10-10-2016

Skal Politiets Efterretningstjeneste være en "stat i staten"?

Journalist på Politiken Morten Skjoldager har i mange år beskæftiget sig Politiets Efterretningstjeneste og dens aktiviteter - og skrevet bøger herom.

For et par år siden blev Jakob Scharff afskediget som chef for PET - uden at smække med døren. Det gør man ikke i den branche. Der holder man tand for tunge, også selvom man bliver fyret. Man har nemlig inden sin ansættelse skrevet under på, at man har tavshedspligt, hvad angår enkeltpersoner og PET’s konkrete aktioner - også ud over sin ansættelse i PET.

Derfor er det lidt af et journalistisk scoop, at Morten Skjoldager har fået lejlighed til at interviewe Jakob Scharff om sit virke som chef for PET og nu har udgivet en bog ”Syv år med PET - Jacob Scharff’s tid i PET”.

Skjoldagers bog udgives af forlaget Peoples Press, som har lavet en forhåndsomtale af bogen, som antyder, at Scharff kommer med hidtil ukendte ”afsløringer” af PET’s arbejde.

Forlaget nægtede inden bogudgivelsen at udlevere Skjoldagers manuskript til gennemlæsning og godkendelse af PET.   

På baggrund af disse angivelige sensationelle ”afsløringer” fra Scharffs side, har PET valgt at nedlægge fogedforbud mod, at bogen udkommer.

Byretten fulgte PET’s ønske og nedlagde fogedforbud.

Som reaktion på byrettens kendelse valgte dagbladet Politiken at offentliggøre bogen i sin helhed i sin udgave søndag 9. september 2016 og således omgå byretten.

Hvad handler sagen om?

Efter min mening om noget helt andet og langt mere alvorligt end medierne tilsyneladende har blik for.

Den handler om Danmark som retsstat. En retsstat i et borgerligt demokrati er kendetegnet ved magtens tredeling.

Magten er fordelt på de tre instanser den udøvende (regeringen), den lovgivende (folketinget) og den dømmende instans.

Magten skal være spredt på disse tre instanser Ingen af disse tre magtinstanser må kunne tilegne sig magten og blive enerådig.

For at sikre at dette ikke sker, bør der være vandtætte skotter mellem hver af de tre instanser.

Er der det i den borgerlig demokratiske retsstat i Danmark?

Svaret er overraskende nok: Nej.

Hvordan det, vil mange spørge. Primært fordi der ikke er vandtætte skotter mellem den udøvende magt og den dømmende magt.

En styrelse under justitsministeriet, Domstolsstyrelsen udpeger de dommere, som dømmer i retssager.

Der er altså et sammenfald mellem den udøvende og den dømmende magt, som er uheldig og kan misbruges, hvis nogen skulle ønske det.

PET er ligeledes underlagt justitsministeriet, men bliver ”kontrolleret” af et parlamentarisk kontroludvalg bestående af folketingsmedlemmer, som har tavshedspligt.

PET har ikke pligt til at videregive alle sine fortrolige oplysninger til folketingets parlamentariske udvalg.

Så det er så som så med den parlamentariske kontrol fra den lovgivende instans.

Grundloven af 1849 gav borgerne tale, trykke og forsamlingsfrihed, tilsammen ytringsfrihed.

Denne frihed indebærer også pressefrihed og retten til at trykke stort set hvad som helst med ansvar overfor straffelovens injurielovgivning.

I det aktuelle tilfælde med PET’s ønske om fogedforbud mod Skjoldagers bog gjorde dagbladet Politiken brug af sin ytringsfrihed (trykkefrihed) og gjorde dermed hævd på at være den ”fjerde” statsmagt.

Hvis bogens forfatter Morten Skjoldager havde skrevet artikler om PET baseret på interviews med Jacob Scharff til dagbladet Politiken, ville PET så også skulle se hans manuskript førend de blev offentliggjort?

Hvis PET havde krav på at skulle forhåndsgodkende alt, hvad der blev skrevet om PET, ville det være et indgreb i journalistens og bladets ytringsfrihed.

PET har ingen grund til at frygte, hvad en forhenværende chef for PET - som er fortrolig med hemmeligt materiale, som måtte berøre ”rigets sikkerhed” - eventuelt måtte fortælle en journalist.

PET er åbenbart blevet bange for sin egen skygge og grebet af sin egen frygt for terrortrusler, som kan være reelle nok, men som PET på den anden side også har en vis interesse i at overdrive.

Lad ikke PET blive en ”stat i staten”, som unddrager sig enhver kontrol fra det omgivende samfund og som tiltager sig magtbeføjelser, som ikke tilkommer en hemmelig efterretningstjeneste i et land, som hævder at være demokratisk.

Men lad PET fortsætte sit arbejde med at afværge reelle terrortrusler.

 

Kilder:

Morten Skjoldager: Truslen indefra. De danske terrorister. Lindhardt og Ringhof. 2009

Kim Kristensen: Jurister kritiserer Politikens udgivelse af PET-bog. Dagbladet Information. 10 oktober 2016