24-09-2016

Der er langt fra Poul Hartling til Inger Støjberg.

Der er langt fra Venstres hedengangne formand Poul Hartling, som blev formand for partiet Venstre i 1965 og til Venstres nuværende Udlændinge -og Integrationsminister Inger Støjberg.

Ikke bare tidsmæssigt, men også holdningsmæssigt.

Poul Hartling (1914-2000) var uddannet teolog, seminarierektor på Zahles Seminarium før han i 1968 blev udenrigsminister i Hilmar Baunsgårds VKR- regering fra 1968-1971.

Efter det famøse ”jordskredsvalg” i 1973 dannede Poul Hartling en mindretalsregering på basis af sølle 22 mandater.

Efter en storslået karriere i politik fik Hartling en stilling som flygtningekommissær i FN’s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR (1977-1985).

Ingen var nogensinde i tvivl om Poul Hartling store menneskelige egenskaber og hans humanistiske sindelag.

Anderledes fat er det mod Venstres nuværende Udlændinge -og Integrationsminister Inger Støjberg, som aldrig har lagt skjul på sin indvandrer -og flygtningefjendske holdning.

Hvorfor udviser Inger Støjberg ikke samme humanitære holdning som Hartling overfor verdens flygtninge?

Støjberg kan vel dække sig ind under, at der er kommet flere flygtninge til Europa i hendes tid end i Hartlings?

Jeg tror snarere, at partiet Venstre har undergået et moralsk forfald eller i hvert et holdningsmæssigt skift fra en humanitær holdning til det diametralt modsatte, en umenneskelig holdning.

Det er på mange måder en sørgelig historie, som vidner om et politisk og moralsk forfald, som bør registreres af en som jeg.   

Senest har Inger Støjberg krævet Dansk Flygtningehjælp ud af Flygtningenævnet, da Dansk Flygtningehjælp jo er en interesseorganisation, som ”hjælper” flygtninge og således ikke kan indtage en ”uvildig” holdning til flygtninge, som søger asyl i Danmark.

Derimod må Støjbergs eget ministerium gerne udnævne sine repræsentanter til Flygtningenævnet, de er jo ”uvildige” og ”objektive” i deres bedømmelse af hvilke flygtninge, som skal have asyl i Danmark.

Allersenest har ministeriets Udlændingestyrelse afgjort, at det nu er forsvarligt at tilbagesende 1200 somaliske flygtninge, som befinder sig i Danmark, da forholdene ikke længere er knapt så usikre som før.

Det forekommer mærkeligt, at Udlændingestyrelsen kan komme frem til denne afgørelse, når man ved, at terrororganisationen Al Shabaab spreder død og ødelæggelse i Somalia.

Igennem mere end 20 år har en borgerkrig raset i Somalia, som har gjort det så godt som umuligt at bo i landet - uden overhængende for at blive udsat for terroranslag.

I verdens største flygtningelejr i Kenya lever således 300.000 somaliske flygtninge et pauvert liv.

Nu ønsker den kenyanske regering ikke længere at huse disse mange somaliske flygtninge og anmoder det internationale samfund om hjælp.

Hvis det står til Inger Støjberg er der ingen hjælp at hente fra den danske regerings side.

Her er det, at man godt kunne ønske, at salig Poul Hartling ville stå op af sin grav og fortælle sin partifælle Inger Støjberg at hun skal tage verdens flygtningeproblem alvorligt og ikke indtage en ”not in my backyard”-holdning til flygtningeproblematikken.

Hvis ikke Inger Støjberg grundlæggende ændrer holdning, vil hun ikke være en del af løsningen, men en del af problemet.  

Kilde:

Ulrik Dahlin: Udlændingestyrelsen vil sende somaliske flygtninge tilbage til al-Shabaab-land. Dagbladet information, 24. september 2016.