05-09-2016

Dansk landbrugs dødsspiral.

At dømme efter de tørre tal, befinder dansk landbrug sig i sine dødskramper.

Tallene taler for sig selv:

I Danmark var der i 1950 200.000 landbrug. I 2016 er der ca. 10.000 heltidslandbrug tilbage.

Hvis vi fremskriver denne udvikling, vil der om få år ikke være noget landbrugserhverv tilbage i Danmark.

Måske vil der være produktion af fødevarer, men ikke i den form, som vi kender den - og har kendt den i århundreder.

På små og mellemstore gårde, som producerede både korn og havde en bestand af dyr.

Store agro business koncerner vil have opkøbt det meste af jorden og vil dyrke de afgrøder som er mest profitable for dem. Eller også vil de blot købe jorden billigt og vente indtil jordpriserne stiger og sælge dyrt, ligesom investorselskaber har for vane i industrien.

Taberne vil være det lille familiedrevne landbrug og de helt små husmandsbrug (hvis de stadig findes).

Tabere vil også være forbrugerne, som ikke på samme måde vil kunne påvirke landbruget og landbrugets organisationer til at producere miljømæssigt bæredygtigt og fødevareøkonomisk.

Landbruget som erhverv befinder sig i en historisk krise, som det ikke lader til at kende vejen ud af.

Erhvervet synes svigtet af alle. Selv landbrugets egne organisationer synes ikke at kende deres besøgstid og famler i blinde - eller undlader helt at gøre noget.

Fødevare og Landbrug kæmper på må og få en tabt kamp mod store kapitalinteressers indtog i landbruget og forsøger at gøre dem rangen stridig ved at benytte de samme metoder.

Landbrugets organisationer graver i nogen grad deres egen grav, fordi de ikke har indset erhvervets grundproblemer.  

Med de givne markedsforhold kan det ikke betale sig at drive landbrug i Danmark, er min påstand.

Faldende fødevarepriser gør det urentabelt at drive landbrug på markedsvilkår.

Faldende eller stagnerende jordpriser driver landmændene ud i vanvittig gældsstiftelse hos banker og kreditinstitutter.

De har overinvesteret i deres produktionsapparat, da jordpriserne stadig var høje. Men med faldende jordpriser har de måttet gældsætte sig og kan ikke længere få ny lån til reinvesteringer og udvidelser.

Dette var ellers den eneste måde, hvorpå de kunne komme ud af deres økonomisk trængte situation og deres gældsættelse.  

Nu er de i lommen på banker og realkreditinstitutterne og kan ikke forrente deres kapital.  

Mange af dem er i praksis allerede økonomisk insolvente, da de ikke kan indfri deres gæld ved at sælge deres gårde.

Danske landmænd skylder ifølge Landbrug og Fødevarer eget videncenter SEGES 379 milliarder kroner. Du læste rigtigt 379 milliarder kroner - svarende til 22,3 millioner kroner for hver landmand (selvom de jo ikke alle skylder det samme væk).

Landbruget ligger i nogen grad, som det har redt. Erhvervet og dets organisationer har sværget til ”stordriftsfordele” og har forsøgt at kompensere for faldende priser med udvidet produktion og forøget produktivitet.

Dvs. de har gjort sig afhængig af erhvervelse af stadig større brug og af teknologisk fornyelse på alle fronter.

Men på et eller tidspunkt indhenter ”stordriftsfordelene” og de teknologiske investeringer dem - og de kan ikke længere udskyde deres manglende konkurrencedygtighed og vigende fortjeneste.

Det måske største problem i forbrugernes øjne er landbrugets elendige image.

I århundreder har produktionen så at sige givet sig selv. Befolkningen var glad, når blot der var brød i skabet og mad på bordet.

Det er ikke længer tilfældet hos den bevidste forbruger.

Den kvalitetsbevidste forbruger vil have sunde og miljørigtige produkter fra landbruget.

Disse krav har landbruget kun i ringe grad levet op til og kæmper nu - synes det - en forgæves kamp for sin overlevelse.   

 

Kilde:

Jørgen Sten Nielsen: Hvis det forsætter som nu, vil dansk landbrug i 2022 være ét dansk landbrug tilbage. Dagbladet Information, 5. september.