03-10-2016

Spanien - parlamentarisk dødvande.

Lørdag 1. oktober 2016 fandt et afgørende møde i det spanske Socialistpartis (PSOE) hovedkvarter sted i Madrid.

Partiets hovedbestyrelse var samlet for at stemme om partiformand og generalsekretær Pedro Sanchez’ forslag om at afholde en ekstraordinær partikongres 23. oktober 2016.

Pedro Sanchez tabe afstemningen med 107 mod 132 stemmer og måtte herefter gå af som formand for PSOE.

Partiet står nu uden leder på et tidspunkt, hvor Spanien siden juni 2015 ikke har haft nogen regering.

Hverken i juni og i december 2015 lykkedes det noget parti - eller koalitioner af partier - at skabe et parlamentarisk flertal.

Det konservative Partido Popular (PP) havde indtil juni 2015 regeringsmagten, dog uden at have et absolut parlamentarisk flertal.

Ifølge den spanske valglov kan der kun dannes regering, hvis der er et flertal bag den.

En sådan flertalsregering kan kun dannes, hvis ikke der et parlamentarisk flertal imod den.

Ingen andre partier var parat til at støtte premierminister Mariano Rajoy i at danne en mindretalsregering.

Så siden juni 2015 har Spanien befundet sig i et parlamentarisk dødvande.

PSOE’s partiformand og generalsekretær Pedro Sanchez har stået for en ”uforsonlig” parlamentarisk linje og har konsekvent nægtet at stemme for en PP-mindretalsregering.

Pedro Sanchez ”uforsonlige” linje er nu kommet i mindretal i partiets hovedbestyrelse og lørdag måtte Pedro Sanchez så gå af som partiformand og partileder.

Hvad vil så hans modstandere i PSOE? De ønsker ikke, at PSOE skal undlade at støtte premierminister Mariano Rajoy næste gang han beder om støtte til at danne regering ved at stemme imod.   

Hvis PSOE’s parlamentsmedlemmer i stedet undlader at stemme, vil der ikke være et parlamentarisk flertal imod Rajoy - og hokus, pokus Mariano Rajoy kan danne regering.

Problemet er tilsyneladende løst for Pedro Sanchez’ modstandere i partiledelsen.

Men landets problem er ikke løst med PSOE’s ny partilinje.

I Spanien har der ikke været en politisk tradition for at danne store regeringskoalitioner på tværs af partierne som f.eks. i Tyskland og Danmark.

Spanien har siden den spanske borgerkrig 1936-1939 og siden under general Franco frem til hans død i 1975 været splittet i to lejre:

En konservativ traditionsbevarende højrefløj som står i gæld til den militære diktator Franco og som stadig - om end ikke hylder Generalissimo Franco så dog alligevel - ikke ønsker at rode op i fortiden. Partido Popular er en udløber af frankismen, selvom partiet ikke vedkender sig arven fra Francos Spanien.

Venstrefløjen repræsenterer dem, som i sin tid var modstandere af Franco og hans militærdiktatur og som ikke har stor tillid til Mariano Rajoys Partido Popular som forvalter af den borgerlige stat.

PSOE har siden 2008 mistet 6 millioner stemmer og ved de sidste regionalvalg i Galicien og Baskerlandet fik partiet endnu en valglussing.

Et nyt parti det venstreorienterede Podemos har taget stemmer fra PSOE og udfordret det stive og forbenede spanske socialdemokrati, som efter manges mening er vokset lidt for meget sammen med den borgerlige statsmagt.

Podemos ønsker heller ikke at støtte Mariano Rajoys korrupte PP og stemmer heller ikke for i parlamentet.

Et andet nyt parti, det borgerlige Ciudadanos vil i princippet gerne støtte PP, men vil ikke i koalition med baskiske og catalanske nationalister, hvis mandater er nødvendige for at få parlamentarisk flertal.

Det spanske Socialdemokratis lederkrise er ikke enestående i Europa.

Lederskabskrisen i PSOE er ikke enestående i de europæiske Socialdemokratier.

I Frankrig konkurrerer topfigurer i Francois Hollandes socialistiske regeringsparti om partiets kandidatur ved næste præsidentvalg. Ledende ministre træder ud af Hollandes regering for at promovere sig som partiets kommende præsidentkandidat.

Partiet er havnet i ren parlamentarisme og karrieremageri og vælgerne mister i stigende grad tilliden til premierministeren og hans parti.

”Socialdemokratismen” befinder sig i en dyb politisk krise, fordi de socialdemokratiske partier i stigende grad viser, at de er i stand til at løse kapitalismens grundlæggende problemer.

Kilder:

Artikler fra www.elpais.com fra 27., 28., 29. september.

Leaderless Socialists split on how to break Spains political deadlock. 3. oktober 2016. www.elpais.com