12-10-2016

"Internt" opgør i Politiets Efterretningstjeneste (PET).

Jeg kan nu røbe, hvad der ligger bag den sidste tids ståhej om PET.

Den er formodentlig et udslag af et ”internt” opgør i PET, om hvorledes efterretningstjenesten skal anvende sine tildelte ressourcer.

Den indre strid kom åbent til udtryk, da Justitsministeriet valgte at lægge Jakob Scharff på is som chef for PET.

Det skyldtes ikke, som medierne fejlagtigt formodede en række mindre sager som:

1.folketingets Christiania-udvalgs besøg på Christiania, som af Pia Kjærsgaard dygtigt blev forstørret op til en sag om PET’s manglende ønske om at beskytte hende som folketingspolitiker.

2. PET’s interesse for Henrik Sass Larsen som en sikkerhedsrisiko for at have talt i mobiltelefon en forhenværende rocker i Køge og Sass Larsens deraf følgende manglende sikkerheds-clearing fra PET side, som hindrede Sass Larsen i at blive udpeget som minister i en socialdemokratisk ledet regering.

3. PET’s brug af en ”politispion” i Vollsmose-sagen, som lokkede unge muslimer i fordærv (udførligt beskrevet i medierne)

Nej der var åbenbart helt andre grunde til af Jakob Scharff skulle fyres som chef for PET.

Det er nu kommet frem, at Jakob Scharff før sin afsked som chef i PET skulle have underskrevet en ”håndfæstning” om ikke at offentliggøre noget vedr. PET uden først at få det godkendt af … PET.

Ved ansættelse i PET underskriver alle medarbejdere en ”tavshedserklæring” om ikke at røbe fortrolige oplysninger om PET’s virke.  Denne tavshedspligt gælder også efter endt ansættelse og blev altså i Scharffs tilfælde suppleret med en ”håndfæstning” at få alt forhåndsgodkendt af PET inden Scharff offentliggjorde det.

Det skal nævnes, at PET-chefer før Scharff (Ole Sig Andersen og Hans Jørgen Bonnichsen) har offentliggjort erindringer om deres tid som chefer i PET.

Efter bogen om Scharffs 7 år i PET af Morten Skjoldager skulle være udkommet, anmodede PET byretten om fogedforbud mod bogen, da PET mente, at Scharff havde overtrådt sin (skærpede) tavshedspligt.

Scharff er hermed underlagt ikke blot en tavshedspligt, men også en udvidet tavspligt, som grænser til personlig censur og som ikke hører hjemme i et borgerligt demokrati.

Det borgerlige demokratis frihedsrettigheder (ytringsfrihed) gælder vel også en forhenværende chef for PET?

    

Hvad stikker der under den nuværende PET-sag?

Fyringen af Scharff er en politisk fyring af chefen for PET- som er underlagt Justitsministeriet - på grund af uenighed om brugen af de ressourcer, som et flertal på Christiansborg bevilger PET.

Jacob Scharff mener at den sum penge, som PET fik bevilget efter attentatet på Krudttønden (970 mio.) blev brugt forkert.

I efterskriftet til Skjoldagers bog ”Jakob Scharff. Syv år med PET”, siger han:  

I forhold til hele debatten om NSA [det amerikanske National Security Agency] og masseovervågning er det min erfaring fra min tid i PET, at den tekniske indhentning - den elektroniske overvågning sjældent giver meget. Den tekniske indhentning kan slet ikke måle sig med kildearbejde.”

Og han uddyber:

Min erfaring er bare, at den tekniske indhentning [af efterretninger]typisk først får betydning, når du allerede har identificeret en trussel. Når man ved, at man vil holde øje med en bestemt person, så kan den tekniske indhentning bruges til at finde ud af, hvem vedkommende kommunikere med, og hvad de taler om.”

Scharff lyder jo som en ressourcebevidst embedsmand, som ønsker PET’s midler brugt bedst muligt og ikke som en forsinket ”whistleblower”, som ønsker at skade sin gamle arbejdsplads.

Men for politikerne drejer det sig først og fremmest om at forstørre trusselsbilledet op og fremkalde en frygt for terror i befolkningen, som ikke nødvendigvis står mål med den reelle fare for terrorangreb.

Morten Skjoldagers bog ”Jakob Scharff. Syv år med PET” har med PET’s krav om fogedforbud fået den bedste reklame, der kan tænkes.

Efter alt at dømme indeholder bogen ikke noget, som ikke allerede er offentliggjort i bøger som:

Morten Skjoldager: Truslen indefra. De danske terrorister. Lindhardt og Ringhof. 2009

(Omhandler terrorsager vedr. Vollsmose, Glasvej og Glostrup).

Kaare Sørensen: Halshug. Historien om en terrorplan. Peoples Press. 2013.

(Omhandler den pakistansk-amerikanske terrorist David Headleys planlagte mord på journalister på Jyllandsposten).

 

Kilde

Sebastian Gjerding: Scharff: Bred elektronisk overvågning giver sjældent resultater. dagbladet Information. 12. oktober 2016.