13-10-2016

Hvorfor fungerer det amerikanske demokrati ikke?

Medierne tilbyder os mange forklaringer på, hvorfor det amerikanske demokrati åbenlyst ikke fungerer.

Den demokratiske præsident Obama har den republikanske Kongres imod sig, hedder det.

Det politiske system er kørt fast, fordi et republikansk flertal i de to kamre nedlægger veto mod præsident Obamas udmærkede forslag.

Begge dele er rigtige, men er langt fra hele forklaringen.

 

Mærsk-lobbyist skaffede mig adgang til den amerikanske Kongres.

I november 2008 var jeg i anledning af præsidentvalget på en studietur til Washington DC.

Her skulle min studiegruppe møde A.P. Møller Mærsks amerikanske lobbyist Clint Eisenhauer, som meget instruktivt fortalte om sin indsats for den danske koncern i USA.

Clint Eisenhauer viste sig at være en meget imødekommende og tjenstvillig person, som ved samtalens slutning spurgte, om han kunne gøre gruppen en tjeneste.

Vi kiggede en smule forbavsede på hinanden, men tog uden tøven imod tilbuddet fra en erfaren lobbyist.

Gruppen havde hjemmefra forsøgt at arrangere et besøg i den amerikanske Kongres, men det var ikke lykkedes at komme i kontakt med nogen, som kunne skaffe os adgang til den amerikanske Kongres.

Vi fortalte Clint Eisenhauer om vort besvær og han lovede uden betænkningstid at bruge sit uformelle netværk som lobbyist og vende tilbage dagen efter.

Ingen af os troede vist på, at det var andet et tomt løfte afgivet af en meget imødekommende og særdeles tjenstvillig person, som gerne ville hjælpe en flok udlændinge fra samme land som hans arbejdsgiver Mærsk havde hjemme i.

Dagen efter kontaktede Eisenhauer gruppen og kunne fortælle, at han lynhurtigt havde arrangeret et besøg i Senatet hos en republikansk senator ved navn Richard Burr fra North Carolina.

Et par dage efter var formaliteterne i orden og vi kunne besøge det amerikanske Senat.  

En af senator Burrs unge medarbejdere gav os en rundvisning i Senatets historiske bygning.

 

The ’old boys network’ fungerer, demokratiet ikke.

Denne lille hændelse fra november 2008 i Washington DC fortæller alt om, hvorledes det amerikanske demokrati fungerer, eller måske snarere ikke fungerer.

Hvad vi ikke som studiegruppe var i stand til at arrangere hjemmefra efter lang tids ”lobbyarbejde”, ordnede en amerikansk lobbyist med kort varsel i kraft af sit netværk.

’The old boys network’ fungerer, men ikke det formelle demokrati. Lovgiverne i den amerikanske kongres er ganske vist folkevalgte, men det er ikke der magten ligger.

Magten i det amerikanske samfund ligger uden for det politiske system, ofte beskrevet som liggende hos de store investeringsbanker på Wall Street.

I et kapitalistisk samfund ligger magten ikke i parlamentet, men hos de besiddende klasser i samfundet, kapitalejerne.

Det er deres interesser politikerne forvalter, ikke lønmodtagernes. Derfor opstår der en skævhed i det politiske system, når systemet ikke varetager almindelige amerikaneres interesser.

Det ikke særligt repræsentative systems svaghed er da også forklaringen på, at så mange amerikanske vælgere ikke føler sig repræsenteret af de to gamle partier, som er mere eller mindre vokset sammen med statsapparatet og centraladministrationen i Washington DC.

Det politiske Establishment har bragt sig i modsætning til den brede befolkning, som i stadig større grad forkaster det politiske system.

Meget få vælgere deltager i de amerikanske valg. Stemmeprocenten kan være helt ned på 50 % og en præsident kan således vælges af blot 25 % af de stemmeberettigede.  

Vælgerne stemmer ikke direkte på en af præsidentkandidaterne, men på et antal valgmænd, som er tildelt de enkelte stater.

Det gælder om for kandidaterne at opnå et flertal af valgmænd (226).

Den valgte præsident er ikke enerådende, men ifølge den amerikanske forfatning underlagt ”checks and balances”.

Præsidenten, Kongressen og landets Højesteret har gensidig vetoret mod hinanden og et republikansk flertal i Kongressens to kamre kan således blokere for præsidentens lovforslag.

Præsidenten udpeger ganske vist dommerne i Højesteret, men Højesteret kan underkende et lovforslag fra præsidenten og Kongressen.

Amerikas Forenede Stater er en republik med sin helt egen forfatning, som ikke ligner noget andet lands.

Den amerikanske Uafhængighedserklæring fra 1776 og Amerikas Forenede Staters forfatning bliver af mange betragtet som den ypperligste form for demokrati, som findes i den vestlige verden.

Det er bare en skam, at det ikke synes at fungere i praksis.  

 

Kilde:

Rune Lykkeberg: USA er blevet et åbenlyst dysfunktionelt demokrati… Dagbladet Information, 13. oktober 2016.