25-09-2016

Pernille Skippers velbevarede hemmelighed.

Den russiske revolutionære marxist Leo Trotsky ville undre sig såre, hvis han blev hentet op fra sin grav i Mexico.

Trotsky blev offer for Stalins terror, da han i august 1940 blev dræbt af en af Stalins mange agenter efter at han på - flugt for Stalins hemmelige efterretningsvæsen - havde søgt tilflugt i Mexico.

Trotsky ville have svært ved at få øje på sit arvegods hos dagens ”trotskister”.

Han ville kaste et blik på mange af nutidens ”trotskister” og ryste på sit gamle kloge hoved.

Findes der overhovedet tilhængere af Trotsky i Danmark i dag? Ja men de holder det godt skjul.

Ikke blot skilter de nødigt med deres politiske tilhørsforhold, men de fordrejer og forvansker også den gamle mands tanker til ukendelighed. Så tror da pokker, at de ikke er til at genkende.

Nok ikke mange er klar over, at Enhedslistens Pernille Skipper indtil hun overtog posten som forkvinde i Enhedslisten var medlem af den danske sektion af en IV. Internationalerne, Socialistisk Arbejderparti (SAP).

SAP har nu opløst sig selv og nøjes nu med i al beskedenhed at kalde sig Socialistisk Arbejderpolitik. Så er der nok ikke nogen, der lægger mærke til navneskiftet. De hedder jo stadigvæk - SAP.

Jeg har prøvet at granske i trotskismens historiske annaler og fundet forklaringen på, hvorfor det danske SAP - og resten af sektionerne i IV. Internationale - holder så lav profil.

Forklaringen skal søges i en politisk taktik, som benævnes ”entrisme sui generis”, entrisme af en særlig art.

Denne politiske taktik fremsattes første gang af en græsk trotskist, Michel Pablo (Raptis) i begyndelsen af 1950’erne.

Han fremsatte sin taktik på basis af en helt igennem fejlagtig politisk analyse af efterkrigstidens økonomiske og politiske forhold.

Dels mente Pablo, at kapitalismen stod for fald, hvilket som bekendt ikke holdt stik. Dels fejlanalyserede han fuldstændigt stalinismens udvikling i USSR og i de ”folkedemokratiske” satellitstater Østeuropa.

Pablo anbefalede på denne fejlagtige baggrund IV. Internationales sektioner at bryde deres isolation fra masserne, som befandt sig enten de i reformistiske socialdemokratier eller i de stalinistiske kommunistpartier.

Han opfandt derfor et nyt begreb ”entrisme sui generis” som en anden og dybere form for entrisme end den som Trotsky havde anbefalet IV. Internationales sektioner i 1930’erne.

Jeg har fundet frem til Michel Pablos revisionistiske indlæg fra 1952 og 1953, som den amerikanske sektion Socialist Workers Party (SWP) senere udgav som skolingsmateriale for sine medlemmer.

Jeg kan med min bedste vilje ikke få det danske SAP’s opløsning af sin egen organisation til en uformel diskussionsgruppe til at passe med Michel Pablos revisionistiske anbefalinger til at søge ind i arbejderklassens daværende masseorganisationer.

Døm selv efter at have læst følgende uddrag:

Today [1952] it is not exactly the same kind of entrism which concerns us. We are not entering them in order to come out of them soon. We are entering them in order to remain there for a long time banking on the great possibility which exists of seeing these parties, placed under new conditions, develop centrist tendencies which will lead a whole stage of the radicalization of the masses and of the objective revolutionary processes in their respective countries. We wish from inside of these tendencies to amplify and accelerate their left centrist ripening and to contest even the centrist leader for the entire leadership of these tendencies. “

…Does all this mean to say that reformist parties will become revolutionary parties and that we are entering them not just to destroy but in order to strengthen them? No, the reformist parties in their entirety such as they are will never be transformed into revolutionary parties but under exceptional pressure of the masses they can be transformed into centrist parties either in their entirety or in part.

… This whole process will not necessarily be a short one but neither will it be over decades. We start always from the consideration that the development and the decisive reckoning are a matter of several years to come and not in an indefinite or very distant future.

On the other hand, it is not excluded that reality, life, will place us before special conditions now unforeseeable which will modify our tactic.  But to act from now on as we recommend inside these powerful reformist organizations is no handicap in such a case. On the contrary this is a guarantee that we will in such cases be better prepared by the present work to adapt ourselves to them and to exploit them to our profit.”

Hvis Michel Pablo var en trotskistisk revisionist, hvad skal vi så kalde de danske ”trotskister” i studiekredsen SAP?

Risikoen for at taktikken med ”entrisme sui generis” ikke lykkes er stor, ja den vil næsten uundgåeligt mislykkes.

Der vil ske det modsatte af hvad vore ”trotskister” i SAP håber på:

I stedet for at de vinder et flertal over på deres ”revolutionære” side, vil der ske det modsatte: vore ”trotskister” i SAP vil ende som reformister, hvis de da ikke allerede er blevet reformister i Enhedslisten, som definerer sig som ”demokratisk socialistisk”, altså reformistisk.

Lige så lidt uanvendelig ”entrisme sui generis”-taktikken var efter 2. verdenskrig, ligeså uanvendelig er den i dag.

Trotsky ville utvivlsomt vende sig i sin grav, hvis han så dette ynkelige syn.   

 

Kilde:

Michel Pablo: “Building of the Revolutionary Party”, Pablos Report to IEC Tenth Plenum.

Towards a History of the Fourth International, Part 4.

Struggle in the Fourth International. International Secretariat Documents 1951-1954. Vol. 1 of 4 volumes. March 1974, p. 35-36.