25-10-2016

Krigsforbrydelser

Kan forbrydelser gradbøjes?

Er nogle forbrydelser værre, blot fordi de begås af ens fjender?

Kan man bære over med, at nogle som har befundet sig i områder, hvor der angiveligt blev begået forbrydelser ikke har været opmærksom på det og ikke har reageret derefter.

Og hvad med os, som sidder fjernt fra de begåede krigsforbrydelser? Kan vi drages til ansvar?

Dette spørgsmål er til stadighed aktuelt.

Sidst det var oppe at vende i relation til Danmark var, da danske soldater i Irak ikke greb ind, da engelske soldater pågreb irakere, som med stor sandsynlighed ville udsat for mishandling og mulig tortur.

Burde de danske soldater have grebet ind, da de med egne øjne så de engelske soldater arrestere de civile irakere med fare for at de ville blive overgivet og udleveret til mishandling og tortur?

Gjorde de danske soldater sig skyldige i en - ganske vist mindre - ”krigsforbrydelse” ved ikke at reagere?

Krigsforbrydelser har der været rigeligt af i historien.

Vi behøver blot nævne nazisternes ”tilintetgørelseslejre”, Stalins massehenrettelser, Maos sultkampagne i 1950’erne, som han kaldte det ”Store Spring Fremad”, det kampucheanske Khmer Rouges massedrab på uskyldige cambodjanere fra 1975-1979.

I Afrika massakren i Rwanda mellem hutuer og tutsier i 1994.

I Europa de bosniske serberes drab på muslimske bosniakker i 1990’erne.

I dag terrorbomber russiske fly civilbefolkningen i den syriske by Aleppo. Saudi-Arabiske fly bomber houthierne i Yemen, osv., osv.

Jeg kunne opremse den ene krigsforbrydelse efter den anden, men bliver træt blot ved tanken.

Hvordan skal man forholde sig personer som på forskellig vis enten benægter, at der er tale om krigsforbrydelser og ikke vil se i øjnene, at de sig selv direkte eller indirekte har været eller er medskyldige i begåede krigsforbrydelser?

Det er desværre ikke nyt, at forbryderne slipper ustraffet fra deres ugerninger.

Selvom der eksisterer internationalt anerkendte krigskonventioner (Geneve-aftalerne indgået efter 2. verdenskrig) for hvordan man skal føre krig og bestemmelser for hvornår der er tale om ”forbrydelser mod menneskeheden” er det yderst sjældent, at forbryderne dømmes.

Tre af verdens største lande: USA, Rusland og Kina anerkender ikke den Internationale Domstol for Forbrydelse (ICC). Hvorfor ikke? De frygter, at nogle af deres egne”krigsforbrydere” kunne blive dømt ved ICC.

Tænk hvis USA anerkendte ICC, så ville samtlige præsidenter og deres administrationer kunne dømmes lige fra demokraterne John F. Kennedy, Lyndon B. Johnson, Jimmy Carter, Bill Clinton og Barack Obama til republikanerne Richard Nixon, Gerald Ford, Ronald Reagan, George W. Bush og Bush junior for deres udløsning af interventioner i Indokina, Afghanistan, Irak og Libyen.   

Hvilket prestigetab ville dette ikke være for USA, verdens indtil videre mægtigste magt.

Og hvis Rusland anerkendte ICC skulle Vladimir Putin så stå til regnskab for Ruslands tæppebombning af tjetjenske Grosnij i 1999 og invasion af Krim-halvøen i 2013?

Og hvad med vore egne danske politikere: socialdemokraten Poul Nyrup Rasmussen og Venstremanden Anders Fogh-Rasmussen?  

Skulle Maos efterfølgere stå til regnskab for Maos ”forbrydelser mod menneskeheden” under det ”Store Spring Fremad”?

Og hvem skulle i øvrigt have skylden for Korea-krigen fra 1950-1953, hvor begge parter var næsten lige gode om at bombe hinandens byer, dog med USA som den klart mest overlegne? Den amerikanske præsident general Dwight Eisenhower, kinesiske Mao Tse-Tung eller nordvietnamesiske Kim Il Sung?

Kun ganske få mindre fisk som afrikanske krigsherrer er blevet dømt af ICC.  

Konklusionen må være, at det er mere almindeligt at afvise og benægte begåede uhyrligheder end at tilstå og indrømme, at man har begået forbrydelser.

Hvorfor blev hverken den amerikanske præsident Richard Nixon og hans nationale sikkerhedsrådgiver, senere udenrigsminister dr. Henry Kissinger og de skyldige ledere af Khmer Rouge i Demokratisk Kampuchea dømt skyldige for deres massedrab og henrettelser på … 1,5 til 2 millioner mennesker fra 1970-1979?

24. oktober 2016 kunne medierne vise billeder af en aldrende Kissinger, som indviede et nyt museum for sin arbejdsgiver Richard M. Nixon. Han var tilsyneladende ved godt mod.

7. oktober 2016 kunne the Trial Chamber of the Extraordinary Chambers in the Courts of Cambodia (ECCE) meddele, at retssagen mod de to Khmer Rouge-ledere Khieu Samphan og Nuon Chea vil blive genoptaget mandag 10. oktober 2016, så snart oversvømmelserne omkring retsbygningen er forsvundet, og der igen er sikker adgang for offentligheden til tilhørerrækkerne.

Indtil nu er ingen af de 4 højest stående Khmer Rouge-ledere: Pol Pot, Ieng Sary, Khieu Samphan og Nuon Chea blevet dømt af den høje ret i Phnom Penh.

To af de hovedanklagede Pol Pot og Ieng Sary er afgået ved døden inden retssagens afslutning: Pol Pot i 1999 og Ieng Sary i 2013.

Retssagen mod de to andre hovedanklagede Khieu Samphan og Nuon Chea altså endnu ikke tilendebragt.

(Hearings in Case 002/2 regarding the accused Nuon Chea and Khieu Samphan to resume on Monday 10 October 16, www.eccc.gov.kh).

De 4 Khmer Rouge-ledere blev først anholdt i 2007 og stillet for en domstol i 2011.

Men bedre sent end aldrig, som man siger.

De sidste nazister er endnu ikke døde og bliver i disse dage (2016) stillet for en tysk domstol for deres forbrydelser under 2. verdenskrig.

Hvad anklages de for?  

For at have været vagter i en koncentrationslejr

(Tobias Stern Johansen: Tysk nazistjagt i et kapløb med døden, Kristeligt Dagblad, 24. oktober 2016)  

Er de større eller mindre forbrydere end den amerikanske præsident Richard M. Nixon under krigene i Indokina i 1970’erne og cambodjanske Pol Pot med sit Demokratisk Kampuchea?