30-09-2016

Forvarschefens hede drøm.

Den afgåede forsvarschef Knud Bartels drømte en nat i 2011 en hed drøm. Han drømte, om at få malet et sceneri fra de militære interventioner, som danske styrker har deltaget i siden årtusindeskiftet. 

Forsvarschefen så for sig den perlerække af nationalhistoriske billeder fra krigsskuepladser, hvor raske danske soldater har deltaget i krig: 

Wilhelm Marstrands maleri fra 1864 af krigerkongen Christian IV. stående på dækket af sit orlogsskib i 1644, hvor han mistede synet på sit ene øje. 

Bartels havde adskillige gange besøgt Rosenborg Slot i Kongens have, hvor han havde beundret kongens blodbesudlede klæder fra en af hans mange krige i 1600-tallet.   

Han så for sig Niels Simonsens maleri ”Episode af tilbagetoget fra Dannevirke” fra 1964 af de forfrosne og udmattede danske infanterister som trækker en kanon efter sig. 

De danske infanterister har nederlaget malet i ansigterne og man fornemmer den stemning af sorg og nederlag, som herskede i Danmark i tiden efter 1864. 

Nu drømte forsvarschefen om at føje endnu et maleri til perlerækken af nationalhistoriske malerier.

Danske soldaters heroiske indsats i krigsområder som Afghanistan og Irak skulle afbildes - og maleriet skulle føjes til perlerækken af heroiske malerier på Nationalhistorisk Museum på Frederiksborg Slot i Hillerød. 

Forsvarschefen tog kontakt til museet i Hillerød og valget faldt på en kvindelig kunstner Simone Aaberg Kærn, som førhen har malet Anders Fogh Rasmussens statsministerportræt, som hænger ved siden af de andre statsministerportrætter på Christiansborg Slot, i Folketinget.

Simone Aaberg Kærn modtog herefter en invitation fra forsvarschefen til et møde, hvor forsvarschefens drøm skulle gøres til virkelighed. 

Simone Aaberg kærn blev en slags koordinator for projektet, og der blev lavet en liste med kunstnere, som skulle deltage.

Kun en uge før dette møde havde et enstemmigt Folketing vedtaget at bakke op om en væbnet intervention i Libyen

Simone Aaberg Kærn fik nu til opgave at skildre krigen i Libyen på maleriet. Hun tog sin opgave alvorligt og drog straks til Libyen for med egne øjne at opleve på nærmeste hold. Hun ville gerne skildre krigens realiteter og ikke blot lave et skønhedsmaleri af krig. 

Danske F-16 kampfly deltog i den væbnede intervention, hvor de sammen med de øvrige allierede landes luftvåben bombede oberst Gadaffis hær sønder og sammen. 

Den militære intervention blev i medierne fremstillet som en stor triumf, da Gadaffis militær efter 7 måneders indædt kamp måtte give fortabt. 

Simone Aaberg Kærn havde imidlertid ved selvsyn set krigens bagside: de mange dræbte og sårede - krigsdeltagere som civile. 

For Simone Aaberg, som selv er pilot, var der en pointe i at skildre de effekter som missiler affyret fra kampfly på 3 kilometres højde kan have på landjorden: 

Du kan ikke gå i krig, uden at folk går i stykker og selv om sådan noget som en luftkrig ser pæn ud fra 30 tusinde fods højde, så ser det altså anderledes ud fra landjorden.”

Hun færdiggjorde sit udkast, som mere skildrer ”krigens gru” end er en hyldest til heroiske danske piloter, som præcisionsbomber på lang afstand. 

Generalmajor Per Ludvigsen, som havde overtaget sagen med bataljemalerierne i forsvaret - efter at Knud Bartels havde fået en ny stilling i NATO - var ikke tilfreds med Simone Aabergs udkast.

 Per Ludvigsen skrev bl.a. i en mail, at skitsen ikke var: ”udtryk for en velkomponeret, sammenhængende skildring af de danske styrkers indsats i konflikten i Libyen”. 

Per Ludvigsen ønskede en anden og krigsforherligende fortælling i stil med Christian IV. på Helgoland og ”Tilbagetoget fra Dannevirke”. 

Ifølge generalmajor Ludvigsen var interventionen i Libyen ”jo egentlig en lykkelig historie” og maleriet skulle understrege danske flys ”hurtige og effektive krigsindsats til bekæmpelse af tyrannens enheder”. 

Motivet skulle understrege ”folkets vellykkede kamp mod tyrannen” Gadaffi. 

”Folket får til sidst besejret tyrannen og får sin frihed og fremtid sikret”. 

’Hurra for NATO’s og de danske kampflys heltemodige indsat i kamp for det libyske folk’, synes at være generalmajor Ludvigsen og det danske forsvars syn på NATO blodige intervention i Libyen 2011. 

Selvom et flertal i Folketinget stod bag den militære intervention må det vel være tilladt at ytre sig en smule kritisk overfor Forsvarets ønske om en krigsforherligende fremstilling af intervention i Libyen i 2011? 

Men måske lever vi i en tid, hvor det at stille spørgsmålstegn ved Forsvarets væbnede aktioner for længst er slut? 

Hvis det militære indgreb så blot havde hjulpet på længere sigt, og man kunne se nytten af den heroiske indsats fra F-16 flyene, kunne man måske overveje at bifalde indsatsen. 

Men nej, det er ikke tilfældet. Gadaffi lever ikke mere og hans tyranniske styre er faldet.   

Men hans tyranniske styre er afløst af et kaos i Libyen, hvor stridende fraktioner og militser kæmper om magten. 

Var det målet med de danske F-16 flys heroiske bombardementer af libyere? 

Er det rimeligt, at det daske forsvar skal diktere historieskrivningen i form af ”heroiserende” krigsmalerier? 

 

Kilde. 

Krigsmaleriet, det danske forsvar ikke ønsker at se. Dagbladet Information, 28. september 2016.