30-08-2016

Løkke Rasmussens regering lader en mild regn af gaver drysse ned over de danske skatteydere.

Lars Løkke Rasmussens ”blå” mindretalsregering spreder i dag 30. oktober 2016 en mild regn af gaver til de danske skatteydere.

De fleste danskere får både i pose og sæk, forstår vi. Vi får skattelettelser til de laveste indkomster i bunden af skatteskalaen og skatteydere med indkomster mellem en halv og en hel million slipper for at betale 15 % i topskat.

Det er næsten for godt til at være sandt.

Regeringen har delt sol og vind lige. På den ene side har den efterkommet Liberal Alliances ønske om at sænke, helst helt afskaffe topskatten.

På den anden har den efterkommet Dansk Folkepartis ønske om at nedsætte bundskatten i form af et jobfradrag for dem på arbejdsmarkedet.

Det er godt gedigent håndværk fra erfarne folketingspolitikere i partiet Venstre.

Diskussionen op til regeringens præsentation af 2025-planen var ellers præget af meget rumlen og enkelte tordenbrag i horisonten fra Liberal Alliances side.

Partiets formand Anders Samuelsen pustede sig op og truede med at vælte Løkke Rasmussens mindretalsregering, hvis ikke topskatten på de 15 % blev fjernet.

Omvendt raslede dansk Folkeparti med sablen hvis ikke Løkke også gav lettelser på bundskatten.  

 

Liden tue vælter næppe det store læs.  

I betragtning af at topskatten kun udgør en ganske lille del (4 %) af den samlede indkomstskat (15 mia. ud af 380 mia.) kan det måske godt betegnes som en storm i et glas vand.

Hvis vi sætter de 15 mia. i topskat i forhold til de samlede offentlige indkomstskatter og afgifter udgør de en endnu mindre del:15 mia. ud af 513 mia.

Ikke noget at snakke i den store sammenhæng. (jf. Danmarks Statistik, Nationalregnskabet, Offentlige finanser).

På grænsen til det latterlige bliver den megen tale om topskat, hvis vi sætter de 15 mia. i forhold til de samlede offentlige indtægter i 2015: 941 mia.

En liden tue som topskatten burde ikke kunne vælte det store læs, som de samlede offentlige udgifter udgør.

Til gengæld er der andre ting i regeringens 2025-plan, som burde have indtaget en mere central plads i diskussionen:

Det gælder f.eks. loftet over børnechecken, som nedtrappes med antallet af børn. Foreslås det fordi regeringen mener, at det bliver misbrugt af visse grupper i befolkningen, som får mange børn?

Hvilke intentioner ligger der bag, forslaget om at reguleringen af overførselsindkomster ikke skal følge lønudviklingen på arbejdsmarkedet men prisudviklingen i samfundet?

Rentefradragsmulighederne skal forringes. Skulle det være nødvendigt i en tid, hvor renten nærmer sig nul?

Så er der anderledes mere mening i at foreslå, at flygtninge som søger asyl i Danmark skal kunne afvises ved grænsen, dvs. før de lukkes ind i Kongeriget.

Og i at der afsættes et særligt beløb til indsats i flygtningenes nærområder på 1 mia.

Heller ikke flere kvoteflygtninge har blå blok tænkt sig at tage imod. Hvad mon den tyske kansler Angela Merkel siger til det? Er det ikke at bryde med hendes bestræbelser på at skabe et kvotefordelingssystem for modtagelse af flygtninge i EU?

Regeringen og dens støttepartier er tilsyneladende ligeglade med om de ikke efterlever flygtningekonventionens asylret.

Og tillad mig at spørge: Hvilke nærområder er det flygtningene skal sendes tilbage til? De har jo netop forladt dem på flugt fra krig, elendighed og menneskelig fornedrelse.

Men måske er det slut med borgerlig anstændighed?

 

Regeringen hævder, at den vil sikre velfærdsstaten.  

Regeringens hovedmål er tilsyneladende at styrke og sikre ”velfærdsstaten” Danmark.

Folkepensionsalderen og efterlønsalderen skal begge sættes i vejret med et halvt år fra 2025.

Folk med en ringe pensionsopsparing skal via en skattelempelse tilskyndes til selvstændig pensionsopsparing.

Er det et slet skjult angreb på arbejdsmarkedspensionsordninger, hvor arbejdsgiverne bidrager med deres del?

For den gruppe som falder ned mellem en førtidspension, fordi de ikke er syge og nedslidte nok, men som heller ikke er i stand til at klare et fuldtidsjob på arbejdsmarkedsvilkår laver man en fleksjobordning for seniorer.

Så slipper man for at høre på kritik for at være asocial og aldersdiskriminerende.

Heller de helt unge slipper. Statens Uddannelsesstøtte skal forringes. Videregående studier skal ikke længere kunne finansieres udelukkende ved stipendier (SU), men skal suppleres med (statsgaranterede) og - må man håbe for de studerende - forsat lavtforrentede lån i banker.

Det retfærdiggøres med et forventet godt betalt job efter studietiden. Men er det nu så sikkert i vore dage med mange kortvarige ansættelser og tidsbegrænsede projektansættelser?

Mange nyuddannede akademikere kommer ikke til at få lange og faste ansættelser, men kommer snarere til at tilhøre et lavtlønsproletariat, et prekariat, ikke et proletariat.

Regeringens plan praler med, at alle dens foranstaltninger tilsammen gør at langt færre vil afholde sig fra at søge arbejde, fordi der ikke er tilstrækkelig stor forskel på en overførselsindkomst og lønnen i et lavtlønsjob.

Med regeringens plan vil der kun være 25.000 der får mindre end 2000 kr. ud af have et lønarbejde - mod nu 48.000.

Det er da en fremgang der batter noget. Tænk 23.000 personer på overførselsindkomst behøver nu ikke længere at sidde hjemme i lænestolen og ærgrer sig over, at det ikke kan betale sig at arbejde.

Claus Hjort og Lars Løkke glæder sig endvidere over, at regeringens forslag betyder, at der kommer 15.000 færre flygtninge til Danmark. Hvor ved de det fra?

Inden 2025 er der skabt 240.000 ekstra job i Danmark - ud over den ”naturlige” tilvækst. Hvilken økonomisk model fortæller dem mon det?

Regeringens eminente plan lover endvidere at skaffe 65. mia. i forøget ”velstand” om året. Det kaldes på Christiansborgsk for ”råderum”.

Sidst men ikke mindst er der afsat en række ”puljer” til velstandsforbedringer på velfærdsstatens ”kerneområder.

Det var såmænd det hele. Nu er det bare op til Løkke Rasmussen og Hjort Frederiksen at forhandle deres geniale plan på plads med et flertal i Folketinget.

 

Kilder:

Regeringens helhedsplan for et stærkere Danmark. regeringen.dk

Her er hovedpunkterne i regeringens 2025-plan. Kristeligt Dagblad, 30. august 2016.

Nationalregnskabet. Danmarks Statistik. Offentlige finanser. statistikbanken.dk