fællestræk, som næsten alle religioners hellige tekster og beretninger deler. Kristendommen har ikke taget krigsråbet fra de øvrige religioner op, men det har ikke forhindret kristne i at sprede død og ødelæggelse. Og i den protestantiske retorik finder vi mange henvisninger til ’de kristen krigere’, der kæmper for det gode. Det vi skal spørge os selv om, er hvilken funktion voldsbillederne har i vores tro.” (…)

Vold er almenmenneskelig. Alle vil gerne se deres egen tro og kultur som god og fredselskende. Men vi må hver især se vores religiøse teksters voldspotentiale i øjnene.

Mange hævder så, at de er tale og misbrug af de religiøse tekster begået af lyssky ekstremister, og at religionerne i virkeligheden er fredstiftende. Det er jeg delvist enig i, for størsteparten af alle religiøse tekster prædiker tilgivelse og nåde. Hele tanken om drab mødes med afsky: Men voldberetninger er der. Og det må religionerne forholde sig til. Man kan heller ikke forstå kristendommen uden at forstå korset og korsfæstelsen, men det er også slående, at vi [Juergensmeyer er selv kristen] bærer et torturinstrument om halsen som tegn på Guds kærlighed og tilgivelse. Kunne vi forestille os at gå rundt med en elektrisk stol?”, spørger Juergensmeyer retorisk.

 

Kilde:

Birthe Pedersen: Vold er alle religioners mørke side. Kristeligt Dagblad, 11. oktober 2016.