20-09-2016

Tyd den Freud!

I nat har været en helt speciel nat. Jeg har drømt to drømme, eller rettere to drømmesekvenser uafhængigt af hinanden.

I den første drøm er jeg til en meget stor fest i en rig mands bolig. Festen foregår i to rum: ét hvor værtens tætteste venner sidder, og ét meget stort og åbent overdækket areal, hvor festens øvrige deltagere sidder ved opstillede borde.

Jeg søger plads i det første mere intime rum, men da pladsen er trang og gæsterne påtrængende og ivrige efter at finde deres siddepladser, fortrækker jeg til det meget større rum i det tilstødende og meget store lokale på størrelse med en sportshal.

Her diffunderer jeg rundt og snakker tilsyneladende tvangfrit med de indbudte gæster.

Rummet er kæmpestort og der er adgang til allehånde aktiviteter, nærmest som en slags legeland eller zoologisk have.

Jeg kommer aldrig tilbage til det mere intime rum, hvor den stenrige værts gæster sidder.

Jeg finder mig godt tilrette blandt de mange gæster i det store rum og stemningen er god og afslappet, som den bør være til gode fester.

Drømmen ebber ud.  

 

Anden drømmesekvens samme nat:

Jeg har åbenbart meldt mig til at deltage i et motionstriatlon-stævne, som starter på …Roskilde Universitetscenter.

Jeg er åbenbart med på et team, der som en stafet tilsammen skal gennemføre en triatlon: svømning, cykling og løb.

Den normale rækkefølge er som skrevet står, men er ikke helt klar i drømmen.

Min drøm starter med, at jeg har sat mig op af en væg i noget der kunne være en gang på universitetet og - tilsyneladende afslappet - afventer jeg den første deltager på mit hold komme i mål fra første aktivitet, som i drømmen åbenbart er løb.  

Ved hans ankomst i skiftezonen til cykling befinder jeg mig et helt andet sted end der hvor min cykel står.

Jeg springer op og begynder forgæves at lede efter min cykel på … Roskilde Universitetscenter.

Lang om længe efter af have spejdet rundt omkring i centrets nærhed opdager jeg cyklerne ophængt i cykelstativer lidt på samme måde som de står opstillet i flere etager på jernbanestationer.  

Jeg leder forgæves efter min egen cykel, men kan ikke finde den - og sekunderne tikker.

Jeg ser, at nogle elendige og rustne reservecykler står tildækket - under vattæpper - lidt afsides fra de andre cykler.

Jeg kigger på dem, men finder dem ikke egnet til at køre langt på.
Jeg finder dommerbordet, som jeg foreligger min fortvivlede situation. En af arrangørerne i dommerpanelet siger, at han vil give besked til min skole… om min cykels forsvinden.

Jeg opgiver mit forehavende og lusker slukøret bort. Jeg møder en ung sporty mand, som forsøger at berolige mig ved at fortælle mig en historie om, at han en gang har deltaget i en kapsejlads, som gik helt galt.

Jeg kan ikke helt forstå hans pointe og opgiver at lytte.

Drømmen ebber ud.

 

Jeg skal ærligt indrømme, at jeg indtil dato aldrig har nedskrevet nogle af mine drømme og heller ikke har tænkt mig at gøre det i fremtiden. For hvem kan finde hoved og hale i sine drømme?

Er der overhovedet nogen mening i drømme? Skal de absolut kunne tolkes til noget meningsfuldt? Det er jo underbevidstheden, som taler i vore drømme og den tænker som bekendt ikke rationelt.  

Det siger i hvert fald den berømte tyske drømmetyder Sigmund Freud. For Freud bestod drømme af ”dagsrester”, en slags bevidsthedens affald fra hverdagens oplevelser og hændelser, som lejrede sig i menneskers underbevidsthed, id’et som han kaldte det.

Jeg tror nu ikke meget på hverken Freud eller den berømte drømmetyder C.G. Jung, som mente at kunne finde nogle arketypiske symboler i drømme, som han så kunne tyde og relatere til personernes vågne liv.

Hvis jeg skal æde mine egne ord i mig og alligevel forsøge at tyde mine drømme, som beskrevet ovenfor, indrømmer jeg, at jeg for nylig har været til en større fest med mange deltagere, hvor jeg havde den ære at blive placeret ved bordet i nærheden af værten og værtinden.

Ja, jeg har en gang i slutningen af 1980’erne deltaget i et motionstriatlon, som jeg vel at mærke gennemførte alene.

Og ja, jeg har været medlem af Roskilde Triatlonklub helt tilbage fra klubbens start i slutningen af 1980-erne.

Klubben afholdt faktisk stævner, hvor triatlon blev gennemført i omvendt rækkefølge og blev kaldt en IRT i stedet for TRI.

Og ja, jeg overværet adskillige triatlon-stævner.

Ja, jeg har en enkelt gang måttet opgive min svømning under et motionsstævne i triatlon, da jeg ikke kunne svømme med våddragt og i øvrigt tabte mine svømmebriller undervejs.   

Ja, jeg har studeret på Roskilde Universitetscenter og spillet badminton i Himmelev Hallen med rektor Boel Jørgensen i 1970’erne.

Så jeg indrømmer: mine drømme er ikke helt uden relation til mit virkelige og vågne liv.  

Men hvilken rolle spiller disse virkelige hændelser i mine drømme? Begivenhederne i mine drømme er jo revet ud af deres sammenhæng i tid og rum.

Freuds svar er, at drømme jo netop ikke afspejler virkeligheden, men fordrejer den. I drømmetilstanden er det ikke bevidstheden, der arbejder, men underbevidstheden, som udtrykker vore ubevidste følelser og drifter.

Aha, Freud. Hvis det er rigtigt, kunne du så ikke hjælpe mig med at tyde mine to drømme, da jeg ikke selv er i stand til det?

Måske kunne jeg på den måde blive en smule klogere på mig selv. Hvem ved?